03.12.2020 | Innovation
Linde løfter beton med største lethed
Indhold fra partner Hvad er dette?
Med tre fabriksnye Linde E70/1279 el-truck har Gammelrand Beton A/S ved Jyderup taget endnu et skridt i en grønnere retning. De eldrevne muskelbundter erstatter en række udtjente dieseltruck og er et led i en gradvis omstillingsproces, hvor det vestsjællandske betonværk betræder nye veje og indretter sig efter fremtidens forventede kundeønsker.
Tre Linde E70/1279 el-truck er i sving med at læsse betonvarer fra tidlig morgen til sen eftermiddag hos Gammelrand Beton, der er et velkendt firmanavn på de sjællandske byggepladser. Foto: N.C. Nielsen A/S
For Gammelrand Beton er intern transport en naturlig del af hverdagen. Hele dagen kommer lastbiler rullende ind på det store område for at hente betonvarer, der skal fragtes ud til det meste af Sjælland. Lastbilerne kører bl.a. belægningssten, betonfliser og betonblokke ud til byggepladserne, hvor lasten afleveres helt tæt på byggestedet.
Fra de enorme produktionsanlæg, hvor betonvarerne fremstilles fuldstændig uberørt af menneskehænder, ruller der en lind strøm af paller med betonvarer. De skal køres til oplagring under åben himmel, hvor de skal hærde færdig, inden de kan ekspederes afsted på lastbilerne. Her kommer de tre Linde E70/1279 ind i billedet som de kraftfulde hjælpere, der sørger for hurtig, sikker og præcis transport af den tunge last.
– Vi ønskede nogle større eldrevne gaffeltruck, der var stabile, driftssikre og økonomisk rentable. Samtidig lægger vi stor vægt på velfærd, så vores truckførere har det bedst tænkelige arbejdsmiljø. Vores folk er rigtigt glade for den støjsvage kørsel, kabinekomforten og sikkerheden i Linde-truckene. Jeg er sikker på, at det giver lidt ekstra arbejdsglæde i hverdagen, fortæller direktør Morten Pedersen, der er fjerde generation hos Gammelrand Beton.
Grønne argumenter
Samtidig er Linde E70/1279 et eksempel på en særdeles kraftfuld el-truck, der i dette tilfælde kan løfte op til 7,0 ton. Den er et lydsvagt, miljøvenligt og stærkt alternativ til de traditionelle dieseltruck i den tunge ende af skalaen og netop de grønne argumenter har også spillet en afgørende rolle i beslutningsprocessen hos Gammelrand Beton:
– Jeg er helt sikker på, at vores kunder skeler til vores miljøprofil og i fremtiden bliver det uden tvivl et vigtigt valgkriterie, når kunderne kigger på leverandører af betonvarer. Vi vil gerne være på forkant med udviklingen og er derfor begyndt at køre med eldrevne gaffeltruck – ligesom vores firmabiler også skal til at være elbiler. De eldrevne Linde-truck passer godt i sammenhængen og understøtter vores grønne profil, understreger Morten Pedersen fra Gammelrand Beton.
Godt med ekstraudstyr
For at kunne modstå det relativt udfordrende køremiljø har Linde-truckene fået monteret ekstraudstyr som eksempelvis aircondition, stænklapper, arbejdslys, luksuriøst førersæde, supersoft hjul, rotorblink, dobbelte forhjul og stødakkumulator. Alt sammen for at tilgodese truckførernes komfort og give de mest optimale arbejdsbetingelser som overhovedet muligt.
– Vi er rigtigt glade for samarbejdet med Gammelrand Beton, og at de har valgt Linde E70 eltruck til de mange tunge transportopgaver. Med nul-emission og en stort set lydløs drift er der gode miljømæssige argumenter for valget af disse truck, og vi ser da også et stigende antal virksomheder vælge Linde el-truck med løftekapaciteter på op til ti ton. Samtidig er der økonomiske besparelser at hente på eksempelvis brændstof, olie, additiver og at der ikke skal skiftes partikelfiltre, udtaler distriktschef Peter Brandt-Nielsen fra N.C. Nielsen.
Vil du vide mere?
Kontakt salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen på +45 99 83 83 83 eller mail
ac@nc-nielsen.dk om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.
Produktion

Heavy handling-løsning til transport af grabberne hos HOFOR
N.C. Nielsen har bidraget til den grønne omstilling på HOFOR Amagerværket. Der er projekteret, udviklet og leveret en samlet Heavy handling-løsning til at håndtere seks store grabber, der sidder på to gigantiske pelikan-kraner på havnefronten. Grabberne bliver brugt til at tømme tonsvis af træflis fra de mange bulkskibe, der lægger til kaj ved Amagerværket.
Indhold fra partner
Branchenyt

Ny Terberg BC terminaltraktor med EV-teknologi
N.C. Nielsen præsenterer den nye eldrevne, emissionsfrie og miljøvenlige Terberg BC EV-terminaltraktor på det danske marked.
Indhold fra partner
Produktion

Bryggeriet Vestfyen vælger Linde-truckflåde
N.C. Nielsen har leveret en større flåde af Linde gaffeltruck, stablere og palleløftere til Bryggeriet Vestfyen i Assens. Dermed er bryggeriet blevet godt gearet til den interne transport, som er helt afgørende for at holde produktionsflowet kørende og få afsendt friske forsyninger af øl, vand og læskedrikke til tørstige danskere.
Indhold fra partner
Produktion

Jernhårde nordjyder vækster med Linde
N.C. Nielsen har budt velkommen til KB Metal i Sæby og den nordjyske metalvirksomhed har fået leveret en fabriksny Linde gaffeltruck og tre nye Linde-stablere. Linde-truckflåden afspejler et stigende kørselsbehov, da KB Metal i 2020 har udvidet faciliteterne med en ny produktions- og lagerhal, så virksomhedens samlede areal nu udgør over 3.600 kvadratmeter.
Indhold fra partner
Innovation

Ny Terberg BC terminaltraktor med EV-teknologi
N.C. Nielsen præsenterer den nye eldrevne, emissionsfrie og miljøvenlige Terberg BC EV-terminaltraktor på det danske marked. Med Terberg BC EV-terminaltraktor har den hollandske producent udvidet rækken af eldrevne terminaltraktorer og imødekommer et stigende behov for fleksible og bæredygtige transportløsninger.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Danske Fragtmænd vælger Linde med Lithium-ION
Med en opdateret flåde på 57 Linde palleløftere og dobbeltstablere tager Danske Fragtmænd i Brabrand hul på et nyt kapitel i den interne transport. De har valgt N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier til de mange fabriksnye Linde-maskiner, der holder hjulene kørende på den travle godsterminal, der ligger strategisk godt placeret ud til E45-motorvejen i Aarhus Vest.
Indhold fra partner