Logicenters udlejer 14.000 m2 i Køge til Bring

Logicenters tager hul på opførelsen af endnu et topmoderne og bæredygtigt logistikcenter i Skandinavisk Transport Center i Køge. Der er tale om en logistikejendom på 14.000 m2, som skræddersys i tæt samarbejde med den kommende lejer, Bring, og skræddersys

Logicenters fortsætter udviklingen af det areal på i alt 160.000 m2, som den store nordiske udvikler af logistikejendomme råder over i Skandinavisk Transport Center i Køge. Næste skridt er opførelsen af en 14.000 m2 logistikcenter for en af Nordens største logistikvirksomheder, Bring.

Centeret bliver en central del at Brings nye satsning på e-handelsmarkedet gennem sit banebrydende koncept, Shelfless, og der ligger allerede planer om at fordoble centeret i en fase to, oplyser CEO i Logicenters, Matthias Kettelhoit.

”Vi er begejstret for at kunne udvide vores gode samarbejde med Bring. Vi lægger stor vægt på at møde kundernes behov og udvikling, og at Bring vælger at fortsætte deres vækst sammen med os er en fin understregning af det. Køge er samtidig et sted, hvor vi står stærkt, og vi er sikre på, at området fortsætter sin robuste udvikling som center for ambitiøse transport- og logistikvirksomheder”, siger han og tilføjer, at det nye logistikcenter opføres efter Logicenters sædvanlige høje standarder inden for bæredygtigt og miljøvenligt byggeri.  

Det kommende center skræddersys til Brings nye logistiksatsning, Shelfless, - et koncept for e-handelsvirksomheder, hvor Bring tager ansvar for alle processerne omkring lagerstyring og hurtig levering på et bæredygtigt og miljørigtigt grundlag. Dermed kan virksomhederne koncentrere sig fuldt ud om deres salg, forklarer Rickard Slettmyr, ansvarlig i Bring for etableringen af Shelfless i Norden.

”I dag stiller vores kunder høje krav til hurtig og bæredygtig levering til konkurrencedygtige priser. De krav møder vi gennem vores automatiserede fulfilmentløsning, en slags plug and play-løsning, der hidtil har været forbeholdt de allerstørste e-handelsvirksomheder. Den geografiske beliggenhed i Køge betyder, at vi kan tilbyde levering samme dag til 2 millioner danskere i hovedstadsområdet”, siger han.

Mere fra...

20.11.2024Logicenters

Sponseret

Logicenters expands in Denmark with a new logistics center

29.08.2024Logicenters

Sponseret

DSV Solutions Oy has moved into new facilities in Vantaa

26.06.2023Logicenters

Sponseret

Urban Partners rejser mere end 27 mia. kr. til ny Nrep-fond

27.03.2023Logicenters

Sponseret

Logicenters acquires 23,040 m2 property in Götene

28.06.2022Logicenters

Sponseret

Logicenters continues growth with new CFO

21.06.2022Logicenters

Sponseret

Unico leases additional 11,250 sqm from Logicenters