Hvad er fordelene ved flexleasing?
Flexleasing er blevet meget populært de senere år. Det er i dag så populært, at både privatpersoner og virksomheder benytter sig af leasingløsningen. Vi giver her et overblik over fordelene, samt hvad du skal være opmærksom på.
Hvad er flexleasing?
Flexleasings tekniske navn er leasing på forholdsmæssig afgift, hvilket betyder at afgiften afregnes pr. måned og ikke på én gang som ved kontantkøb af bil.
Ved flexleasing skal der typisk ligges en førstegangsydelse samt en månedlig ydelse. Derudover vil der være en restværdi indskrevet i leasingaftalen.
Restværdien er den værdi, som der skal henvises en køber til, når leasingperioden slutter. Det er vigtigt, at restværdien afspejler den reelle markedspris så realistisk som muligt.
Er flexleasing billigere end køb af bil?
Svaret på dette kommer an på, hvor lang tid man ønsker at beholde sin bil. Skifter du eksempelvis bil hvert 10. år, vil køb ofte være bedre. Ønsker du dog at skifte bil oftere, er der følgende fordele ved flexleasing:
- Lavere nedskrivning: I forhold til at købe en bil, har man langt lavere nedskrivning på sin bil, da bilen står uden afgift, fordi afgiften betales pr. måned og ikke på én gang. Taber en bil f.eks. 10 % i værdi på et år, så er beløbet langt mindre på en bil til 300.000 kr. u/afgift end en tilsvarende til 600.000 kr. inkl./afgift.
- Lavere kapitalbinding: Førstegangsydelsen samt den månedlige ydelse er beløbsmæssigt langt mindre, end hvis bilen skal købes. I forhold til alm. køb af bil, binder man derfor langt mindre penge ved flexleasing.
- Lavere risiko ved gensalg: Idet bilen står uden afgift, kan den sælges videre i udlandet, hvor efterspørgslen kan være større. Tænker du på at købe en specialbil eller en med meget udstyr, er bilen derfor nemmere at sælge igen.
Er der andre fordele / ulemper ved flexleasing?
Udover prisen og nedskrivningen på bilen, er der også en række andre forhold, som det kan være godt at være opmærksom på:
- Flexleasing er mest fordelagtigt ved brugte biler: Ved flexleasing betaler man en procentdel af afgiften pr. måned, og den laveste sats nås når bilen er 36 måneder gammel. Det er derfor mere fordelagtigt at flexlease biler, der er ældre end 3 år.
- Ingen km-begrænsning: Når man flexleaser, er der normalt ingen km-begrænsning. Man skal dog være opmærksom på, at restværdien kan være for høj, hvis bilen pludselig har kørt 50.000 kilometer mere end beregnet. Forventet kilometerforbrug skal derfor regnes ind.
- Vær opmærksom på kontraktoprettelsesgebyr: Det er meget forskelligt hvad leasingselskaberne tager i oprettelsesgebyr. Nogen tager f.eks. 5.000 kr. hvorimod det er gratis andre steder. Vær opmærksom på dette, og om man også skal betale gebyr ved fornyelse af leasingaftalen.
Hos Nellemann Leasing er der intet gebyr på kontraktoprettelse, hverken ved nye leasingaftaler eller fornyelse af eksisterende kontrakt.
- Vær opmærksom på restværdi: En af forskellene ved flexleasing frem for operationel leasing er restværdien. Sørg for at bilen er nedskrevet så realistisk som muligt, ellers kan man stå overfor en ekstraregning efter aftalens udløb.
Nellemann Leasing tilbyder altid realistiske løsninger, så du ikke står alene med restværdien.
Er du mere interesseret i flexleasing, kan du læse mere på Nellemann Leasings hjemmeside. Der er de forskellige flexleasingtyper også beskrevet.