N.C. Nielsen: Kunder ønsker miljørigtige løsninger
Som forhandler af Linde har N.C. Nielsen fingeren på markedspulsen og tilpasser sig løbende til kundernes aktuelle behov for intern transport. Med Linde tilbyder N.C. Nielsen et varieret produktprogram og specialløsninger, ekstraudstyr og egenudviklede Lithium-ION batterier, der gør det muligt at tage højde for efterspørgslen – ikke mindst inden for miljørigtige løsninger.
Stort set alle kunder har fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Omkring 85-90% af Linde-modellerne fra N.C. Nielsen er i dag el-truck. De miljøvenlige Linde el-truck efterspørges af alle segmenter på markedet og til vidt forskellige transportopgaver. De fås med løftekapaciteter op til 8,0 ton og udmærker sig ved et støjsvagt arbejdsmiljø for truckførerne, høj sikkerhed og forbedrede levetidsomkostninger.
N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier understøtter også den grønne omstilling. På få år har N.C. Nielsen udviklet og solgt over 1.600 Lithium-ION batterier, hvoraf størsteparten er skræddersyet til Linde el-truck. Batteriernes stabile ydeevne, lange holdbarhed og nemme håndtering er efterspurgt af en bred vifte af miljøbevidste virksomheder.
Apropos bæredygtighed har Linde introduceret en ny generation af ordreplukkere, Linde N20. De energioptimerede maskiner er skabt til øget plukkefrekvens og et dynamisk lagerflow og samtidig udstyret med synlig sikkerhed som Linde BlueSpot, Linde Line Assist, Linde Speed Assist og LED-lys.
Den nye Linde H20-H35/1202 diesel- og gastruck er et andet illustrativt eksempel på en innovativ og miljøvenlig teknolog fra Linde. Trucken lever blandt andet op til de skrappe Stage 5-miljøkrav fra EU. Den kommer således med en moderne forbrændingsmotor med optimeret energiforbrug, integreret partikelfilter og en reduceret emission uden skadelige klimagasser.
N.C. Nielsen oplever, at et stigende antal kunder ønsker en totalleverandør, der kan levere en samlet og miljørigtig løsning. Intern logistik er en kompliceret sag, der kræver et tæt samarbejde mellem mange eksperter og her kan kunderne trække på N.C. Nielsens specialister, uanset om det gælder specialudviklede Linde-maskiner, selvkørende AGV-maskiner, reoler, Lithium-ION batterier eller nøje udvalgte Linde-modeller fra produktprogrammet.
"Vi lever i en udfordrende og foranderlig tid, hvor det gælder om at kunne omstille sig til de skiftende markedsvilkår. Vi ser, at mange af vores kunder gentænker deres forretningsmodeller og gør sig klar til at kunne imødekomme nye fremtidige behov. Disse er i høj grad drevet af et grønt mindset og ønsket om at forene bæredygtigheden med høj produktivitet og lang levetid på truckflåden", udtaler salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen.