Fuld sporing af 302 millioner kasser per år

3PL-virksomheden HAVI Logistics distribuerer varer til alle McDonald’s europæiske restauranter. Kravene til sporbarhed er strenge i fødevaresektoren, og HAVI Logistics har derfor implementeret en komplet løsning til sporbarhed i det fysiske vareflow hele vejen fra producenter til varemodtagelse hos McDonald’s 4368 europæiske restauranter.

Implementering af sporbarhedsløsning i Havi Logistics forsyningskæde betyder, at varestatus er fuldt transparent for alle parter i kæden .

08.02.2011

SCM.dk

”Forsyningskæden skal set fra kundens og salgsafdelingens synspunkt fungere som en automatisk vandforsyning. Afhængig af efterspørgslen bliver der åbnet mere eller mindre for vandet. Men virksomheden skal have styr på, hvor vandet eller varerne kommer fra, og hvordan det kommer frem til hanen. Det gælder særligt, hvis der er tale om fødevarer eller farmaceutiske varer, hvor der i dag er streng lovgivning om sporbarhed af alle varer”.
Det er en solskinsskøn og farverig efterårstirsdag på Vejlefjord Hotel & Konference, der er smukt placeret på nordsiden af Vejle fjord. Ordene kommer fra tyske Dr. Karlheinz Mevissen fra HAVI Logistics, der er en af Europas førende logistikudbydere inden for fødevarebranchen. Anledningen er en international supply chain-konference arrangeret af leverandøren af teknologiske løsninger Lyngsoe Systems.

Tæt samarbejde mellem kæde og 3PL
HAVI Logistics leverer 302 millioner kasser til 6.111 leveringssteder per år rundt om i Europa. En stor andel af leveringerne går til McDonald’s 4368 europæiske restauranter.
”Vi har et meget tæt samarbejde med McDonald’s. Vi ved, hvor mange burgere, der typisk bliver solgt hver time på dagen. Vi er involveret i hele McDonald’s forsyningskæde og sørger for, at kæden til enhver tid kan spore en fødevareingrediens tilbage i kæden, hvis der skulle opstå et behov for have øget opmærksomhed på et bestemt produkt eller en bestemt levering”, fortæller Karlheinz Mevissen, der har titel af Senior Manager Solutions Management.
HAVI Logistics anvender Lyngsoe Systems’ sporbarhedsløsning og registrerer McDonald’s varer på følgende strategiske punkter i forsyningskæden:
· varemodtagelse på europæiske distributionscentre
· manuel plukning af varer på DC
· forsendelse af varer fra DC
· levering af vare til specifik restaurant

Hvad er sporbarhed?
Sporbarhed inden for fødevarer indebærer, at alle parter i forsyningskæden skal implementere de nødvendige værktøjer, der kan sikre, at alle parter til enhver tid kan fremskaffe dokumentation for det fysiske vareflow ét led op i kæden mod leverandør og ét led ned i kæden mod kunder.
Det betyder ifølge Karlheinz Mevissen og McDonald’s følgende:
· parter i forsyningskæden omfatter producenter og distributører
· nødvendige værktøjer kan være et it-system, men det kan også være papir
· dokumentationen skal være konsistent, komplet og transparent
· dokumentationen skal være hurtig, vi taler om timer og dage og ikke uger, det udelukker i praksis papir
· sporbarheden skal omfatte alle led fra producent til restaurantens varemodtagelse
På et mere konkret plan omfatter McDonald’s sporbarhedskrav til Logistics:
· sporbarhed på palleniveau (logistikenhed)
· brug af unik identifikation af logistikenheder (SSCC-nummer baseret på EAN 128-stregkoder)
· fra producenter gennem hele kæden ud til restaurantens bagdør
Logistics’ sporbarhedsløsning bliver tilbudt alle Logistics’ kunder. ”Vi opererer 38 distributionscentre i Europa, 1325 terminaler og cirka 3000 navngivne brugere af sporbarhedssystemet. Vi registrerer løbende millioner af vareforsendelser på kundernes vegne, og har indtil videre oplevet 320 tilfælde af tilbagekaldelse eller standsning af en given vare. De 320 tilfælde omfattede cirka 80.000 SSCC-numre”, fortæller Karlheinz Mevissen. Alle terminalerne er koblet trådløst op på en central database, der igen er integreret med s centrale ERP-system. Alle kunderne har webbaseret adgang til sporingsdataene, så de løbende eller med tilbagevirkende kraft kan tjekke vareflowet.

Fuld transparens i vareflowet
”Sporbarhedsløsningen giver både os og vores kunder store forretningsfordele udover, at vi efterlever myndighedernes krav”, fortæller Karlheinz Mevissen og supplerer: ”Vi kan implementere løsningen på en weekend på nye distributionscentre eller hos kunder”. Han nævner for eksempel følgende forretningsfordele:
· varestatus er fuldt transparent for alle parter i kæden, så det er nemt at besvare spørgsmål som: Hvor er varen lige præcis nu? Hvor kommer en specifik enhed fra? Hvilken palle gik hvor hen hvornår?
· Tilbagekaldelser af varer kan blive udført ekstremt hurtigt, inden for en time kan systemet generere en rapport, der giver grundlag for at agere, varer der bliver ”blokeret” i systemet kan ikke blive plukket eller sendt
· Tilbagekaldelser af varer kan blive udført mere fokuseret, så tilbagekaldelsen kun omfatter de relevante lokationer og restauranter og dermed ikke skaber forstyrrelser andre steder
· Tilbagekaldelser af varer kan blive udført mere snævert, så tilbagekaldelsen kun omfatter de relevante partier eller varegrupper
· Plukkepræcision og leveringskvalitet er forbedret
· Kundetilfredsheden er forbedret

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

Bæredygtighed og intralogistik

25.04.2025ECK – Ejnar C. Kjeldsen A/S

Sponseret

Øg sikkerheden med LED-projektorer – når traditionel skiltning ikke rækker

25.04.2025Combilift

Sponseret

Accelerating Speed, Enhancing Quality, and Delivering on Savings: Pasquill Redhill’s Strategic Investment in the Future

25.04.2025N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde 1251 – én el-truck, flere energikilder

25.04.2025BITO Storage Systems Nordic A/S

Sponseret

Effektiv lagerlogistik og materialehåndtering – sådan gør du!

25.04.2025Norris Print-Tech A/S

Sponseret

Zebra MC3400 og MC3450 Android håndterminaler

25.04.2025Körber Supply Chain DK A/S

Sponseret

En verden til forskel for din produktkvalitet og effektivitet

25.04.2025SCM.dk

Energiforsyningens rolle i intralogistik er overset

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle