04.05.2022 | Produktion
Hver anden mindre virksomhed frygter stigende energipriser
De stigende energipriser gør lige nu ondt på pengepungen hos de små og mellemstore virksomheder og er samtidig lige nu den mest udbredte udfordring på tværs af alle SMV’er.
Når man spørger virksomhederne, hvad der er de største udfordringer i dagligdagen for tiden, nævner næsten hver anden prisstigninger på energi. Foto: 123RF
Mangel på arbejdskraft var indtil for nyligt erhvervslivets største hovedpine. Men det er det ikke længere. Ikke fordi manglen på hænder er forsvundet – slet ikke – men der er bare opstået en endnu større udfordring: Stigende energipriser.
Når man spørger virksomhederne, hvad der er de største udfordringer i dagligdagen for tiden, nævner næsten hver anden prisstigninger på energi. Lige efter kommer stigende priser på materialer, og mangel på arbejdskraft indtager tredjepladsen.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Lasse Lundqvist, konsulent I SMVdanmark, er bekymret over de stigende energipriser. De var allerede rekordhøje før Ruslands invasion af Ukraine, og de mange sanktioner mod Rusland har lagt ekstra brænde på pris-bålet, fortæller han.
”Jeg er bange for, at energikrisen kan give dødsstødet til flere af de små og mellemstore virksomheder. Mange er ikke godt nok økonomisk polstrede, efter de kun med nød og næppe er kommet gennem coronakrisen”, siger han.
Flere virksomheder er samtidig fanget i fastpriskontrakter, som er underskrevet inden de voldsomme prisstigninger, og hvor prisen ikke kan justeres tilstrækkeligt.
Læs også: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat
”Det betyder, at virksomhedsejerne lige nu selv skal have penge med, når de går på arbejde og lever op til deres aftaler, for udgifterne overstiger ofte indtægterne. Derfor presser vi i SMVdanmark også på for, at alle offentlige virksomheder giver energitillæg til de virksomheder, de har kontrakter med”, siger Lasse Lundqvist.
Rusland står for 19 procent af EU’s import af gas, og den store andel betyder ifølge Lasse Lundqvist, at vi ikke kan forvente, at denne energikrise forsvinder i den nærmeste fremtid. Derfor bør det så hurtigt som muligt gøres mere rentabelt for virksomhederne at energieffektivisere.
”Alle energieffektiviseringer bør være fradragsberettigede med over 100 procent, så erhvervslivet hurtigere kan omstille sig. Det vil også være til gavn for klimaet”, siger Lasse Lundqvist.
- KCP
Produktion

EU-topchef opfordrer til kamp for at sikre europæisk industri
Det er virkelig positivt, at formanden for Europa-kommissionen, Ursula von der Leyen, i sin ”State of the Union”- tale slår fast, at Europa skal kæmpe for at holde industrien på det europæiske kontinent.
Produktion

Ny serieproduktion af elektriske lastbiler i Gent
Volvo Trucks øger produktionen af elektriske lastbiler og indleder nu serieproduktion af tunge elektriske lastbiler på sin fabrik i Gent i Belgien. Det betyder, at elektriske Volvo-lastbiler nu produceres på fire fabrikker – tre i Europa og en i USA.
Lager & distribution

Søfarten løftes til nyt grønt niveau
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har navngivet verdens første containerskib drevet af grøn metanol i København.
Innovation

Kunstig intelligens forventes at ændre mange jobs
84 procent af danskerne i arbejdsstyrken forventer, at deres job vil blive påvirket af kunstig intelligens inden for de næste 5 år, men kun 8 procent er bekymrede for at miste deres job til kunstig intelligens. Hver fjerde peger dog på omskoling eller videreuddannelse som en nødvendighed for at kunne beholde sit job. Det viser en ny undersøgelse fra PwC om danskernes holdning til kunstig intelligens.
SCM 4.0

Skyen baner vejen for robotterne
Robotter er langt mere end fysiske enheder. Systemerne bag, der træner robotterne og gør dem intelligente, er mindst lige så vigtig for robotteknologi. Ifølge Amazon Web Services (AWS) har udbredelsen af cloud-teknologi i høj grad revolutioneret brugen af industri- og logistikrobotter.
Sourcing

Ny strategi for forsyningssikkerhed
Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.