10.01.2017 | Strategi & ledelse
Lastbilchauffører negligerer sikkerheden
Sikkerhed fylder ikke meget hos lastbilchauffører, men når den gør, er det kollegernes råd og vejledning chaufførerne søger, viser ny undersøgelse.
Mange chauffører tænker ikke over sikkerhed, men er villige til at løbe en risiko og udføre usikkert arbejde, viser undersøgelsen. Chaufførerne mener samtidig, at det er deres eget ansvar, om de kommer til skade eller ej. Arkivfoto.
Sikkerhedsforanstaltninger er ikke øverst på dagsordenen hos vognmænd og deres lastbilchauffører, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk Klinik. Og når chaufførerne endelig søger råd om sikkerhed, sker det hos kollegerne frem for kørselsledelsen, skriver Forskningscenteret.
Læs også: Mere sikkerhed i supply chains
Undersøgelsen omhandler hvordan ledelse og medarbejdere i et stort, dansk transportfirma opfatter risiko og sikkerhed. I 14 dage fulgte og observerede forskere ti lastbilchauffører og interviewede efterfølgende 19 medarbejdere og deres ledere i firmaets både jyske og sjællandske afdeling.
Chaufførerne kan tage vare på dem selv
Forskernes arbejde viser, at selvom en virksomhed forsøger sig med sikkerhedsforanstaltninger, er der ringe chance for, at de bliver gennemført. Det skyldes, at både lastbilchauffører og ledere opfatter chaufførerne som værende selvstændige og i stand til at varetage af- og pålæsningen uden sikkerhedsbrist.
Men det er ikke altid tilfældet. Ifølge Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker, står af- og pålæsning af tungt gods for langt størstedelen af de arbejdsulykker, godstransportchauffører kommer ud for.
Kollegahjælp
Undersøgelsen viser endvidere, at chaufførerne i høj grad bruger hinanden, når de søger information om sikkerhed. Et realistisk eksempel kunne være, at en chauffør inden han skal ud på en rute, ringer til den kollega, der tidligere kørte ruten frem for at kontakte sin kørselsledelse.
De chauffører, som er socialiseret ind i erhvervet, og dermed har et netværk og en god praksis selv, har en vis kontrol med deres egen sikkerhed. Men de chauffører, som er nye eller unge, og dermed fremmede i miljøet, får måske ikke de nødvendige informationer, forklarer seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han tilføjer:
Denne praksis forstærkes af en virksomhedskultur, hvor sikkerhed næsten helt er fraværende som emne.
Læs også: De små vognmænd kører med størst overskud i transportbranchen
Seniorforskeren peger endvidere på, at der er to muligheder for at gennemføre en forebyggende indsats på området:
Enten må sikkerhedstiltag rette sig mod godstransportchauffører som gruppe med henblik på at forstå og måske ændre eller forbedre sikkerhedskulturen i de netværk, chaufførerne indgår i. Eller også må sikkerhedstiltag rettes mod virksomhedskulturen i de virksomheder, hvor relationerne mellem ledelsen i virksomheden og chaufførerne er vigtigere end mellem chaufførerne indbyrdes, siger Johnny Dyreborg.
-CHM