Descartes vokser meget hurtigt – ansætter flere i Norden

Descartes fik ikke kun nye kunder i 2019 men også flere ansatte. Med en halv snes nye medarbejdere står virksomheden nu rustet til at møde markedets efterspørgsel efter transport- og toldhåndteringsløsninger. Virksomheden forventer også at fortsætte rekrutteringen i 2020.

I samme takt som behovet for softwareløsninger af høj kvalitet inden for supply chain vokser på markedet, fortsætter Descartes også med at vokse. I det seneste år er der ansat en halv snes nye medarbejdere i den nordiske virksomhed fordelt på kontorerne i Malmø, Göteborg og Tønsberg. Med en større organisation står Descartes nu klar til at møde de nordiske kunders behov for løsninger af høj kvalitet inden for ruteplanlægning, transportoptimering og toldhåndtering.

Lars Persson, salgschef for Norden hos Descartes.

– Vi er en fremtidsbranche, hvor teknikken kommer til at spille en større og større rolle, især med hensyn til forbedret teknik der giver bæredygtige, lønsomme og mere effektive transporter. Efterspørgslen efter vores produkter kræver, at vi styrker vores organisation, og jeg er overbevist om, at vores nye medarbejdere vil bidrage til, at vores vækstrejse fortsætter i de kommende år, siger salgschef for Norden hos Descartes, Lars Persson.

Spændende udfordringer for den nye HR-chef

En af de mange nye i virksomheden er Anna Ekvall, der i begyndelsen af november tiltrådte som ny HR-chef for den nordiske virksomhed. Med en gedigen erfaring inden for personale- og lederspørgsmål – senest fra en stilling som HR-chef for A. Schulman Nordic AB – vil Anna Ekvall intensivere arbejdet med at finde yderligere medarbejdere til virksomheden.

Anna Ekvall, ny HR-chef.

– Vi ser, hvordan behovet for vores løsninger stiger for hver dag, der går, og at branchens efterspørgsel efter softwareløsninger af høj kvalitet vokser. Desuden konkurrerer vi hele tiden med andre it-tunge virksomheder om morgendagens stjerner, så det er naturligvis glædeligt, at vi nu har fået nye medarbejdere ind i organisationen, og at vi desuden har en ambition om at blive endnu flere fremover, siger Anna Ekvall.

Kontakt:

Camilla Frisk, Marketing Specialist, Descartes Norden

Mobil: +46(0)709 67 24 03, E-mail: cfrisk@descartes.com

Om Descartes

Descartes hjælper kunder i de nordiske lande og globalt, som med vores løsninger får adgang til beslutningsstøtte inden for strategisk ruteplanlægning, transportoptimering og toldhåndtering, som er nødvendig for at sikre fuld synlighed og automatisering i hele forsyningskæden. Descartes løsninger anvendes til planlægning, sporing og opfølgning af leverancer, men også til styring og opfølgning af transportaftaler, servicekvalitet og transportfakturaer. Vores løsninger giver adgang til globale handelsdata for hurtigt og nemt at oprette og sende import- og eksportmeddelelser og for at sikre, at de overholder de krav og sanktioner der pålægges af forskellige stater og myndigheder. Descartes hovedkvarter ligger i Waterloo, Canada, og vi har kontorer og forretningspartnere over hele verden. Det nordiske hovedkontor ligger i Malmö, Sverige. Læs mere på www.descartes.com.

Mere fra...

25.06.2025Descartes

Sponseret

Descartes opkøber 3GTMS

23.04.2025Descartes

Sponseret

Ny undersøgelse viser, at 39 % af virksomhederne ser overholdelse af handelsregler som en konkurrencefordel

04.04.2025Descartes

Sponseret

Defense Trade Solutions forenkler forsvarsindustriens eksport med Descartes-løsning

07.03.2025Descartes

Sponseret

Teknologi som løsning på kompetencemangel inden for toldadministration

03.03.2025Descartes

Sponseret

CBAM og frihandelsaftaler – dette er vigtigt at vide

21.02.2025Descartes

Sponseret

Flere fordele for Helsingborgs Hamns kunder