Kodeks skal sikre penge på kontoen inden højst 30 dage
Alt for mange små virksomheder venter i månedsvis på deres betaling, når de leverer til store kunder. Erhvervsministeren har derfor taget initiativ til et nyt betalingskodeks, der skal forpligte store virksomheder til at betale deres regninger inden for maksimalt 30 dage.
Mens lønnen som regel lander på lønmodtagernes konto ved månedsskiftet, må mange mindre selvstændige finde sig i at blive syltet i mange måneder, før de får betaling for deres arbejde. For store virksomheder bruger alt for ofte deres underleverandører som en gratis kassekredit, og afregner først langt tid efter varen eller tjenesten er modtaget.
Men fra i dag kan virksomheder frivilligt tilslutte sig det nye ‘Kodeks for god betalingsskik’, som erhvervsministeren har lanceret. Centralt for kodekset er, at regninger skal betales inden for maksimalt 30 dage. Det bliver positivt modtaget af Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
”Det er et vigtigt første skridt i den rigtige retning, men jeg forventer ikke, at det er tilstrækkeligt. Vi får mange henvendelser fra mindre selvstændige, der ikke kan forstå, de skal acceptere at vente i månedsvis, når de har leveret varen hos en storkunde. Ofte har de mindre virksomheder store summer ude at svømme i månedsvis, og for at holde sig kørende imens, kræver det, at de selv har en dyr kassekredit i banken. Typisk er det dyrere for små virksomheder at låne i banken, end det er for de store, så lange betalingsfrister er en mærkbar byrde for de små”, siger han.
FLSmidth holdt på pengene i 180 dage
Forrige år kom det frem, at industrigiganten FLSmidth lod visse leverandører vente op til 180 dage for at styrke FLSmidths egen likviditet og få nøgletallene til at se gode ud. Dette eksempel viser, at betalingsfrister er et reelt problem, mener Jakob Brandt.
”Den betalingspolitik, vi så i tilfældet med FLSmidth, var usædvanlig grov og helt unfair, men desværre ser vi fra tid til anden store virksomheder, der er ligeglade med betalingsbetingelserne. Den lille underleverandør står ofte i en svag forhandlingsposition, og har ikke andet valg end at acceptere betingelserne fra den store kunde. Men det er ikke rimeligt”, siger han.
Læs også: To ud af tre danske virksomheder forsinker bevidst sine betalinger
Selv om Jakob Brandt er glad for kodekset, er han bekymret for, om det får tilstrækkelig effekt.
”I Sverige har man prøvet noget lignende, og her har kun godt 30 virksomheder meldt sig til, efter kodekset har eksisteret i mere end fire år. Nu tager vi de positive briller på og ser, hvad der sker, men vi holder vågent øje med tilmeldingerne og ikke mindst med, hvad vores medlemmer oplever i ude i virkeligheden. Har det her ingen effekt, må næste skridt være lovgivning, der sikrer en maksimal betalingsfrist på 30 dage”, siger Jakob Brandt.
- KCP