Danske virksomheder med i verdens innovative elite

Novozymes, Vestas og Novo Nordisk har leveret største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk tredjeplads målt på antallet af patentansøgninger sidste år. Københavns Universitet er i år med på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark.

”Det er rigtig flot, at danske virksomheder befinder sig blandt verdens innovative elite. Det er glædeligt, at danske virksomheder prioriterer at investere i innovation, og at de beskytter deres opfindelser til gavn for vækst og arbejdspladser. Patentering betyder, at de kan udbygge deres konkurrenceevne globalt, fastholde og udbygge deres position, og holde konkurrenterne væk”, udtaler Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt arbejde i Patent- og Varemærkestyrelsen. Foto: Patent- og Varemærkestyrelsen

25.03.2024

SCM.dk

Danske virksomheder er fortsat nogle af de mest aktive i Europa til at innovere. Det viser nye tal fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO, hvor opfindere kan få udstedt patenter, der gælder i op til 39 lande.

Samlet set blev der i 2023 indsendt 2.596 europæiske patentansøgninger fra danske ansøgere. Det er et lille fald på 3,3 procent sammenlignet med året før, men danske virksomheder rangerer stadig helt i top målt på antal ansøgninger per million indbyggere. Danmark er således fortsat foran lande som Finland, Holland og Tyskland, kun overgået af Schweiz og Sverige.

”Det er rigtig flot, at danske virksomheder befinder sig blandt verdens innovative elite. Det er glædeligt, at danske virksomheder prioriterer at investere i innovation, og at de beskytter deres opfindelser til gavn for vækst og arbejdspladser. Patentering betyder, at de kan udbygge deres konkurrenceevne globalt, fastholde og udbygge deres position, og holde konkurrenterne væk”, udtaler Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt arbejde i Patent- og Varemærkestyrelsen.

I år har Novozymes erobret førstepladsen med 107 ansøgninger og er dermed den mest patentaktive virksomheder efter at have ligget på 2. pladsen to år i træk.

Novo Nordisk er rykket op i top tre blandt de mest patentaktive virksomheder, mens Vestas og Topsoe begge rykker en plads ned. Danmarks Tekniske Universitet fastholder 5. pladsen, og Chr. Hansen er med 66 ansøgninger rykket op på en 7. plads.

Læs også: Længere værnepligt presser arbejdsmarkedet

”Tallene bekræfter, at life science, bio- og energiteknologi er nogle af Danmarks absolutte styrkepositioner. Innovationen og patentaktiviteten er stor inden for disse brancher. Det er også flot at se, at universiteterne i stigende grad indleverer patentansøgninger. Det tyder på, at de i højere grad kommercialiserer resultatet af deres forskning”, siger Flemming Kønig Mejl, enhedschef for politik, jura og internationalt arbejde i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Både 3Shape og AMBU er i år udgået af top 10-oversigten.

Topansøgere ved EPO i 2023 – Danmark

TOP 10

  1. Novozymes 107
  2. Vestas 100
  3. Novo Nordisk 90
  4. Topsoe 87
  5. Danmarks Tekniske Universitet 86
  6. GN Group 69
  7. Chr. Hansen 66
  8. Danfoss 64
  9. Oticon 54
  10. Københavns Universitet 46

Kilde: Patent- og Varemærkestyrelsen

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle