Kina investerer nu mere i forskning end EU

For første gang overhaler Kina nu EU i at investere i forskning og udvikling. I hele tal investerer EU dog stadig tre gange så meget i forskning sammenlignet med Kina.

23.01.2014

SCM.dk

Nye tal fra OECD viser, at Kina i 2012 investerede 1,98 procent af landets BNP i ny forskning og teknologi. I EU gik 1,96 procent af BNP’en i samme år til forskning.

Dermed lægger Kina sig lige akkurat i front og investerer således nu mere i forskning end EU. Det skriver nature.com.

Tallene fra OECD vidner også om en anden tendens. Mens Kina har tredoblet investeringen i forskningen siden 1998, har EU ligget på samme niveau i perioden.

Læs også: Højteknologi rykker til Vestkina

I absolutte tal investerer EU dog stadig et tre gange så højt beløb i forskning sammenlignet med Kina.

Det er specielt inden for produktionen og i kommunikationsbranchen, at Kina satser stærkt

Fremtidige mål
Fremtidens strategi for Kinas investering i forskning bliver i denne måned genstand for en begivenhed, hvor effekten af en offentlig-investeringsplan fra 2006 blandt andet bliver vurderet af internationale investeringseksperter, oplyser nature.com.

Læs også: Kinas premierminister: Bedre forhold for udenlandske firmaer

I EU findes allerede et konkret mål for fremtidens investering i forskning.

I 2020 er målet, at medlemslandene overordnet set investerer tre procent af BNP’en i forskning og teknologi, fortæller Michael Jenning, talsmand for Europa-Kommissionen til nature.com.

Talene fra OECD viser, at medlemslandenes nuværende investering i forskning varierer. Mens Tyskland investerede 2,92 procent af landets BNP i 2012, investerede Kroatien kun 0,75 procent.  
- TK

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025Global AGV

Sponseret

Mød Global AGV på ROBOTBRAG

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle