Hvad er resiliens?

Begrebet resiliens, der er velkendt inden for militær ledelsesteori, er indholdsudfyldt og begrebsliggjort i studiet af den menneskelige psykes robusthed og relaterer til omstillingsevne og dynamisk tilpasningskraft - i og efter en krise.

30.01.2017

Sponseret

Af Marianne Timm, Facilitator, Resilient Solutions i samarbejde med Kasper Warming, Ledelsesfilosof, Qant, Resilient Solutions

Ordet re-silience betyder ’act of rebounding’, dvs. evnen til at re-centrere efter en forstyrrelse, et stød eller et pres. Resiliens handler altså om bøjelighed; en evne til at modtage stød uden at de absorberes og, på uhensigtsmæssig vis, indlejres i systemet, organisationen eller organismen. Dvs. en slags elasticitet eller agilitet, som gør det muligt at navigere behændigt i foranderlige risikolandskaber med konstant nye mulighedsrum og farer, hvor roller, ansvar og relationer hele tiden er til forhandling.

Agil virksomhedsnavigation

Transformation i interne forhold, af eksterne relationer og nye teknologiske mulighedsrum sker ikke blot i et øget tempo, men kræver navigation i flere tempi og på flere scener. I denne proces er dyrkelsen og implementeringen af management modeller blevet udskiftet med øget krav til ledelse. Med udsigt til uroligt farvand og eskalerende (medie-) storm er der krav om, at kursen klart udstikkes, men samtidig kontinuerligt korrigeres. Den evne til resiliens afhænger dog ikke kun af navigationskompetencer, men i lige så høj grad af at organisationer evner at omkalfatre sig selv løbende.

Verdensmål og millennials-generation præger scenen

Resiliens giver behændighed i forhold til omgivelser, hvilket kan være hensigtsmæssigt eller ligefrem nødvendigt i omskiftelige og farefulde omgivelser. Søger vi resiliente løsninger, søger vi også mod at håndtere øget ustabilitet. I erhvervsperspektiv – i et foranderligt risikolandskab - vil dette betyde en innovativ formåen, som ikke blot omhandler produkter, men også organisatorisk og kommunikativ innovation.

I 2016 blev verdensmålene introduceret og lægger nogle centrale trædesten og styringspunkter på vejen mod 2030. De åbner nye scener, som erhvervslivets aktører skal performe på og interagere i forhold til. Den nye scene åbner ikke kun op for forventning om at træde i karakter som handlende, men også som dialogisk aktør. Det er netop denne dobbeltrolle, som vil kræve en skærpet opmærksomhed på organisationens kontinuerlige evne til at transformere sig.

Resilient Business Solutions

I januar 2016 blev websitedomænet www.resilientsolutions.dk købt. Imidlertid er Uber blev disruptet af Über Uber. I januar 2017 er resiliens transformeret til et buzzword imod en agil virksomhedsnavigation, i en øget kompleksitet. I en digital infrastruktur, som gør, at én solstorm – i en fjern atmosfærisk galakse – udgør en trussel, hvilket stiller krav til forståelse af forretningskritiske risici; ift. spor, roller og ansvar.

Den 17. januar 2017 inviterede Resilient Solutions Specialistnetværket ind til et heldags workshopforløb, hvor Tietgenssalen på Børsen ikke kun satte en historisk ramme, men også sikrede, at der var højt til loft.

”Jeg deltog for at få indsigt i, hvad det er for benchmarks danske virksomheder, især, kan positioneres på i den globale samhandel” udtaler Gustav Christoffer Jensen. Han er udstationeret for Udenrigsministeriet som Vækstrådgiver i Brasilien. Han er i Danmark for at tale om eksportmuligheder til Brasilien på det digitale område og for at finde relevante offentlige myndigheder, der kan understøtte Brasiliens vej mod et mere digitalt og bæredygtigt samfund”. Han påpeger, at ”vi gerne vil i dialog med endnu flere virksomheder, som kan have interesse i Latinamerika. Potentialet er enormt, og danske virksomheder og know-how kan virkelig gøre en stor forskel”.

Digital infrastruktur og nye magtstrukturer

Virksomheder bliver i stigende grad forbundne og globalt systemiske. Det sker ikke kun gennem de mangeartede led i vare- og værdikæderne. Virksomhederne er blevet afhængige af grænseoverskridende koordinering og forhandling af kursens retning med flere og flere aktører, hvor spørgsmål om legalitet og legitimitet skal rejses på linje med rentabilitet. Selvom varerne i høj grad fortsat rejser via de veletablerede handelsveje, så er de systemiske omskifteligheder evidente.

“Der tales om accelerationen af forandringer og nye teknologier. Det skaber en stigende kompleksitet i virksomhedsledelse. Den hastige teknologiske udvikling medfører grundlæggende forandringer, ligesom øgede krav til ledelsen, hvor man skal mestre at navigere i et komplekst marked. En udvikling, der i al sin disruption, er forankret i globalisering og digitalisering. I bund og grund handler det om tilegnelse af simple, men altafgørende, ledelseskompetencer; som nysgerrighed, åbenhed, kritisk sans og stærke sociale relationer. Det kræver overblik over nye trends og teknologier” ifølge Anja Hoffmann, Stifter, Sentio Lab.

En resilient organisation skal ikke kun kunne kommunikere hurtigt og opmærksomt ’in real time’ på en hel palet af digitale medier direkte med kunder og interessenter, men også formå at samtænke Public Affairs og Public Relations strategisk målrettet og åbent dialogisk på en og samme tid. Gennem innovativ produktudvikling, nye samarbejder, CSR aktiviteter og virksomhedsfortællinger skal virksomheder således mere end blot vække opmærksomhed.

Der skal også skabes produktive dialogisk rum med kunder, civilsamfundsorganisationer og myndigheder. ’Geopolitik, Investor Relations og Corporate Social Responsibility samt Corporate Compliance and culture med Talent management’ er fx, ifølge, EY ”Top priorities for european Boards in 2017”. At være dialogisk orienteret og åben kan således være en del af en resilient strategi i en tid, hvor den såkaldte millennials-generation præger scenen og snart indtager – og overtager på – ledelsesgangene.

Det foranderlige risikolandskab kræver agil virksomhedsnavigation og innovativ formåen. En cirkulær tankegang er ikke et forretningsstrategisk til-valg, men en præmis i flere vækst- og udviklingsmarkeder, hvor knaphed i ressourcer er et grundpræmis, og i Brasilien er BIG DATA fx én byggesten i opbygning - og udvikling - af det offentlige system. Imens vokser de digitalt indfødte op i en digital virkelighed, og de har aldrig kendt til andet end, at der kan skabes digitale løsninger - på hverdagens små og store udfordringer.

På den måde ligger generationen inde med en navigationsevne og målrettethed, som kan være yderst produktive for organisationer, der på en resilient måde, skal bevæge sig i udviklings- og vækstmarkeder, hvor der skal skabes nye løsninger - hver dag. Den digitale generations vigtigste redskab er ikke blot teknologi, men i høj grad evnen til opsøgende netværksdannelser, samarbejder og udveksling i løsningen af konkrete problemer. De indgår i skiftende interessefælleskaber, som etableres hurtigt og effektivt, med global rækkevidde. At forstå virksomhedens positive og negative impact, i navigationen, i de globale vare-kæde-led, hvor ’ansvar’ (i medierede debat-storme) ’tildeles’ på tværs af værdi-kæde-led er altafgørende.

Hvad er resiliens?

30.01.2017Resilient Solutions

Sponseret