CPH mod nye fragthøjder
Den ambitiøse strategi om flere passagerer i Københavns Lufthavn hænger tæt sammen med en solid vækst i fragtmængderne. Med den nye Airport Business Park vil CPH være blandt Europas vigtigste cargohubs.
Den nye Airport Business Park er på 300.000 m2 og vil kunne rumme bygninger på op til 100.000 m2 i 22 meters højde. Foto: CPH.
Med vækststrategien Expanding CPH vil Københavns Lufthavn øge det årlige passagertal fra de nuværende knap 30 mio. (29,3 mio. i 2017) til 40 mio. inden for en overskuelig, om end ikke nærmere defineret, årrække.
En vigtig del af den målsætning handler om gods. Både det, der bliver fragtet i dedikerede fragtfly, men i mindst ligeså høj grad også det, der ligger under gulvet på de rejsende – det såkaldte belly cargo – på specielt i de interkontinentale ruter, som er et af lufthavnens store indsatsområder.
SCM.dk har været på besøg i Kastrup for at høre (og se) nærmere om planerne, der gerne skal gøre CPH til en af de vigtigste hubs for gods i ikke bare det nordlige Europa, hvor man allerede har en stærk position, men for hele kontinentet.
”Vi er allerede størst på cargo i Nordeuropa, og med denne her strategi skal vi ikke alene fastholde, men også udbygge den status”, siger Business Development Manager - Real Estate Sales for Københavns Lufthavne, Jørgen Jensen, om udvidelsesplanerne for lufthavnen. Foto: CPH.
”Mere luftfragt er en central del af lufthavnens passagerstrategi, og de to ting hænger uløseligt sammen. Mere af det ene giver også mere af det andet, begge veje, og derfor er belly cargo vigtig for ruteudviklingen i CPH, og omvendt”, forklarer Business Development Manager - Real Estate Sales for Københavns Lufthavne, Jørgen Jensen.
Det centrale element i cargovækst-strategien er den nye Airport Business Park, der inden for de kommende år skal udvikles på den østlige del af lufthavnens areal. Mellem det eksisterende cargoområde og Øresund ligger 300.000 m2 bar mark, hvor der kan opføres over 100.000 m2 bygninger på op til 22 meter i højden.
Arbejder på de store navne
Med det nye luftfragtcenter, der efter planen skal stå færdig inden udgangen af 2019, så er det ’gamle’ godsareal efterhånden fyldt ud, bl.a. også af Worldwide Flight Services (WFS), og derfor ser man fra CPH’s side nu frem til udviklingen af det nye område.
”Vi bygger ikke selv i området, men vi vil gøre vores bedste for at facilitere samarbejde mellem os selv og de selskaber, vi håber på at kunne få til at investere her. Det kan eksempelvis være freight forwardere som feeder ind til de eksisterende virksomheder, der allerede er her (FedEx, DHL, WFS etc., red.), og faciliteter til pharmavirksomheder, som vi prøver at få til at vælge CPH i stedet for Amsterdam, Frankfurt eller lignende. Og så drømmer vi om en virksomhed som Amazon, der jo er inde i en meget spændende udvikling”, siger pressechef for Københavns Lufthavne, Kasper Hyllested.
2017 blev et år med vækst på stort set alle fronter i Københavns lufthavn. Illustration: CPH.
På sigt går ambitionerne på at tredoble mængden af luftfragt, der passerer gennem CPH, fra de knap 350.000 ton man håndterede i 2016, et tal der voksede til 365.000 ton sidste år, til 1 mio. ton. Her kan specialisering i en branche som eksempelvis pharmaindustrien være en af vejene til vækst og en satsning, der skal bevæge sig ud over den vigtige belly cargo.
Pharma og e-handel
”Vi er allerede størst på cargo i Nordeuropa, og med denne her strategi skal vi ikke alene fastholde, men også udbygge den status. Vi skal vokse på både belly cargo og traditionel fragt for at nå de her mål. DHL omlaster her i dag, og den slags integrator-aktivitet skal vi have endnu mere af. Pharma og e-handel er oplagte vækstområder i den forbindelse”, siger Jørgen Jensen og peger på den dansk-svenske Medicon Valley Alliance som en god case for potentielt øget handel.
Den tankegang kan man godt følge hos WFS, hvor selskabets General Manager Scandinavia, Jimi Daniel Hansen, viser rundt i faciliteterne, bl.a. det temperaturstyrede anlæg man tog i brug i slutningen af 2017, og som har forbedret virksomhedens evne til at håndtere transport af lægemiddelprodukter.
”Vi har etableret de her faciliteter som første stadige mod at blive CEIV-certificeret under IATA. Så etableringen af de nye kølefaciliteter sker både på baggrund af kundernes øgede pharma-volumener og vores egen proces med at opnå CEIV-certificeringen”, forklarer han med henvisning til den målrettede ordning for god pharmalogistik, som International Air Transport Association har skabt.
Også i forhold til måden godset bliver fragtet på, har Jimi Daniel Hansen oplevet en ændring over de seneste år med en klar bevægelse i retning af mere belly cargo, som i 2016 udgjorde 39 procent af fragtmængden i CPH.
Han peger på en tendens til at fragtflyene har ændret flyvemønster. Flere af de store luftfragtselskaber vælger således i stigende grad udelukkende at lande deres fragtfly i de største europæiske hubs.
”Da jeg startede for 16 år siden, landede der 19 dedikerede fragtfly om ugen. I dag er vi nede på fem. Disse forandringer i godstransporten ser jeg som en af de udfordringer i luftfragtbranchen, som vi skal have for øje”, siger Jimi Daniel Hansen.
God vækst i vente
På den baggrund er man optimistisk i forhold til fremtidsudsigterne i CPH og de mål, man har sat sig på såvel passager- som godsfronten. Som Jørgen Jensen påpeger, så er både forudsætninger og planer på plads til at understøtte udviklingen og gribe mulighederne, efterhånden som de opstår.
”Vi har vores stærke placering i forhold til det nordeuropæiske motorvejsnet, vi har en god balance mellem import og eksport, et voksende opland, også i Sverige, hvor 40 procent har CPH som deres primære lufthavn, og vi bygger ud i nøje planlagte faser, så vi ser frem til de kommende års fortsatte vækst”, siger han.
Se mere om den nye Airport Business Park i videoen nedenfor.
