Månedens udfordring: Forsyningssikkerheden halter fortsat

”Vores 20 contracts managers bruger en stor del af deres tid på brandslukning, fordi leveringssikkerheden er ustabil eller decideret dårlig. Det gælder både levering til tiden og levering af rette vare, kvalitet og/eller mængde”, fortæller Jens Brøndberg, der er indkøbschef i Region Hovedstaden.

”Det er nok vores største hovedpine i indkøbsdriften. Vi gør, hvad vi kan for at forebygge med nye kontrakter. Men vi må bare sige, at covid-19 og det generelle forsyningskaos, verden har oplevet siden februar 2020, med stor tydelighed viser, hvor supereffektive og just-in-time forsyningskæderne var før pandemien”, fortæller han.

Han mener vi efter pandemien befinder os i en helt anden tid, hvad angår globale forsyningskæders funktionsevne. De effektive forsyningskæder har vist sig at være sårbare. Først var der pandemiens direkte effekt på forsyningssikkerheden – og nu oplever vi en stribe årsager, der skaber stor usikkerhed. Det er for eksempel råvaremangel, inflation, containermangel, Suez-blokade, Rusland-Ukraine krigen, havnekaos etcetera.
”Der ser ikke ud til at være ende på problemer, som i alvorlig grad forstyrrer forsyningskæderne”, fortæller han.

Begrænset forecast-evne
Han fremhæver, at regionen har begrænsede muligheder for selv at forbedre forsyningskvaliteten. På den korte bane handler det mest om at gå i så meget dialog med leverandørerne som muligt.

Læs også: 4 udfordringer og 5 løftestænger for hospitalslogistik

”Vi kan ikke udvide lagerkapaciteten, fordi vi simpelthen ikke har lagerplads til rådighed eller budget til at bygge eller leje lager. Vi er i regionen og på hospitalerne dårlige til at forudsige forbruget, så vi kunne levere gode forecast-data til leverandørerne. Endelig må vi også erkende, at vi mangler supply chain kompetencer til at udvikle mere avancerede og strategiske løsninger”, fortæller Jens Brøndberg.

Løsninger kunne for eksempel være at udarbejde en plan for, hvor mange operationer en given ortopædisk afdeling forventer de næste tre-fire måneder og så kortlægge til tilhørende vareforbrug. Det man i en industrivirksomhed ville kalde en produktionsplan med styklister.

En anden barriere er, at leverandørernes parathed til at arbejde med forecast-data også har vist sig at være lav.

Tættere overvågning og opfølgning
”På den lidt længere bane tror jeg, vi kan begynde at se på, hvordan vi kan påtage os en del af leverandørernes risici mod, at de hæver forsyningskvaliteten Men det kræver både digitale og supply chain mæssige kompetencer, og begge dele er en mangelvare på begge sider af bordet. Vi er dog i gang med intern kompetenceudvikling og har et konkret opslag på en ny stilling med fokus på supply chain”, fortæller han.

Andre indsatsområder er tættere og struktureret overvågning af og opfølgning på leverandør-KPI’er og øget brug af ’penalties’.

Læs også: Arbejdskraft og grøn agenda presser hospitalslogistikken

En anden stor udfordring for Region Hovedstadens Koncernindkøb er de kraftigt stigende priser på mange varer. ”Vi kan ikke bare absorbere prisstigninger på op til 10 procent. Så vi forhandler løs med leverandørerne – og uddanner os i forhandlingsteknik internt og i DILF-regi”, fortæller han og supplerer:

”Vi bliver hastigt meget bedre til at indgå i kvalificerede dialoger med leverandørerne, hvor vi for eksempel bryder varer ned på materialeniveauer og ser på, hvor meget materialepriserne reelt påvirker slutproduktets omkostning”.

Den tredje helt store udfordring for Region Hovedstadens indkøb er den grønne omstilling, som vi dækker i en anden artikel i dette magasin.