Genbrug skal lokke nye kunder til IKEA

Genbrug af møbler er et ud af en række forsøg på at udvide sin forretningsmodel fra IKEAs side. I forbindelse med Black Friday får kunder i 27 lande mulighed for at aflevere gamle IKEA-møbler imod tilgodebeviser til butikken. Det er igennem tiltag som dette, virksomheden forventer at opnå en cirkulær økonomi i 2030.

”Ved at blive centrum for genbrug, vinder IKEA en hel del fordele," siger Jason Goldberg. Arkivfoto..

11.11.2020

SCM.dk

2020 har været et udfordrende år for fysisk detailhandel og ikke mindst for IKEA, hvis forretningsmodel bygger på lange besøg i de store butikker. Det har fået virksomheden til at trække i arbejdstøjet i forhold til at finde på alternative måde at få forbrugerne til at blive ved med at vælge IKEA. Genbrug i forbindelse med Black Friday er ét af dem.

Konceptet, der hedder Buy Back, skal promovere cirkulær økonomi, hvor et produkt aldrig blot smides ud, men bliver skilt ad og genanvendt eller får en tur med malerpenslen og sælges på ny, skriver Modern Retail. Det er IKEAs mål at være helt cirkulære i 2030.

At Buy Back ligger oveni Black Friday er ikke tilfældigt. Sidste år kørte IKEA ingen store tilbud, der skulle lokke kunder til at købe massivt ind, som ellers er traditionen på Black Friday. I stedet opfordrede virksomheden folk til at købe brugt. I år tager de så skridtet videre, og vil selv facilitere genbrugsshopping.

Til gavn for både naturen og IKEA

Ifølge Jason Goldberg, handelschef ved Publicis, er det mere end miljøet, som IKEA gavner, ved at slå sig selv op på genbrug: ”Ved at blive centrum for genbrug, vinder IKEA en hel del fordele”. IKEA åbner op for en helt nyt kundebase, der ellers altid køber brugt og som førhen opsøgte steder som Facebook Marketplace for at finde deres nye møbler.

Dog ligger der en logistisk udfordring foran møbelgiganten. Sofaer og spisebord er langt sværere at genbruge end en t-shirt og et par bukser. Det er mere omkostningsfuldt at gøre dem klar til gensalg, ligesom der er større chance for at møblerne bliver beskadiget undervejs.

”Det betyder flere processer for en virksomhed, der generelt arbejder på baggrund af en ensartethed og enkelthed, der har gjort dem i stand til at holde omkostningerne i bund,” uddyber Jason Goldberg.

Kilde: Modern Retail 

- KCP

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Er det tid til at opgradere jeres truckflåde? Traigo_i sætter helt nye standarder

SCM.dk

Produktionsdanmark får nu eget fagmedie

Relateret indhold

04.03.2026Implement Consulting Group

Sponseret

Circularity is a competitive edge. Period.

04.03.2026SCM.dk

Tal om ligestilling på arbejdsmarkedet viser stilstand og skævheder

03.03.2026SCM.dk

Supply chain 2026: Nu handler det om at skabe strategisk forspring

02.03.2026SCM.dk

Lederne spiller vigtig rolle i et stærkt totalberedskab

26.02.2026Descartes

Sponseret

Europa under pres fra toldkaos og geopolitik

23.02.2026SCM.dk

Tidligere MI6-chef advarer danske topledere mod skjulte trusler

20.02.2026SCM.dk

Kunstig intelligens ændrer kompetencebehov i organisationer

19.02.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Nyt liv til Hedensted Apotek – og store ambitioner for fremtiden

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle