Karsten Lauritzen bliver ny direktør i DI Transport

En af Folketingets absolutte sværvægtere bliver branchedirektør i Danmarks største erhvervsorganisation. Den 1. februar begynder tidligere skatteminister og nuværende gruppeformand for Venstres folketingsgruppe Karsten Lauritzen som direktør for DI Transport.

Karsten Lauritzen skal som branchedirektør varetage transportsektorens interesser bredt set. Det gælder alt fra godstransporten og luftfarten til den kollektive transport og cyklismen. Foto: 123RF.

31.01.2022

SCM.dk

”Jeg er rigtig glad for, at Karsten Lauritzen har sagt ja til jobbet som direktør for en af DI’s store og vigtige brancher. Hans faglige og menneskelige egenskaber og hans store politiske erfaring gør ham mere end kvalificeret til at løse opgaven”, siger Lars Sandahl Sørensen, der er adm. direktør i Dansk Industri.

Karsten Lauritzen skal som branchedirektør varetage transportsektorens interesser bredt set. Det gælder alt fra godstransporten og luftfarten til den kollektive transport og cyklismen.

”I de kommende år bliver den helt store udfordring at gennemføre transportsektorens omstilling fra fossile til grønne brændsler samtidig med, at vi bevarer virksomhedernes konkurrenceevne. Karsten Lauritzen bliver desuden erhvervslivets stemme, når det gælder udviklingen af fremtidens mobilitet og infrastruktur, som er af afgørende betydning for vores samfund. Det kræver alt sammen et tæt samarbejde med regeringen og Folketinget”, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.

En af opgaverne, som står først for, bliver at hjælpe den kollektive transport tilbage til styrkepositionen fra før coronakrisen. Han skal følge op på statsministerens udmelding om klimaneutrale indenrigsfly i 2030 – gerne finansieret gennem Luftfartens Klimafond. Og så ligger der en stor opgave i at få både passager- og godstransporten gennem en grøn omstilling.

Læs også: DI: Transportører kan ikke løfte klimainvesteringer alene

”Jeg glæder mig meget over, at vi har kunnet tiltrække en så stor kapacitet til direktørposten i DI Transport. Jeg og bestyrelsen i DI Transport ser frem til godt og spændende samarbejde med Karsten Lauritzen”, siger Jess Abildskou, der er formand for DI Transport.

Karsten Lauritzen træder ud af Folketinget den 31. januar.  Han glæder sig til arbejdet i DI Transport.

”Det er et privilegium at få lov at arbejde for virksomhederne i Danmarks største erhvervsorganisation. Jeg får mulighed for at arbejde med nogle af de helt store udfordringer, vi står overfor i Danmark:  Den grønne omstilling og sammenhængen mellem by og land. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang”, siger han.

Dansk Industri udnævner samtidig nuværende seniorchefkonsulent i DI Transport Rune Noack til transportpolitisk chef. Han vil referere til Karsten Lauritzen.

- KCP

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle