Det digitale produktionsgulv er sådan cirka 18 procent i mål

Produktionschefen eller teamlederen forbereder tallene og agendaen til dagens tavlemøde. Der er måske udfordringer med kvaliteten på linje 3, eller der skal måske ske en mindre udskiftning af udstyr på linje 1. Alle måltallene eller KPI’erne skal have en hurtig kommentar, og så skal han byde velkommen til to nye medarbejdere. Selve mødet varer 10 til 20 minutter, og det foregår stående rundt om en tavle sammen med fem til 20 produktionsmedarbejdere. Det foregår en til tre gange per dag, og gennemgangen af tavlen bliver måske efterfulgt af et problemløsningsmøde, hvor relevante medarbejdere i fællesskab muligvis gør brug af værktøjer som A3 eller Fishbone diagrammer og gennemfører en hurtig beslutningsproces. Møderne udgør en kontinuerlig cyklus og udgør kernen i virksomhedens løbende forbedring eller ’continuous improvement’, som det hedder på management-dansk.

Der er så som regel også en overbygning af tavlemøder, hvor teamlederne som mellemledere orienterer hinanden og afdelingslederen og gennemfører problemløsninger og beslutningsprocesser. Afdelingslederen kan endvidere eventuelt også have en cyklus af samarbejdsmøder med andre funktionschefer og fabrikschef eller produktionsdirektør.
Sådan ser processen omkring tavlemøder typisk ud i en dansk produktionsvirksomhed, og tavlemøderne spiller ifølge ph.d.-studerende Pernille Clausen ved Aarhus Universitet en helt central rolle for den daglige styring og den løbende udvikling af produktionen.

82 procent er analoge
Hun har undersøgt 17 danske produktionsvirksomheders praksis omkring brug af styringstavler på produktionsgulvet, og hun har særligt fokuseret på hvorvidt og hvordan virksomhederne digitaliserer tavlerne.

Hun kan konstatere, at 82 procent af virksomhederne anvender analoge tavler, som typisk er et whiteboard, som produktionschefer og -medarbejdere udstyrer med print, som de klistrer op på tavlen.

”Resultatet er ofte informations-overflod. Tavlen er klistret til med tal og grafer i en grad, som gør det uoverskueligt og vanskeligt for produktionsmedarbejdere at fordøje”, fortæller Pernille Clausen på onlinekonferencen Manufacturing Festival arrangeret af Aarhus Universitet.

Data er tættere på sandheden
Omvendt har 18 procent af de undersøgte virksomheder indført en eller anden grad af digitalisering af visualiseringstavlerne.

”Det har de gjort, fordi data er tættere på sandheden og giver en ’bedre idé’ om tingenes sande tilstand. Det gælder i særlig grad, hvis vi taler om data i realtid”, fortæller Pernille Clausen og supplerer:

”Data i digitale form giver en øget gennemsigtighed og nye muligheder for avancerede dataanalyser, som bliver anset for at være en præmis for at komme i gang med Industri 4.0. Det er en udbredt opfattelse blandt de undersøgte virksomheder, at digitale data og styringstavler er vigtigt for at forbedre kapacitetsudnyttelse og effektivitet og jagte mulighederne i en mere digitalt forbundet produktion og forretning”.

Det uddyber hun med en opstilling af fire niveauer i det, man kunne kalde en ’digital transition’:

1. Data-niveauet: ’Digitize’ procedurer og opsamling af digitale data.
2. Informations-niveauet: Dataene bliver organiseret, så de skaber information for ledelse og medarbejdere.
3. Videns-niveauet: ’Digitalise’ data og processer eller automatisering af databearbejdningen og processer.
4. Visdoms-niveauet: Her er der fuld kontrol med det digitale dataflow, som danner et prædiktivt system. Her bliver databearbejdningen og automatiseringen en drivende del af en digital forretningsmodel, hvor der for alvor er mulighed for at skabe finansielle resultater.

Det er svært og tager år
Men det er ikke altid helt så nemt at gennemføre en digital transformation, som det måske kan lyde i modellernes verden. Pernille Clausen fremhæver, at det er en svær manøvre, som både tager tid og støder på mange både teknologiske og sociale barrierer. Nogle af de mest typiske barrierer omfatter:

• Umodne teknologiske kompetencer og værktøjer.
• Dårlig datakvalitet.
• Overkomplekse it-infrastrukturer.
• Usammenhængende og inkonsistente it-systemer.
• Procedurer skabt eller styret af vaner – ’sådan plejer vi at gøre’.
• Lav prioritet i ledelse og organisation.
• Kulturelle barrierer – såsom forskellige ledelsesstile internt i virksomheden.
• Lavt engagement eller lav inddragelse af medarbejdere på produktionsgulvet.

LÆS OGSÅ: Vi har fået en bedre forståelse for kollegaens arbejde

Pernille Clausen har undersøgt, hvad virksomhederne helt praktisk gør for at få gang i den digitale transformation. Hun fortæller: ”I dag foregår det meste af dataindsamlingen på produktionsgulvet manuelt, hvor teamledere og produktionsledere simpelthen indtaster produktionsdata i et system. Men der er gang i en udvikling, hvor mange virksomheder i hastigt tempo automatiserer dataindsamling og -bearbejdning og på den måde arbejder på at øge datagennemsigtighed og datavaliditet. Det er dog ikke noget, der sker hen over en weekend. Det er en læringsrejse og modenhedsproces, som tager flere år. Det kan nemt tage tre år eller mere. Det er derfor nødvendigt for produktionsvirksomheder at komme i gang nu”.

Tre trin til at komme godt i gang
Hun slutter af med at fremhæve tre anbefalinger til produktionsvirksomheder, der vil i gang med at digitalisere styringstavler og produktionsgulv. De omfatter:

1. Udarbejd en forretningsplan eller ’business case’, der sort på hvidt viser de mulige gevinster.
2. Kortlæg datalandskabet og analyser på, hvilke data er vigtige og hvilke data er mindre vigtige – en stor del af dataene bliver slet ikke brugt.
3. Involver hele organisationen på produktionsgulvet på en måde, så digitaliseringen giver mening for dem. Meningen skal være tydelig for alle berørte medarbejdere og parter.