Nye millioner til Klimakompasset vil gavne SMV’er

Klimakompasset er en digital løsning, hvor virksomheder kan få overblik over udledning af drivhusgasser og få idéer til, hvordan virksomhederne målrettet kan nedbringe deres klimaaftryk. Nu tilføres yderligere 9,4 millioner kroner til etablering af nye funktioner til at følge udviklingen og opsætte forskellige reduktionsscenarier.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at støtte videreudvikling af Klimakompasset. Klimakompasset kan være med til at hjælpe med at få overblik over dels CO2-udledningen dels hvordan aftrykket nedbringes mest målrettet.. Foto: Erhvervsstyrelsen

30.11.2023

SCM.dk

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at støtte videreudvikling af Klimakompasset. Virksomhederne står overfor øgede forventninger i markedet og nye krav fra EU til blandt andet ESG-rapportering. Klimakompasset kan være med til at hjælpe med at få overblik over dels CO2-udledningen dels hvordan aftrykket nedbringes mest målrettet. 

”Klimakompasset er allerede i dag et godt og anvendt digitalt værktøj for rigtig mange SMV’er. Virksomhederne møder netop nu betydelige nye krav og forventninger til at rapportere på bæredygtighedsområdet. Vi ser derfor et stort potentiale i at udbygge Klimakompasset yderligere. Opgørelse af klimaaftryk og planer for at reducere det kan faktisk gøre en stor forskel for den enkelte virksomheds adgang til finansiering”, udtaler Steen Munk, som ud over at være bestyrelsesmedlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse også er vicedirektør i Nykredit.   

Klimakompasset er for virksomheder, der ønsker at undersøge, hvordan de kan opgøre og reducere deres udledning af drivhusgasser. Mange virksomheder vælger at beregne deres drivhusgasudledninger med udgangspunkt i Greenhouse Gas (GHG)-protokollen, som er en internationalt anerkendt standard for virksomheders opgørelse af CO2-udledning, som anbefales af EU-Kommissionen. Beregningsmodellen i Klimakompasset bygger på denne standard.

”Mange virksomheder, der ønsker at reducere deres CO2-udledning, har behov for at undersøge, hvordan de med forskellige tiltag kan ændre deres klimaaftryk og nå deres klimamål. Det vil Klimakompassets standardiserede opgørelser kunne hjælpe med at give en indikation på. Et klimaregnskab opgøres typisk årligt og udviklingen i virksomhedens klimaaftryk vil således også kunne følges”, pointerer Torsten Andersen, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen. 

Læs også: De fattigste lande betaler den største plastikregning

Klimakompasset er et frivilligt værktøj og kan bruges af alle. Det er udviklet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen og giver virksomhederne et værktøj og vejledning til både at opgøre og fremskrive deres klimaaftryk samt opsætte klimamål. Udvidelsen af Klimakompasset vil muliggøre at følge udviklingen og simulere forskellige scenarier for at påvirke CO2-udledningen. 

Fakta om Klimakompasset:
Klimakompasset er et offentligt tilgængeligt værktøj, der er gratis. Med Klimakompasset kan virksomheder se, hvor stort deres klimaaftryk er, og få overblik over, hvordan udledningen fordeler sig på forskellige kategorier som energi, transport, indkøb med mere.

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

10.04.2025SCM.dk

Ny robot palleterer millioner af æg

09.04.2025SCM.dk

JYSK fejrer FSC-Certificering og bæredygtighedsmilepæl

04.04.2025SCM.dk

Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

03.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Trolde og kraner i lange baner

02.04.2025SCM.dk

Generativ AI vokser hurtigt, men det kniber med reel praksis

02.04.2025SCM.dk

Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

01.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Unik løsning udviklet til en førende medicinalvirksomhed

01.04.2025SCM.dk

Kina investerer milliarder i robotteknologi og AI

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle