Revisorer ønsker valide oplysninger om bæredygtighed

”Vi skal kunne regne med virksomhedernes oplysninger om bæredygtighed på samme måde, som vi regner med virksomhedernes finansielle oplysninger. I dag er vi samlet for at tale om, hvordan vi får dét til at ske – sammen.”

Sådan lød det fra FSR – danske revisorers administrerende direktør, Lone Strøm, da hun åbnede revisorernes årsmøde 2022 i Den Sorte Diamant.

Læs også: Slagkraftig indsats for bæredygtighed

Årsmødet 2022 sætter fokus på, hvordan virksomheder, investorer, myndigheder og revisorer i fællesskab løser opgaven med at rapportere og verificere virksomhedernes oplysninger om bæredygtighed i de kommende år. Nye EU-regler kræver nemlig, at virksomheder i EU skal redegøre langt mere detaljeret for deres aftryk på miljø, klima og sociale forhold end hidtil. Målet er, at virksomhedernes oplysninger om bæredygtighed bliver lige så retvisende og troværdige som de finansielle oplysninger i årsrapporten.

”Det bliver en kæmpe praktisk opgave for alle os i erhvervslivet, som vi skal løfte sammen. Både for virksomhederne, der skal indsamle og rapportere oplysningerne. For investorerne, der skal kunne bruge oplysningerne til at træffe beslutninger på. Og for revisorerne, der skal revidere og verificere oplysninger, som de ikke er vant til”, siger Lone Strøm.

En ny facet
Ifølge Lone Strøm har man diskuteret ”grønne regnskaber”, lige siden hun læste til revisor i halvfemserne. Men det er først nu med det nye EU-direktiv, at der for alvor er kommet skred i tingene, for det er en vanskelig opgave at føre regnskab med bæredygtighed. Men det er en opgave, som skal løses, påpeger direktøren:

”Vi revisorer kan godt lide, at tingene er præcise og solidt funderede. Vi vil gerne kunne sætte to streger under. Det ligger i vores faglige DNA. Derfor er revisorerne også de helt rigtige til at gennemgå virksomhedernes oplysninger om deres klima- og miljøaftryk – så de bliver til at regne med. Det er en ny facet af revisorernes vigtige rolle i samfundet. Jeg håber og tror, at den rolle også vil give mening for mange unge mennesker. For som alle i branchen ved, så mangler vi revisorer i fremtiden, og der er intet, der tyder på, at vi får mindre at lave. Tværtimod”, siger Lone Strøm.

For detaljerede EU-standarder
En af de store udfordringer bliver at udvikle den samme modenhed inden for rapportering om bæredygtighed, som kendes fra det finansielle område. På det finansielle område er der udviklet lovgivning, standarder og praksis gennem rigtig mange år, mens bæredygtighed stadig er svært at opgøre præcist.

”Den modenhed og fasthed har vi slet ikke endnu, når det handler om bæredygtighed. Det nye direktiv forsøger – med ét slag – at indhente meget af det forsømte. Og resultatet er selvfølgelig ikke perfekt. Det samme gælder de EU-standarder, som er sendt i høring. De er på samme tid for detaljerede, for uklare og for rigide. De skal være bedre, hvis virksomhederne skal kunne bruge dem i praksis”, siger Lone Strøm og tilføjer: 

”Ikke kun for virksomhedernes og revisorernes skyld, men også for investorernes skyld – og alle andre regnskabsbrugeres. For hvis vi drukner dem i oplysninger, så får de ikke det overblik, som er hele formålet".

Opfordringer til folketinget
Lone Strøm afsluttede sin tale på Årsmødet med to vigtige opfordringer til en ny regering og et nyt Folketing: 

”For det første er det vigtigt at sørge for, at de nye regler bliver så enkle og fokuserede som overhovedet muligt, inden for direktivets rammer, så vi skaber reel værdi for både virksomheder og samfund. For det andet er der behov for at få lovgivningen på plads så hurtigt s muligt, så virksomhederne kan nå at indsamle de rigtige data".

Efter planen skal direktivet gælde for de største virksomheder allerede fra regnskabsåret 2024.
”Så det haster”, sluttede Lone Strøm.

- PiB