Jacobsen Plus: Ikonisk møbelbutik implementerer digitale prisskilte for en bedre kundeoplevelse

Siden 1929 har Jacobsen Plus været en familieejet virksomhed, der har leveret højkvalitets designmøbler, belysning og interiør til den danske befolkning. I 2011 trådte femte generation til, som netop har implementeret digitale prisskilte i virksomheden.

Siden 1929 har Jacobsen Plus været en familieejet virksomhed, der har leveret højkvalitets designmøbler, belysning og interiør til den danske befolkning. I 2011 trådte femte generation til, som netop har implementeret digitale prisskilte i virksomhedens forretning i Horsens.

Jacobsen Plus driver både en webshop og to fysiske butikker. En i Horsens og det nyeste skud på stammen - centralt placeret på Strøget i København. Herfra forhandles designmøbler fra blandt andre Fritz Hansen, Hay, Louis Poulsen med flere.

Svingende indkøbspriser giver udfordringer

Hos Jacobsen Plus mærker man også til udefrakommende faktorer i markedet med en stigende inflation og mangel på råvarer, der sætter et aftryk i indkøbspriserne. Som i mange andre brancher, er møbelbranchen også udsat for store udsving i indkøbspriser, som gør at man skal holde tungen ekstra lige i munden, for at undgå at det påvirker fortjenesten.

Derfor har Jacobsen Plus implementeret digitale prisskilte fra Delfi Technologies, så forretningen nemmere kan justere priser til. Herigennem er der mulighed for at opretholde den korrekte margin. Før virksomheden fik implementeret digitale prisskilte, anvendte man almindelige papirskilte til at vise priser. Jacobsen Plus kunne dog hurtigt fornemme, at det langt fra var optimalt i den nuværende situation. Det er nemlig både tidskrævende at holde styr på papirskilte og svært at sikre korrekte priser, når prisskiltet er statisk.

- De digitale prisskilte har virkelig boostet vores udtryk her i butikken. Der er en enorm forskel fra de kedelige papirskilte til de nye digitale prisskilte - og visuelt ser det også langt bedre ud, siger Karoline Pedersen, butikschef i Jacobsen Plus, Horsens.

Synkroniserede priser med webshop

En anden grund til at Jacobsen Plus så muligheder i digitale prisskilte, var at der er mulighed for at synkronisere priserne i butikken med webshoppens priser. På den måde undgår man skuffede kunder, som ser én pris online, men en anden pris i butikken. Det er med til at give en langt bedre kundeoplevelse.

Derudover har butikken i Horsens også valgt at implementere en løsning med fem Breece Customer Assist, som er en moderne pristjekker, hvor kunden bl.a. kan scanne prisen på en vare. Jacobsen Plus har valgt at opsætte disse pristjekkere i afdelinger med forskellige mindre produkter og tilbehør, så kunden selv kan tjekke priserne.

Det er også muligt at benytte pristjekkerne med ekstra funktioner såsom at finde bestemte produkter i butikken ved hjælp af en søgefunktion og et butikskort, hvor en prik bliver sat og angiver hvor det specifikke produkt er placeret i butikken.

Simpel installation - let at komme i gang

Løsningen med digitale prisskilte hos Jacobsen Plus bliver styret ved hjælp af Delfi Technologies’ Breece Cloud software. Det betyder, at løsningen drives helt uden behov for lokale servere, software, ekstra PC m.m. Alt drives via en internetforbindelse, der er koblet til en trådløs antenne, som sørger for at skiltenes produktinformationer bliver opdateret, når der er ændringer i datakilden.

Opdateringerne kan komme fra en webshop eller et ERP-system. Skiltene bliver opdateret ganske få sekunder efter en ændring i f.eks. pris er foretaget. Når selve integrationen til datakilden er på plads, så er det derfor blot at opsætte den trådløse antenne og de digitale prisskilte - herefter foregår alle opdateringer til skiltene automatisk.

Samlet set har implementeringen af digitale prisskilte været en succes for Jacobsen Plus, der har opnået en mere effektiv og fleksibel måde at præsentere deres produkter og priser på.

Om Jacobsen Plus

Jacobsen Plus er familieejet siden 1929. Hos Jacobsen Plus finder man et kæmpe udvalg af designmøbler, belysning og interiør. Møbelbutikkerne er beliggende i Horsens og på Strøget i København, men betjener hele landet via en online webshop. Blandt de mange populære producenter og brands finder man blandt andet produkter fra Fritz Hansen, Louis Poulsen, Montana, Vipp, Hay, &Tradition, Fredericia Furniture med flere.

Om Delfi Technologies

Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager og logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og råder i dag over 130 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Mere fra...

12.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Trinity Hotel & Konference - En digital forvandling af gæsteoplevelsen

06.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitalt ansigtsløft hos Lunderskov Apotek

05.11.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

AV-Connectrion - Digitale prisskilte – et bindeled mellem fysisk butik og webshop

31.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Ringsted Apotek - Et skridt nærmere en moderne kundeoplevelse

29.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte giver en bedre oplevelse hos Købmandsgården

24.10.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Digitale prisskilte løfter kundeservice til nye højder