Dansk nanoteknologi skal forhindre fødevare-forurening

En ny glas-på-metal overfladebehandling kan øge levetiden, forbedre hygiejnen og reducere omkostninger for en lang række industrier, herunder blandt andet fødevarebranchen.

13.06.2014

SCM.dk

For hundrede år siden var emaljerede Madam Blå-redskaber fast inventar i ethvert køkken. Emaljeringen var datidens bedste teknologi til at sikre hygiejne og effektiv beskyttelse af metallet.

Læs også: Virksomheden Bornholms vinder Coop Grøn Idépris

Emaljerede redskaber fylder mindre i dag, men en ny overfladeteknologi, udviklet af virksomheden SiOx, tager de gamle dyder op. Sammen med parterne Elplatek, Alfa Laval Copenhagen og DTU Mekanik skal teknologien nu modnes i et projekt, der skal bane vejen til et nyt og stort marked.

Ved at påføre et 0,5-2 µm tyndt lag af tæt amorft kvarts på et metalsubstrat, bliver det muligt at opnå en overfladebelægning, der beskytter mod korrosion, og som ikke forurener fødevarer og medicin. Samtidigt bevares metallets mekaniske og termiske egenskaber.

”Støtten fra InnovationsFonden er en blåstempling af vores produkt, som vil give genlyd i branchen og blandt potentielle kunder. Gennem samarbejdet med DTU og vore andre partnere får SiOx adgang til viden og kompetencer, som vil understøtte vores teknologiudvikling til stor gavn for fødevareindustrien”, siger Søren Svanebjerg, CEO, SiOx.

Danske firmaer står stærkt
Det globale marked for fødevareteknologi er enormt, og det er et marked, hvor Danmark har en stærk position. Slutbrugerne, fødevareindustrien, efterspørger mere effektivt og holdbart procesudstyr, men endnu vigtigere for dem er udstyr, der kan reducere sundhedsrisici og ressourceforbrug. Hygiejne- og rengøringsaktiviteter står for 15-20 procent af omkostningerne i industrien.

Den nye kvartsteknologi udgør en mulighed for, at danske udstyrsproducenter kan blive first movers gennem en stærkere vidensbase og dermed fastholde den ledende position, danske virksomheder har inden for en række teknologier, herunder fødevare- og farmateknologi.

Inden for fødevareteknologi-industrien, estimeres omkostningerne til materialer at udgøre fem-ti procent af omsætningen. Hertil kan lægges yderligere fem-ti procent, der anvendes på overfladebehandling for at opnå den fornødne grad af hygiejne og korrosionsbeskyttelse på udstyret.

Ved brug af SiOx’ overfladebehandling er det muligt at reducere disse omkostninger betydeligt, uden at gå på kompromis med hverken produktets egenskaber eller kvalitet.

”I en tid, hvor der er stor fokus på konkurrenceevne og effektivitet, er en teknologi, der kan reducere ressourceforbrug i form af tid, arbejdskraft og rengøringsmidler vigtig. Dette er netop kvaliteterne ved vores kvartsbelægning”, understreger Søren Svanebjerg.

Læs også: Fødevareproducenter skal have større fokus på etik

InnovationsFonden investerer 8 millioner kroner i projektet, oplyser fonden i en pressemeddelelse. 

- JKK 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

10.04.2025SCM.dk

Ny robot palleterer millioner af æg

09.04.2025SCM.dk

JYSK fejrer FSC-Certificering og bæredygtighedsmilepæl

04.04.2025SCM.dk

Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

03.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Trolde og kraner i lange baner

02.04.2025SCM.dk

Generativ AI vokser hurtigt, men det kniber med reel praksis

02.04.2025SCM.dk

Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

01.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Unik løsning udviklet til en førende medicinalvirksomhed

01.04.2025SCM.dk

Kina investerer milliarder i robotteknologi og AI

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle