Hands-on træning optimerer Odense Havns materialehåndtering

Danmarks største produktionshavn havde et behov for at optimere sine kompetencer inden for tekniske beregninger til at udføre de mange komplekse løft med kraner. Det er nemlig de sidste små millimeter, der gør forskellen for præcisionen og sikkerheden. Løsningen blev en hands-on workshop, der var tilpasset til havnens behov. Hands-on elementet betyder, at læringen går direkte ind i hverdagen.

Hos Odense Havn, der er Danmarks største produktionshavn inden for offshore vind, kalder man sig også en videnshavn. Her er ”test og innovation” et af havnens fire forretningsområder. Foto: Odense Havn

30.08.2024

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Hos Odense Havn, der er Danmarks største produktionshavn inden for offshore vind, kalder man sig også en videnshavn. Her er ”test og innovation” et af havnens fire forretningsområder. Og netop viden er en vigtig parameter i ingeniørafdelingens arbejde, som blandt andet indbefatter at bistå med tekniske beregninger til at udføre de mange komplekse løft med kranerne. Kompetenceudvikling ses derfor som en langsigtet investering, der gerne skal resultere i mere kompetente og motiverede medarbejdere. 

Læs også: Det vrimler med nye logistikterminaler – men ESG-dokumentationen er stadig umoden

Ingeniørteamet i Odense Havn stod over for at skulle opdatere deres kompetencer i blandt andet softwaren Inventor, Inventor Factory og NTI FOR INVENTOR, så teamet kunne have de bedste forudsætninger for at udføre de daglige opgaver, som for eksempel inkluderer at:

  • udarbejde løftetegninger, -planer og -instruktioner,
  • lave udkast og forslag til nyt udstyr/værktøj,
  • benytte Inventor til at fremstille/renovere arbejdsplatformen, som skal bruges til at udskifte vinduer i førerkabinen i 79 meters højde og
  • layoute udendørsarealer til salgsafdelingen for at illustrere de aktuelle muligheder Odense Havn rummer over for potentielle kunder. Disse laves i Inventor Factory.

“Selvom vi ofte håndterer kæmpestore ting, er det i sidste ende de små millimeter, der får tingene til at lykkes. Så korrekte tekniske beregninger og indgående viden er absolut en nødvendighed”, siger Johnny Ferreira Scharff. Foto: Odense Havn

Kæmpestore løft kræver millimeterpræcision
“Selvom vi ofte håndterer kæmpestore ting, er det i sidste ende de små millimeter, der får tingene til at lykkes. Så korrekte tekniske beregninger og indgående viden er absolut en nødvendighed”, siger Johnny Ferreira Scharff, som er teamleder i ingeniørafdelingen i Odense Havn.

Ovenstående illustrerer på bedste vis, hvor vigtigt det er at have de rette kompetencer, så beregningerne på løft, som laves i Autodesk Inventor bliver helt eksakte. Alt skal foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt og mest omkostningseffektivt. 

“Jeg tror, alle har prøvet at være på kursus og høre om alle de fantastiske egenskaber, en løsning indeholder. Undervisningen krydres måske endda med eksempler, hvor man bliver stillet praktiske opgave. Alligevel ender det ofte med, at når man kommer tilbage til dagligdagen, går der flere uger, før man støder på en situation, hvor man har brug for netop den smarte, nye funktion. Måske støder man aldrig på den, og så har det jo været spild af tid og penge at være på kursus”, siger Johnny Ferreira Scharff. Han og teamet har investeret i NTI FOR INVENTOR, som er et add-in til Autodesk Inventor med mange værdiskabende funktioner, der løfter arbejdsgangene i Inventor. 

Ved at opmåle med 3D-scanning får Odense Havn præcise og detaljerede digitale 3D-modeller og punktskyer af alt fra eksisterende bygninger, anlæg og havneområde. Men det skal vi nok også lære lidt om”, fortæller Johnny Ferreira Scharff. Foto: Odense Havn

Hands-on træning giver mest værdi
“Men vi fik slet ikke udnyttet potentialet i løsningen. Derfor besluttede vi at deltage i en intern og tilpasset workshop, hvor en af NTIs specialister kom forbi og satte os ind i de mange funktioner, som vi i dag får brugt langt bedre”, fortæller Johnny Ferreira Scharff.   

Teamet valgte en kombination af holdundervisninger og tilpassede workshops leveret af NTI. Holdundervisningen foregår typisk i mindre hold og med andre kursister alle med samme specifikke agenda, hvilket giver mulighed for vidensdeling med de andre deltagere. Derudover bliver der undervist i workshops, som afholdes internt i virksomhederne og er målrettet de specifikke udfordringer, der er typiske for dagligdagen i den pågældende virksomhed. 

Brede kompetencer er afgørende
“Vi har efterhånden været på flere kurser hos NTI Academy. Man fornemmer undervisernes specialistviden, og at de selv har hands-on erfaring. Men det vigtigste er at få integreret de læringer, vi gør os på kurserne, hurtigt, så de bliver en del af dagligdagen, og ikke går i glemmebogen. Vi er et lille team, og derfor opstår der ofte situationer, hvor vi skal have flere hatte på, så det er afgørende, at vi har kompetencerne til at favne bredt”, siger Johnny Ferreira Scharff.   

“I fremtiden er ingeniørteamets fokus på at styrke kompetencerne i Inventor Factory og blive stærkere til at udvikle salgslayout med henblik på at tiltrække endnu flere kunder til havnen. I den forbindelse har vi også et ønske om at arbejde mere med 3D-scanning. Ved at opmåle med 3D-scanning får Odense Havn præcise og detaljerede digitale 3D-modeller og punktskyer af alt fra eksisterende bygninger, anlæg og havneområde. Men det skal vi nok også lære lidt om”, slutter Johnny Ferreira Scharff.

Om Odense Havn

Odense Havn er, med 8,5 millioner kvadratmeter Danmarks største erhvervshavn målt på areal. I mere end 60 år har store produktioner udgjort Odense Havns DNA, og det seneste årti er havnen rykket op i den europæiske superliga blandt produktionshavne inden for offshore vind. Den årlige godsomsætning ligger på 3,1 millioner tons. 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

Esbjerg Havn klar til at modtage større skibe

24.04.2025SCM.dk

Whistleblower-sager fordoblet hos Maersk

23.04.2025Descartes

Sponseret

Ny undersøgelse viser, at 39 % af virksomhederne ser overholdelse af handelsregler som en konkurrencefordel

22.04.2025SCM.dk

Kina raser over nye amerikanske havneafgifter

22.04.2025SCM.dk

Stor stigning i aflyste sejladser midt i USA-Kina handelsstrid

16.04.2025SCM.dk

IMO vedtager klimaaftale - med plads til forbedringer

15.04.2025SCM.dk

Trumps toldkrig mod Kina fører til aflyste sejladser

15.04.2025SCM.dk

El-andelen stiger i vare- og lastbilsalg trods samlet fald i varebiler

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle