Digital produktkonfigurator optimerer Ebbes Kleinsmedies produktion

Med en ny produktkonfigurator kan smedevirksomheden Ebbes Kleinsmedie spare op til 10 procent af deres arbejdstid ved at digitalisere opmålingen af karme til elevatordøre.

Et digitalt tjek kan optimere produktionen. Det er Ebbes Kleinsmedie et godt eksempel på. Det er en lokal københavnsk smedevirksomhed, der har specialiseret sig i at lave dele til elevatorbranchen. Foto: Alexandra Instituttet

18.03.2025

SCM.dk

Et digitalt tjek kan optimere produktionen. Det er Ebbes Kleinsmedie et godt eksempel på. Det er en lokal københavnsk smedevirksomhed, der har specialiseret sig i at lave dele til elevatorbranchen. Det omfatter blandt andet smedearbejde omkring de karme, kaldet inddækninger, som elevatordøre sidder fast i.

Det er et stort arbejde at opmåle inddækningen, forklarer Steen Carmel, der er direktør og ejer af Ebbes Kleinsmedie. Virksomheden, der har 21 ansatte, har fået hjælp af Alexandra Instituttet i et MADE-projekt.

Samarbejdet startede med et MADE Kickstartprojekt, hvor man afdækkede arbejdsgangen og de krav, der ville være til en digital løsning. Derefter gik samarbejdet over i et MADE Demonstrationsprojekt, hvor man udviklede en prototype på løsningen.

“Før gjorde vi det, at vi kørte ud og målte op på byggepladsen, og så kørte vi hjem og indtastede de opmålinger i et regneark, hvorefter vi så lavede den figur, som vores laserskærer skal bruge til udskæringen. Det er mange etager, som vi snakker om om året, så der er meget arbejde i det”, forklarer Steen Carmel.

I projektet fik Ebbes Kleinsmedie hjælp til at designe en prototype på en digital konfigurator, som betyder, at de kan indtaste deres opmålinger ude på byggepladsen på en tablet, der sender data direkte over i en laserskærer, der så konfigurerer udskæringen automatisk. Det betyder, at de sparer en arbejdsgang, ved at de ikke skal indtaste data og ikke skal regne og tegne hver gang. Steen Carmel vurderer:

“Det er en lille proces, der kan spare os for 5-10 procent i arbejdstid, og set på den lange bane så er det fantastisk”.

Virksomheden sparer dermed nogle minutter per etage, hvor de ikke skal udregne en inddækning. De er i øjeblikket ved at teste prototypen og resultaterne er indtil videre meget positive.

“Vi har fået et brugbart værktøj, så på den måde er operationen lykkedes, så det synes jeg er fantastisk. Som virksomhed arbejder man hele tiden på at kunne gøre det bedre, hurtigere og nemmere, og det her er endnu et skridt i den retning, som gør, at vi kan producere mere og være konkurrencedygtige”, forklarer han.

Projektet har også givet blod på tanden til at fortsætte med at udvikle prototyper til nogle af deres andre produkter.

“Vi har lavet det her til den klart største variant af inddækning, så derfor skal vi finde ud af, hvad det koster at udvikle til andre varianter og se det i forhold til, hvor mange vi laver af dem”, forklarer Steen Carmel.

Sparringen i projektet foregik for det meste via Teams-møder, og det var en hjælp for virksomheden, at det var let at gå til:

“Når du er lille, har du typisk alle kasketterne på, og med de regler der findes, skal du tage stilling til rigtig meget, og så er det ikke altid let at overskue et samarbejde som det her. Derfor har det været vigtigt for os at få det ned i øjenhøjde. Det har vi gjort ved at lave et digitalt tjek, hvor MADE – i det her tilfælde Alexandra Instituttet – kommer ud og kigger på, hvor de kan hjælpe”, siger han og forklarer, at den mission er lykkedes.

Projektet er et godt eksempel på, at selv de første forholdsvis små skridt på en digitaliseringsrejse kan give vigtig indsigt og værdi, lyder det fra Jakob Fredslund, som er vores Senior Solution Architect, PhD og leder af projektet:

“Her har vi bygget en prototype på en konfigurator, der sparer et manuelt trin omkring optegning af 2D-modeller. Der findes store og gode løsninger til den slags konfiguration, men via dette lille projekt har vi kunnet bevise på forhånd, at den manuelle arbejdsgang kan digitaliseres og effektiviseres i en 100 procent skræddersyet løsning”.

Han tilføjer: “Situationen er den samme i mange produktionsvirksomheder med mange manuelle trin, der kan automatiseres, men som mindre virksomhed kan det være uoverskueligt at komme i gang, og typisk har man ikke de digitale kompetencer, der skal til. Det er her, at det giver god mening for eksempel via MADE at samarbejde med en ekstern partner, som kan hjælpe én med at kortlægge arbejdsgangene og måske tage de første skridt, så man kommer i gang”.

Læs også: Nyt projekt fremmer cirkulære forretningsmodeller for plast i SMV’er

Han peger desuden på, at der er et stort potentiale i at hjælpe mindre virksomheder med optimering af deres processer. Udover at være oldermand for Københavns Smedelaug sidder han selv i bestyrelsen for DI Produktion og har ad den vej fået et godt kendskab til arbejdet i MADE.

“Vi har gennemført et projekt, hvor vi prøver at italesætte over for de små virksomheder, at der godt kan være noget i det for dem, og at MADE ikke kun er de stores legeplads. Det er blandt andet foregået ved, at vi har lavet nogle små forløb, hvor vi har haft MADE ude og besøge os for at se på, hvordan man som mindre virksomhed kan have glæde af sådan et samarbejde”, siger Steen Carmel.

Kilde: Alexandra Instituttet

/ PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Ny Toyota Traigo48-serie med uovertruffent design og banebrydende ydeevne

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.03.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Kundecase: Optimering af intern logistik hos Lindab

24.03.2025SCM.dk

AI-drevne robotløsninger revolutionerer industri med avanceret teknologi

19.03.2025SCM.dk

DTU Space 3D-printer printer metal i rummet for første gang

18.03.2025SCM.dk

Digital produktkonfigurator optimerer Ebbes Kleinsmedies produktion

17.03.2025SCM.dk

99 procent af pantflasker returneres med låget på

13.03.2025SCANLOX ApS

Sponseret

AGILOX OFL live på LogiMat

07.03.2025SCM.dk

Nyt projekt fremmer cirkulære forretningsmodeller for plast i SMV’er

07.03.2025SCM.dk

Nyt initiativ skal styrke bæredygtighed og cirkulær økonomi i danske SMV’er

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Implement Consulting Group
Webinar
Transforming production with SAP digital manufacturing

Get ready to explore SAP Digital Manufacturing, where real-time data, IoT, AI and advanced analytics come together to optimise production.

Dato

26.03.2025

Tid

09:30

Sted

Online

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Økonomisk analyse

Bliv skarpere på økonomisk analyse og de økonomiske dynamikker i organisationer. På dette kursus, som også er et diplommodul, er der fokus på generel investerings- og finansieringsteori, inklusive virksomhedens (organisationens) årsberetning og den bagvedliggende lovgivning.

Dato

26.03.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Ledelse af implementering

Få værktøjer til at lede din egen implementering af nye teknologier, systemer og strategier. Tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få kompetencer til at skabe vellykkede implementeringer i din organisation.

Dato

26.03.2025

Tid

17:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
OHSMS ISO 45001:2018 Lead auditor arbejdsmiljø (CQI IRCA-certificeret)

Ved succesfuld gennemførelse af vores CQI and IRCA-certificeret OHSMS ISO 45001:2018 Lead Auditor Arbejdsmiljøkursus vil du være i stand til at planlægge, gennemføre og afrapportere effektive 1., 2. og 3. parts audits af arbejdsmiljøledelsessystemer i henhold ISO 45001:2018 og i overensstemmelse med ISO 19011 og ISO 17021 standarderne.

Dato

31.03.2025

Tid

08:30

Sted

Nyborg

Slimstock Nordic
Konference
Supply Chain Club 2025

Sidste chance for tilmelding!

Dato

01.04.2025

Tid

09:00

Sted

Comwell Kellers Park, Vejle

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia