Forundersøgelser for Kattegatbro med og uden jernbane er på vej
Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter 60 mio. kr. på finansloven for 2019 til at igangsætte to forundersøgelser af en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat.
I en ny screening anslår Vejdirektoratet, at en vejbro over Kattegat og Samsø kan bygges for 62 milliarder kroner, mens det koster yderligere 74 milliarder kroner at få jernbane med.
Mere konkret betyder det, at en fast Kattegat-forbindelse - der vil kunne spare trafikanter for op til halvanden times kørsel - kan realiseres som ren vejforbindelse uden økonomisk bidrag fra staten, mens en kombineret vej- og jernbaneforbindelse vil kræve et økonomisk bidrag fra staten i størrelsesordenen 40-50 mia. kr.
Læs også: Nye tal puster liv i drømmen om bro over Kattegat
”En fast forbindelse over Kattegat vil være med til at binde Danmark tættere sammen. Trafikanter mellem Jylland og Sjælland vil kunne spare op til halvanden times kørsel, afhængig af hvor de skal til og fra. Og så vil fjernbusser over forbindelsen kunne sikre en hurtigere og nemmere forbindelse for den kollektive trafik mellem landsdelene, ligesom trængslen på de fynske og østjyske motorveje vil blive mindsket”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.
For at sikre bred politisk forankring og et sammenligneligt samt aktuelt grundlag, når der skal tages stilling til, om en eventuel VVM-undersøgelse skal sættes i gang, har regeringen og Dansk Folkeparti på Finansloven for 2019 afsat 60 mio. kr. til at der bliver gennemført to forundersøgelser.
Det skyldes, at de fysiske løsninger for en ren vejforbindelse hhv. en kombineret vej- og jernbaneforbindelse er væsentligt forskellige, ligesom en kombineret forbindelse ikke kan ses i direkte sammenhæng med en forbindelse, der er optimeret til vejtrafik alene.
”For at få bred politisk opbakning fra oppositionen til et projekt med dette tidsperspektiv, er det nødvendigt både at undersøge en kombineret og en ren vejforbindelse. Det ændrer ikke på, at screeningen peger på en vejforbindelse som den eneste økonomiske rentable løsning, men jeg er glad for, at vi nu får sat gang i de nødvendige undersøgelser, så vi kan komme et skridt nærmere en fast forbindelse over Kattegat”, siger Ole Birk Olesen.
De øvrige partier (S, SF og RV) i forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpolitik fra 2009 vil blive tilbudt at tilslutte sig aftalen.
Monorail på autoværnet kan være løsningen
Selvom det altså ikke tyder på, at en kommende bro over Kattegat kommer til at omfatte en jernbane, så viser et idekatalog udarbejdet af Rambøll, at der også er andre muligheder for at etablere kollektiv transport.
I kataloget kommer Rambøll med syv forslag til, hvordan danskerne kan transportere sig på en bro over Kattegat uden egen bil. De tager alle udgangspunkt i, at broen, hvis den bliver til noget, først åbner i 2035. Til den tid, argumenterer Rambøll, er mange af de teknologier, som endnu er i deres vorden, modnet. Det gælder først og fremmest elfremdrift, kommunikation mellem køretøjerne selvkørende systemer.
Forslagene tæller både superbusser med en længde på op til 100 meter med særlige møderum, toiletter osv., et skinneløst, autonomt tog, der styres af sensorer i vejbanen samt busser, der kan kobles sammen på broen.
Det dyreste og mest ambitiøse forslag er en monorail, som er en løsning, der allerede findes og er i drift mange steder i verden. Den behøver ikke at forstyrre bilerne, men kan køre på autoværnet.
”Det kombinerede autoværn fungerer således samtidig som en styre-, strøm- og bæreskinne for monorail-enheden. Enheden står på styreskinnen på hjul under enheden. Disse hjul sikrer bussens fremdrift med strøm fra skinnens underside. Styrende hjul trykker horisontalt ind mod skinnens sider og sikrer en stabil og jævn køreoplevelse med høj hastighed”, forklarer Rambøll i rapporten.
Fordelen er, at monorail har enorm kapacitet. Ulempen er, at den er dyr at etablere, ikke kun på selve broen, men også på land.
Mens Ole Birk Olesen i Jyllands-Posten forholder sig positivt til flere af ideerne, så er transportforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, skeptisk over for en del af forslagene, som han kalder ”lidt for fantasifulde”. Og han forstår ikke, hvorfor en evt. monorail skal køre på autoværnet i stedet for at gøre broen bredere.
”En slags små tog på gummihjul vil være mere realistisk”, siger han til Jyllands-Posten.
Transportforskeren understreger, at fjernbusser med en Kattegatbro uden jernbane under alle omstændigheder får en markant konkurrencefordel over for toget.
Læs også: Sejlturen over Kattegat bliver på batterier
Forundersøgelserne til Kattegat-forbindelse med eller uden jernbane sættes i gang primo 2019 og forventes at være færdig i løbet af 2021, hvorefter der vil kunne sættes gang i en VVM-undersøgelse, som danner det endelige beslutningsgrundlag for en anlægslov.
- JMA