Kunstig intelligens forventes at ændre mange jobs
84 procent af danskerne i arbejdsstyrken forventer, at deres job vil blive påvirket af kunstig intelligens inden for de næste 5 år, men kun 8 procent er bekymrede for at miste deres job til kunstig intelligens. Hver fjerde peger dog på omskoling eller videreuddannelse som en nødvendighed for at kunne beholde sit job. Det viser en ny undersøgelse fra PwC om danskernes holdning til kunstig intelligens.
Ifølge undersøgelsen forventer hver fjerde dansker i arbejdsstyrken endda i høj eller meget høj grad, at deres job vil blive påvirket af kunstig intelligens inden for de næste 5 år, men kun et fåtal er bekymrede for at miste deres job til kunstig intelligens (AI). Det viser en ny undersøgelse fra PwC, som i samarbejde med Epinion har analyseret over 1.400 danskere i arbejdsstyrken.
“Undersøgelsen viser, at langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet vurderer, at kunstig intelligens vil påvirke deres job, men de fleste er ikke nervøse for, at AI vil overtage deres job. Danskerne giver således udtryk for, at fordelene ved kunstig intelligens særligt kommer til udtryk på arbejdsmarkedet”, siger Mads Nørgaard Madsen, leder af PwC’s konsulentforretning og ekspert i it og cybersikkerhed, og henviser til, hvilke fordele og ulemper danskerne ser ved kunstig intelligens:
Automatiserede rutineopgaver i arbejdet og frigjort mere tid (64 procent), færre menneskelige fejl i arbejdet (51 procent) og forbedret diagnosticering og behandling af sygdomme (46 procent) udgør ifølge danskerne de tre største fordele. Når det kommer til ulemperne og farerne ved kunstig intelligens, er danskerne mest bekymrede for kriminelle handlinger (66 procent) som for eksempel cyberangreb, misbrug af personlige data (64 procent) og spredning af falske nyheder (63 procent).
“Danskerne peger på en række fordele ved kunstig intelligens, men også på en række ulemper, som tydeligt understreger behovet for at styrke den digitale sikkerhed i takt med den øgede brug af de nye teknologier. Det bliver helt afgørende, at alle har et basalt kendskab til og forståelse af teknologierne, hvis vi for alvor skal have glæde af de positive elementer ved kunstig intelligens”, fortæller Mads Nørgaard Madsen og henviser til, at Europa-Parlamentet onsdag den 15/6 vedtog oplægget til den kommende lovgivning (AI Act) om kunstig intelligens.
Undersøgelsen viser desuden, at der er store brancheforskelle, når det gælder frygten for at miste sit job til kunstig intelligens. Hele 7 ud af 10 danskere, der er beskæftiget i informations- og kommunikationsbranchen, forventer således, at kunstig intelligens vil effektivisere og berige deres arbejdsliv, men også flere i den branche (17 procent) er bekymret for at miste deres job til kunstig intelligens. Til sammenligning er det blot 4 procent af danskerne inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, der er bekymret for at miste deres job.
“Kunstig intelligens kommer til at påvirke samfundet og særligt arbejdsmarkedet vil være under forandring. På sigt forventer vi, at joblandskabet vil ændre sig, og derfor er det vigtigt, at man omstiller sig og tilegner sig nye kompetencer. Flere skal løfte deres digitale forståelse og kunne bruge deres kompetencer i et digitalt miljø, for eksempel at kunne analysere og strukturere data og dataprocesser. Det er en nødvendighed for at kunne imødekomme skiftende krav på arbejdsmarkedet”, siger Mads Nørgaard Madsen.
Læs også: Nyt AI-opkøb styrker IFS markant
Ifølge undersøgelsen svarer 46 procent af danskerne i arbejdsstyrken, at de allerede har eller kommer til at tilegne sig mere viden om kunstig intelligens for i højere grad at kunne anvende kunstig intelligens i deres arbejde, og hver fjerde peger på omskoling eller videreuddannelse som en nødvendighed for at kunne beholde sit job.
“Det er positivt, at så mange danskere allerede har tilegnet sig ny viden om kunstig intelligens og således omfavner den nye teknologi. Det er vigtigt, da kunstig intelligens uden tvivl vil revolutionere arbejdsmarkedet. For nogle jobfunktioner vil kunstig intelligens være et redskab, der effektiviserer og frigiver tid, mens det for andre jobfunktioner kan overtage særlige opgaver, for eksempel tekstgenerering, programmering, kundeservice eller sagsbehandlingsopgaver”, afslutter Mads Nørgaard Madsen.
- PiB