28.04.2021  |  Branchenyt

Her forvandles restprodukter til velsmagende svinefoder

Indhold fra partner Hvad er dette?

Der er ingen grund til at smide overskuds- eller restprodukter fra fødevareindustrien ud. I Billund ligger en virksomhed, der bearbejder og forædler dem til højt specialiserede foderprodukter.

Det kan godt være, nogen måske vil mene, at sammenligningen ikke er helt passende. Men når vi mennesker godt kan lide slik og kager - hvorfor skulle smågrise så ikke også synes om de søde sager? Det gør de rent faktisk, og det ved man alt om hos virksomheden Adival i Billund, der som selvstændig forretningsdivision under Vestjyllands Andel årligt producerer 20.000 ton fodermiddel til landbrugssektoren.

Råvarerne består af overskudsprodukter fra fødevareindustrien, så her forvandles diverse former for mel, gryn, kager samt konfekture til nærende og velsmagende foder. Det er nemlig vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en sekundavare, men et højt specialiseret produkt, der blandt andet anvendes til opfedning af smågrise. Citronmåne, bridgeblanding og vingummi får dermed en helt ny rolle som smagsforstærker.

Fra overskudskager til forretningsidé
« Det startede egentlig som lidt af en tilfældighed for 20 år siden, hvor Adivals tidligere ejer, der selv var landmand, tog kontakt til Dancake. Overskudskager var både billigt foder og noget, grisene kunne lide », forklarer Keld Riis Olsen, der er ansvarlig for salg og indkøb i Adival. Senere kom konfekture også ind i billedet, og snart tegnede konturerne af en forretningsidé sig.

« Dengang var det bare sund fornuft, at slik og kager ikke blot blev smidt ud. I dag befinder vi os et sweetspot, hvor vi har tilføjet teknologi i en proces, hvor bæredygtighed er det afgørende mantra », forklarer Keld Riis Olsen videre. Resultatet blev, at Adival for 10 år siden kunne opføre eget produktionsanlæg i Billund, hvor overskuds- og restprodukter fra en bred vifte af virksomheder i den danske fødevareindustri forædles. 

Forædling i stedet for forbrænding
Fødevareindustrien har bredt set taget godt imod initiativet, men hos Adival er man godt klar over, at det skal være så nemt som muligt for virksomhederne at komme af med deres rest- og spildprodukter. Alternativet er nemlig, at de blot ryger direkte til eksempelvis bioforgasning eller forbrænding. Derfor sørger man selv for både at levere opsamlingsbeholdere og står for afhentning.

« Vi har naturligvis også skullet ændre holdningen ude hos virksomhederne, så de ikke længere opfatter overskuds- og restprodukter som spild, men som en ressource, det giver rigtig god mening at forarbejde og forædle », understreger Keld Riis Olsen og føjer til, at man hos Adival løbende er på udkig efter nye tiltag, der kan udvikle sig til attraktive forretningskoncepter.

Løbende på udkig efter nye muligheder
« Af hensyn til smittefare er det ikke tilladt at anvende animalske produkter i vores produktion, men vi har løbende blikket rettet mod flydende overskuds- og restprodukter samt mulighederne inden for frugt og grønt », siger Keld Riis Olsen. Adival har leverandører i både Danmark, Sverige og Tyskland, men missionen om at gøre noget ved spildet i fødevareindustrien er altså slet ikke fuldbragt endnu.

I en tid, hvor stort set alle industrier og alle brancher tager begrebet bæredygtighed alvorligt, og hvor omverdenen anser det som helt naturligt, at en virksomhed ikke kun aflægger et finansielt regnskab, men også et bæredygtighedsregnskab, som omhandler social og klimamæssig ansvarlighed, er der næppe nogen tvivl om, at en virksomhed som Adival kan spille en rolle som inspirator på for andre.

Columbus er integrator for Vestjyllands Andel for så vidt angår Microsoft 365 og er nu også ved at implementere platformen hos Adival.

Fakta
Foderløsninger for fremtiden
Bæredygtighed er en af grundstenene for Adival virksomhed. Derfor bliver man ved med at arbejde med, hvorledes, de produkter man får ind i produktionen kan anvendes. Gennem de seneste 2 år har Adival deltaget i et projekt med Teknologisk Institut omkring anvendelse af larver og insekter som fremtidens proteinkilde. Projektet forventes at blive banebrydende for fremtidens fødevarer, om end det i første omgang er baseret på produktion af proteiner til foderbrug.

Alt dette bliver til svinefoder
Adival afhenter og forarbejder restprodukter fra stort set alle typer af ”tørre” fødevarer, blandt andre:

  • Konfekture/Chokolade / Snacks
  • Brød/Kager/Kiks
  • Fedtstoffer/Olier
  • Flødeboller
  • Tørret frugt/Nødder/Kerner
  • Mælkepulver
  • Mel/Gryn/Ris/Pasta
  • Gærdej/Wienerdej
  • Cornflakes/Müsli/Havregryn

Restprodukter fra de forskellige levnedsmiddelområder har alle det til fælles, at de efter bearbejdning kan genbruges som værdifuldt dyrefoder i blandt andet den danske svineproduktion. Adival er godkendt af Fødevarestyrelsen som formidler af foderprodukter.

Mere fra Columbus Danmark

Columbus Danmark

http://www.columbusglobal.dk

Columbus hjælper virksomheder i den digitale transformation af deres forretning ved at øge værdien af deres ERP-investering. Vi udvikler og implementerer vores løsninger baseret på innovative platforme der accelererer digital transformation og ROI. Vi minimerer risici forbundet med at implementere, opgradere og udskifte eksisterende ERP-systemer. Vi leder vores kunder med best practice services og…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere