Logicenters henter Søren Rodian Olsen til at lede polsk satsning
Den førende nordiske logistikejendomsvirksomhed, Logicenters, har ansat Søren Rodian Olsen som ny CEO i Polen til at lede og udvikle selskabets portefølje i landet. Søren Rodian Olsen kommer med et usædvanligt stort kendskab til det polske ejendomsmarked
Sidst i juni annoncerede den ambitiøse ejendomsudvikler NREP, at man for første gang ville investere uden for Norden, nemlig gennem boliger og logistikejendomme i Polen. For at understøtte satsningen har Logicenters hyret Søren Rodian Olsen til at lede indsatsen med at udvikle logistikdelen. Søren Rodian Olsen kommer til Logicenters fra en stilling som partner og Head of Capital Markets i Cushman & Wakefield og har i alt 19 års erfaring fra det polske ejendomsmarked.
“Jeg vil gerne byde Søren et varmt velkommen til Logicenters-teamet, hvor han samtidig bliver vores første ansættelse i Polen. Søren har rødder i Norden og forstår derfor til fulde, at bæredygtighed er en parameter, hvor vi adskiller os positivt fra mange andre spillere i Nordeuropa. Dette kombineret med hans mange års erfaring fra den polske ejendomssektor overbeviser mig om, at han er den rette person til at konsolidere Logicenters tilstedeværelse i landet og sikre vores fremtidige vækst,” siger Matthias Kettelhoit, CEO i Logicenters.
En million kvadratmetre logistikejendomme i løbet af tre år
Logicenters har ambitiøse planer om at gøre en markant forskel på det polske marked gennem sit fokus på ESG og bæredygtighed. Over de næste tre år er det selskabets mål at opkøbe og udvikle op mod 1.000.000 m2 logistikarealer i Polen. Og som det er kendetegnende for selskabet i den nordiske region, vil Logicenters polske logistikcentre være rettet mod fremtidens krav og karakteriseret ved bæredygtighed og kvalitet.
“Det er særdeles spændende at skulle lede Logicenters investeringer i Polen. Jeg er meget stolt over at slutte mig til en succesrig og værdidrevet virksomhed som Logicenters. Jeg ser frem til at hjælpe Logicenters med at blive den oplagte partner inden for logistikejendomme i Polen gennem at finde og udvikle de rette løsninger for nye kunder og give vores allerede eksisterende kunder mulighed for at vokse med os på dette spændende marked,” siger Søren Rodian Olsen, Managing Director at Logicenters in Poland.
For yderligere information, kontakt:
Matthias Kettelhoit, CEO, Logicenters
Email: make@nrep.com - Telefon: +46 70 583 44 06
Søren Rodian Olsen, Managing Director, Logicenters Poland
Email: soro@logicenters.com