Dansk kaffefirma revolutionerer kaffelogistikken med IoT og bæredygtighed

Cafeu, som leverer kaffeløsninger til virksomheder, har udviklet unik teknologi, der reducerer antallet af udkørsler til kunder med 70 procent. Eget kafferisteri nedbringer samtidig udledningen af partikler med 99,7 procent

Virksomheden Cafeu har udviklet en for markedet unik teknologi. Teknologien består af en opkobling, som gør, at Cafeu kan kommunikere med kaffemaskinen hos den enkelte virksomhed, og derigennem modtage og bearbejde store datamængder. Foto: Cafeu Danmark

19.02.2025

SCM.dk

Virksomheden Cafeu, der servicerer danske erhvervsvirksomheder med kaffeløsninger, har udviklet en for markedet unik teknologi, der sender dem milevidt foran resten af branchen, hvad angår logistik og bæredygtighed.

Teknologien består af en opkobling, som gør, at Cafeu kan kommunikere med kaffemaskinen hos den enkelte virksomhed, og derigennem modtage og bearbejde store datamængder. Det har ført til 70 procent færre udkørsler for virksomhedens servicemontører og salgsmedarbejdere. For at skabe yderligere miljøbeskyttelse har Cafeu desuden investeret i en af verdens mest miljørigtige kafferistere. Anlægget er produceret i Italien, og det har reduceret virksomhedens udledningen af partikler i atmosfæren med 99,7 procent.

”Den intelligente kommunikation øger convenience hos kunderne, og samtidig reduceres vores samlede miljøaftryk signifikant. Opstår der en fejl på en maskine, logger vores servicefolk på systemet, og i de fleste tilfælde fjernløses det, uden vi skal sende en mand ud. Når vi er nødt til at køre ud, kender vi fejlen på forhånd, hvilket optimerer processen yderligere”, siger Michael Guldager, der er partner hos Cafeu Danmark.

Omstillingen har på fem år øget bruttofortjenesten med 421 procent til 7,3 millioner kroner i seneste regnskab, og antallet af installerede kaffemaskiner er i samme periode mere end firdoblet.

”Før vil fik IoT-løsningen skulle en af vores salgschauffører ud at kigge i skabene for at se, om kunden manglede kaffe. Det klarer systemet i dag automatisk, da maskinen selv fortæller, hvornår der skal leveres ny kaffe. Det giver en yderligere besparelse på både det logistiske og på CO2-udledningen”, siger Michael Guldager.

Ifølge Jan Damsgaard, der er professor på Institut for Digitalisering ved CBS, er der ingen tvivl om, at danske virksomheder kan øge deres konkurrenceevne markant ved at udvikle markedstilpassede IoT-løsninger.

”Ofte sender danske virksomheder ’døde’ varer på markedet. Det gør, at de ikke kan monitorere, hvor længe produkterne eksisterer, og hvordan de klarer sig i forhold til eksempelvis fejl og mangler. Virksomheder, der har IoT-løsninger i deres produkter, står derimod helt anderledes. Med indbyggede sensorer kan de følge produktet, og det gør dem i stand til at yde en bedre service for kunden, hvilket løfter konkurrenceevnen”, siger Jan Damsgaard.

Læs også: Novo Nordisk-byggerier støvsuger Sjælland for lagerlokaler

Cafeu har i to omgange modtaget økonomisk støtte fra Innovationsfonden til udviklingen af IoT-løsningen.

”Udviklingen har været en ret bekostelig affære, og vi kunne ikke have løftet opgaven uden den økonomiske støtte, vi har modtaget. Vi er naturligvis stolte over de resultater, vores løsning har skabt, og vi håber, at vores teknologi kan inspirere andre i branchen. Vi forsøger at gå forrest og vise, hvor meget man kan skåne miljøet og skabe bedre kunderelationer ved at tænke ud af boksen, når det kommer til det teknologiske setup, man opererer med i ens virksomhed”, fortæller Steffan N. Tobiesen, der er direktør og grundlægger af Cafeu.

Kilde: Epicent

/ PiB

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

10.04.2025SCM.dk

Ny robot palleterer millioner af æg

09.04.2025SCM.dk

JYSK fejrer FSC-Certificering og bæredygtighedsmilepæl

04.04.2025SCM.dk

Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

03.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Trolde og kraner i lange baner

02.04.2025SCM.dk

Generativ AI vokser hurtigt, men det kniber med reel praksis

02.04.2025SCM.dk

Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

01.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Unik løsning udviklet til en førende medicinalvirksomhed

01.04.2025SCM.dk

Kina investerer milliarder i robotteknologi og AI

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle