Fejl i software til automation koster kassen

Mangelfulde kravspecifikationer, diffus ansvarsfordeling, vage snitflader og leverandører, der markant undervurderer opgaven, er blot nogle af udfordringerne. Men den største show-stopper er mangelfuld projektstyring og unødig kompleksitet. Konsekvensen er store overskridelser af tidsplaner og endnu større følgeomkostninger til driftstab, tabt salg og fejlretninger.

Læs også: Intelligent produktionsstyring vil lette logistikken

Der er megen snak om offentlige it-skandaler, men måske er der i virkeligheden lige så mange it-skandaler i det private erhvervsliv. I den private sektor bliver de bare camoufleret, fordi ingen har interesse i negativ opmærksomhed. Men camouflagen kan også være en barriere for, at der sker noget læring på denne front, og at softwareprojekter kan gennemgå en modning, så projektkvaliteten kan blive højere.

”Køb og implementering af styresoftware til automationsanlæg i logistik og produktion er komplekse løsninger, som de købende virksomheder af gode grunde har meget svært ved at overskue. Mekaniske anlæg er noget, mange kan overskue og vurdere, alene fordi det består af en synlig fysisk konstruktion. Software opfattes som noget diffust, der er gemt væk inde bag en skærm i nogle servere”, fortæller partner Jacob Leth Nielsen fra Logio Consulting, der har stor erfaring med at rådgive kunder i køb og implementering af anlæg til logistik. Han tilføjer:

”Det er vigtigt for kunden at forstå, at blot fordi en funktion teknisk set kan udvikles, betyder det ikke, at det nødvendigvis er en god idé – pas på med kompleksiteten og husk, at al funktionalitet også skal kunne håndtere fejlsituationer”.

Akilleshæl og vidundermiddel
Aksel Jørgensen er direktør for Xcelgo, som hjælper virksomheder med værktøjer, der kan teste styresoftware virtuelt. Han peger på, at software både er vidundermiddel og akilleshæl:

”Sommetider bliver software for kompleks, fordi det skal kompensere for besparelser i mekanik og/eller plads, og det medfører, at selv den mindste stressbelastning skaber problemer”.

Men på den anden side peger han også på, at kompleks software også er en afgørende differentieringsfaktor for virksomheden:

”Kompleks styresoftware er afgørende nødvendig for at kunne håndtere brugernes forretningsprocesser, som består i at levere hurtigere, i aftalte mængder uden fejl, pakket som kunderne ønsker det og læsset i biler til effektiv forsendelse etc.”. Han peger også på, at uden kompleks software vil anlæg blive alt for store og dyre.

Mange kilder til balladen
Peter Lind Jensen er advokat i Bird & Bird og har været involveret i mange softwareprojekter. Han nikker genkendende til, at der ofte er store problemer med software i automationsprojekter. Han peger på, at han mange gange oplever utilstrækkelig projektstyring, hvor virksomheden glemmer at tage højde for centrale faktorer, ikke har entydige ansvarsfordelinger og ikke har nogen plan B og C, når ting går skævt.

Han nævner også dårlige kravspecifikationer, for meget tillid til standardfunktionalitet, kunder glemmer at tage højde for efterfølgende vedligehold og at leverandører forsømmer at klargøre konsekvenserne af tilpasninger af software for kunden som kilder til problemer.

11 årsager til problemer
Jacob Leth Nielsen, Aksel Jørgensen og Peter Lind Jensen peger i fællesskab på en række årsager til, at softwareprojekter ofte skaber så meget bøvl og ballade:

1. Unødig kompleksitet får lov til at snige sig ind i software.
2. Der bliver ikke taget højde for frekvensen på anvendelse af en funktion. Alle funktioner bliver behandlet ligeværdigt, og det er ikke hensigtsmæssigt.
3. Funktionsbeskrivelsen er uklar, ulogisk, ustruktureret og/eller mangelfuld.
4. Udbudsmaterialet er dårligt og ugennemtænkt, det kommer tilbage med renters rente senere i projektforløbet.
5. Tidsplanen er for statisk, urealistisk og der bliver ikke reageret hurtigt på afvigelser.
6. Der er mange interne kampe mellem aktører.
7. Overleveringen fra salg til projekt hos leverandøren er fuld af mangler.
8. Der er mange og komplicerede krav at tage højde for såsom myndighedsregler om maskinsikkerhed, ergonomi, brand m.m., egen kapacitet, funktioner/software, mekanik etc. Der er mange dimensioner og derfor mange kilder til problemer.
9. Delprojektlederen på software er en kritisk funktion i automationsprojekter, som ofte bliver nedprioriteret og bemandet med urutineret projektleder, som ikke kan matche leverandører og interne interessenter.
10. Softwaretest er ofte urealistiske, ikke tæt nok på virkeligheden og kommer ind i forløbet for sent.
11. Usikker og mangelfuld projektstyring hvor der ikke bliver fulgt på afvigelser med det samme og projektet ikke foregår på basis af fælles terminologi og definitioner.

Ni anbefalinger til gode softwareprojekter
De peger også på en række anbefalinger til, hvordan leverandører og virksomheder kan undgå overskridelser af tidsplan og budget samt dyre fejlretninger, der frustrerer alle parter, skader bundlinien og hæmmer kundetilfredsheden.

1. Gennemtænkt, klart og entydigt aftalegrundlag: God sammenhæng mellem kravspecifikation, kontrakt, projektplan og testmetode.
2. Dygtig projektledelse: Kunden skal selv have eller ansætte kompetent projektleder med forstand på software.
3. Realistisk tidsplan: Kilderne til denne artikel mangler endnu at møde en realistisk tidsplan på softwareprojekter.
4. Mere åbenhed om fejl: Det er svært at lære af fejl, hvis fejlene bliver camoufleret.
5. Test tidligere: Foretag flere deltest og test tidligere i forløbet sammen med leverandøren, fejl er mangefold billigere og lettere at rette tidligt.
6. Respekt: Gode softwareprojekter kræver en kultur, hvor der er respekt om projektplanens milepæle og delmål.
7. Synliggør: Gør projektfremdrift synlig for alle og gør delmål målbare.
8. Fasthold førersædet i projektet: Kunden skal tage førersædet i projektet og ikke overlade det til leverandøren.
9. Lær af andre: Lær af mekaniske projekter og ikke mindst den farmaceutiske industri, hvor GMP (Good Manufacturing Practices) drevet af de nationale sundhedsmyndigheders strenge krav til patientsikkerhed skaber stærke standarder og modeller for, hvordan et projekt skal gennemføres.