Flaskehalse i den globale logistik fylder meget
En ny undersøgelse viser, at handels- og fremstillingsvirksomheders import og eksport er ramt af logistikudfordringer, som følge af uroen i Mellemøsten og tørke i Panama-kanalen. De forretningsmæssige konsekvenser heraf er øget leveringstid, mere planlægning og administration og højere omkostninger.
Siden november 2023 har uroen i Mellemøsten skabt forstyrrelser på logistikmarkederne, hvor særligt leveringstider og fragtpriserne på ruten mellem Kina/Østasien og Europa har set kraftige stigninger. Med logistikudfordringerne opstår der et naturligt behov for at monitorere virksomhedernes reaktioner. I den forbindelse, har DI Handel foretaget en undersøgelse blandt medlemmer indenfor handels- og fremstillingsbrancherne.
Undersøgelsens resultater viser, at logistikudfordringer som følge af særligt uroen i Mellemøsten, men også tørke i Panama-kanalen, er noget, som rammer både virksomheder med eksport til udlandet, men i særdeleshed også virksomheder med import fra udlandet.
For virksomheder i undersøgelsen med eksport til udlandet, er det 55 procent, som angiver, at deres eksport er påvirket af en eller flere usikkerheder på logistikmarkederne, mens tallet for samme for importen er på hele 82 procent. Dette vidner om, at logistikudfordringerne rammer bredt.
For både import- og eksportvirksomheder, er det særligt uro i Mellemøsten, som påvirker dem. Tørke i Panama-kanalen og andre usikkerheder er derimod noget, som i mindre omfang udfordrer virksomhederne.
Undersøgelsen viser endvidere, at 44 procent af virksomhederne, der er ramt af logistikudfordringer, har reageret ved at benytte mere eller mindre af bestemte transportformer.
Som en naturlig reaktion på de længere leveringstider og højere fragtpriser, ser virksomheder mod alternativer til søfragten. Undersøgelsen viser, at hele 20 procent af virksomhederne, som er påvirket af logistikudfordringer, har set et mindsket brug af søfragt og blot 10 procent, har set et øget brug.
Omvendt ser det ud for luftfragten, hvor hele 37 procent af virksomhederne, som angiver, at de har benyttet mere af denne transportform, har set en stigning i anvendelsen. Derimod er der blot 1 procent, som angiver, at de har anvendt luftfragten mindre, som følge af logistikudfordringerne.
For banegods og vejtransport har der også været en overvægt af virksomheder, som har set en stigning i anvendelsen (9 procent) sammenlignet med andelen, der har set et mindsket brug (1 procent).
Når logistikken bliver udfordret vil det have både forretningsmæssige og strategiske konsekvenser for virksomheden.
Virksomheder, der bliver ramt af logistikudfordringer, ser øget leveringstid, mere planlægning og administration, og højere omkostninger. Helt konkret er der 91 procent, som har angivet længere leveringstider, 77 procent som har angivet mere planlægning og administration og 90 procent, som har set højere omkostninger i forbindelse med logistikudfordringerne.
Selvom logistikudfordringerne resulterer i højere omkostninger, er der delte meninger om hvorvidt det også vil betyde højere salgspriser. Det er nemlig kun 42 procent af virksomhederne, som angiver, at salgspriserne også bliver højere, hvorimod hele 57 procent angiver, at salgspriserne er uændret.
Læs også: Maersk sejlet agterud af Houthier
Udover de forretningsmæssige konsekvenser, påvirker logistikudfordringerne også virksomhedernes strategiske beslutninger.
41 procent af virksomhederne angiver, at de har foretaget midlertidige eller permanente ændringer i deres valg af leverandør, som følge af logistikudfordringerne. Umiddelbart virker disse ændringer dog ikke til at være vedvarende, da 29 procent af virksomhederne angiver, at det er midlertidige ændringer, hvorimod blot 12 procent angiver, at det er permanente ændringer.
Hvor ændringerne i virksomhedernes valg af leverandører ikke ser ud til at være vedvarende, er det en anden sag med hensyn til virksomhedernes lagre. Der er nemlig hele 39 procent af virksomhederne med import og/eller eksport, som angiver, at de nuværende usikkerheder, vil betyde meget større eller større lagre i fremtiden, hvorimod det blot er 6 procent, som angiver, at det vil betyde mindre eller meget mindre lagre i fremtiden.
Kilde: Dansk Industri
/ PiB