Mange virksomheder bliver lammet ved it-nedbrud

Samtidig viser undersøgelsen fra Danmarks Statistik, at topledelsen i hver sjette virksomhed kun i begrænset omfang eller slet ikke tager stilling til virksomhedens it-sikkerhedsmæssige aktiviteter.

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som IT-Branchen har fået indsigt i, viser en bekymrende sandhed, hvor 6 ud af 10 virksomheder ikke vil være i stand til at udføre kerneopgaver, hvis de mister adgang til deres interne it-systemer, for eksempel i tilfælde af et cyberangreb. Foto: 123rf.com..

19.10.2023

SCM.dk

I takt med at virksomhedernes drift bliver mere og mere afhængig af it, vokser konsekvenserne ved systemnedbrud.
Hver anden danske virksomhedsleder går med frygten om et cyberangreb. Og med god grund. For i gennemsnit blev hver eneste danske virksomhed udsat for 2521 forsøg på cyberangreb om ugen i første halvår af 2023. Ser man isoleret på andet kvartal af 2023, er det en stigning på 83 procent i forhold til andet kvartal af 2022.

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som IT-Branchen har fået indsigt i, viser en bekymrende sandhed, hvor 6 ud af 10 virksomheder ikke vil være i stand til at udføre kerneopgaver, hvis de mister adgang til deres interne it-systemer, for eksempel i tilfælde af et cyberangreb.
Derudover viser et andet resultat af undersøgelsen, at topledelsen i hver sjette virksomhed kun i begrænset omfang eller slet ikke tager stilling til virksomhedens it-sikkerhedsmæssige aktiviteter.

”Cyberangreb kan hurtigt gøre en virksomheds systemer utilgængelige, hvilket kan have ødelæggende konsekvenser for drift og omsætning. At 6 ud af 10 virksomheder bliver lammet ved mistet adgang til interne it-systemer understreger blot vigtigheden af, at virksomhedernes it-sikkerhed i endnu højere grad kommer helt op på topledelsens agenda”, siger Jacob Herbst, CTO i Dubex A/S og forperson for IT-Branchens Policy Board for Cybersikkerhed.

Selvom nye tal fra Digitaliseringsstyrelsen fremhæver positive skridt i retning af forbedret it-sikkerhed hos danske små og mellemstore virksomheder, er der stadig plads til forbedringer.
35 procent af SMV’erne har et for lavt digitalt sikkerhedsniveau set i forhold til deres risikoprofil. Til sammenligning lå tallet på 44 procent i 2022.
Blot 54 procent af SMV’erne udarbejder dokumentation om forholdsregler, aktiviteter og procedurer vedrørende it-sikkerhed.

Spørger man Jacob Herbst, vækker tallene bekymring, da de tegner et billede af, at især små og mellemstore virksomheder endnu mangler at erkende truslen for virksomhedsdriften:
”At sikre sin virksomhed mod cyberangreb er ikke kun et spørgsmål om at have den rette software eller firewall på plads. Det handler i lige så høj grad om at have de rette procedurer, uddannelse og en beredskabsplan”, siger han.

Om blot et år fra nu skal mange danske virksomheder leve op til et nyt EU-direktiv, NIS2-direktivet, der stiller skærpede krav til cybersikkerheden i virksomhederne, herunder krav til ledelsesforankring og -ansvar og dokumentation af sikkerhedsprocedurer.
Selvom de fleste SMV’er ikke vil være direkte omfattede af NIS2, vil de indirekte være nødsaget til at leve op til en række skærpede krav som underleverandører til direkte omfattede virksomheder, fordi der bliver mere fokus på cybersikkerheden i forsyningskæder.

”Mange SMV’er er nødsaget til at stramme op og få cybersikkerhedsindsatsen forankret på ledelsesniveau. Udfordringen bliver at få skærpet og dokumenteret de forskellige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger tilstrækkeligt. Det er stadig uvist præcist hvad NIS2 vil få af konsekvenser for underleverandørlaget af SMV’er i Danmark, men mange SMV’er vil i fremtiden helt sikkert møde sikkerhedskrav fra kunderne”, fortæller Jacob Herbst.

Læs også: SMV’er må stramme it-sikkerheden overfor partnere

Med en eskalerende mængde af cybertrusler er virksomhedernes behov for at forstå truslerne og forberede sig på cyberangreb mere presserende end nogensinde. Ransomware, DDoS-angreb og andre trusler kan lamme virksomhedens it-systemer og drift i en sådan grad, at arbejdet helt må indstilles.
En analyse fra konsulentfirmaet IBM viser, at skandinaviske virksomheder udsat for cyberangreb i 2023 i gennemsnit led et økonomisk tab på 13,5 millioner kroner.

”For virksomheder betyder de potentielle store økonomiske konsekvenser, der er forbundet med et cyberangreb, at der ikke kun er et øget ansvar for at sikre virksomheders it-systemer, men også for at uddanne og forberede virksomheder på, hvordan de kan fortsætte driften, selvom systemerne svigter. Der ligger en stor opgave i at rådgive om og implementere løsninger, der sikrer kontinuitet i forretningen og minimering af driftsstop”, tilføjer Jacob Herbst afslutningsvist.

- PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Er det tid til at opgradere jeres truckflåde? Traigo_i sætter helt nye standarder

SCM.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

16.01.2026SCM.dk

Virksomheder arbejder i blinde med skygge-AI

16.01.2026Context& A/S

Sponseret

Trade365 skaber hurtigere processer og et fremtidssikret ERP-fundament

15.01.2026SCM.dk

Epx kan bygge bro til tekniske videregående studier

15.01.2026SCM.dk

Humanoide robotter kan blive næste AI-boble

14.01.2026SCM.dk

Tech chef: Techbranchen kæmper med tillidskrise midt i AI-kapløbet

13.01.2026SCM.dk

Nyt digitalt fingeraftryk gør det umuligt at forfalske produkter

12.01.2026SCM.dk

Danmark i verdenstoppen for industriautomatisering

09.01.2026Context& A/S

Sponseret

Fra manuelle rutiner til et moderne, automatiseret ERP-fundament

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Webinar
Nye datoer klar for 2026

Gratis webinarer om ISO 9001:2026 & ISO 14001:2026

Dato

15.01.2026

Sted

Online

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
ISO/IEC 27001 Lead Auditor – Certificeret af PECB

Få bevis på dine kompetencer som ISO/IEC Lead Auditor med den internationale certificering fra PECB.

Dato

19.01.2026

Sted

København

Bureau Veritas
Kursus
IATA refresher Training

IATA Refresher Training forlænger dit eksisterende IATA-bevis med yderligere 2 års gyldighed og giver dig forståelse for de ændringer, der er kommet til IATA DGR de seneste 2 år.

Dato

20.01.2026

Sted

Hvidovre

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27001: Diplomkursus i informationssikkerhed

På dette kursus får du hjælp til at starte arbejdet med at få et effektivt ledelsessystem for informationssikkerhed, som passer til din virksomheds behov, med ISO 27001.

Dato

20.01.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training (Online)

The main purpose of the APQP4WIND Management Awareness Refresher Training is to update and refresh your knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it from a management perspective.

Dato

20.01.2026

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Refresher Training (Online)

By combining lectures, workshops and practical exercises, the purpose of the online APQP4WIND Specialist Refresher Training is to update and refresh knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind the changes, and to stimulate and mobilize the participants further for implementation.

Dato

20.01.2026

Sted

Online