Ladcykler bygget til facility service

Lad- og lastkasser bygget til specifikke formål gør det attraktivt for Facility service virksomheder at inkludere ladcykler i deres flåder.

Foto: Harald Kirsebom - Laplandar

Siden 2020 har danske Laplandar Motor Company designet og bygget elektriske ladcykler til virksomheder. Med udgangspunkt i bilbranchen har Laplandar konstrueret deres stærkeste ladcykel nogensinde, Laplandar L-250. 

Firmaets grundlægger Jochum Kirsebom forklarer:

”Det er vigtigt, når man bygger til virksomheder, at udstyret kan tilpasses til den individuelle virksomheds behov. Derfor er princippet bag Laplandar L-250 ladcyklen det samme som en kassebils. Rammen er konstrueret så en kassebygger kan bygge direkte på rammen, men i modsætning til en kassebil kan Laplandar kasser let løftes af med en palleløfter, hvis behovet for en ny og anderledes kasse skulle dukke op.”

Jochum fortæller, at i 2024 har Laplandar designet unikke ladcykler til graffitirens, gartnerarbejde, renovation og pedelservice. 

”Den eneste grænse for hvad der er muligt med en Laplandar ladcykel er fantasien, og så lasteevnen. Men vi er ganske tilfredse med de 250kg vi kan sætte på ladet.”

Laplandar er et af de danske firmaer, der forsøger at udnytte den stigende efterspørgsel efter elektriske køretøj til arbejdsopgaver, der traditionelt kræver en kassebil eller varevogn. 

Helt specielt ved Laplandar er deres fokus på skræddersyede kasseløsninger, der kan skiftes i løbet af en arbejdsdag. En mulighed der lykkes takket være europallen. 

”Vi ville have et lastplan, der passede til en standard pallestørrelse. Derefter var det logisk at gøre plads i rammen til en palleløfter. Resultatet har været at alle kasser bygget til en Laplandar L-250 kan skiftes på 2 min. Det er vi meget stolte af.”

Foto: Harald Kirsebom - Laplandar

Laplandars eksisterende katalog af kasseløsninger er baseret på de hyppigste efterspørgsler fra virksomheder.

”Vi oplever at efterhånden, som vi bygger flere løsninger, er der visse ting der går igen. Derfor har vi nogle kasser, som vi tilbyder som standard. Der er selvfølgelig også virksomheder, der kun skal køre med paller, og ikke har noget behov for en kasse konstruktion. Disse er ofte til intern transport på produktion- og lagerområder.

Laplandar cykler produceres i Europa og sælges i hele Europa enten direkte eller gennem lokale forhandlere. Henvendelser direkte til Laplandar foregår via deres hjemmeside.

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Bæredygtig last-mile levering i verdensklasse

Væksten i den globale e-handel er gået lidt ned i tempo, men der er stadig godt gang i e-handelshjulene. Forbrugere over det meste af verdenen køber mere, køber hyppigere og udvider deres varekategorier til en bredere portefølje.

Der er dog stadig udfordringer forbundet med den bæredygtige last-mile-levering af varer til forbrugere. Området omfatter de miljøvenlige og effektive metoder, der anvendes til at transportere varer fra et distributionscenter eller en lokal leveringshub til forbrugernes hjem eller arbejdspladser. Dette segment af forsyningskæden er kendt som ’sidste kilometer’, og det er ofte det dyreste, mest tidskrævende og miljøbelastende skridt i hele leveringsprocessen. Bæredygtige sidste kilometer løsninger søger at reducere drivhusgasemissioner, trafikbelastning og luftforurening, samtidig med at de opretholder eller forbedrer leveringshastighed og kundetilfredshed. Det er ikke så let.

14.10.2024Laplandar ApS

Sponseret

Danmarks stærkeste elektriske ladcykel

11.10.2024Laplandar ApS

Sponseret

Ladcykler bygget til facility service