Cost er tilbage på toppen af SCM-agendaen
Cost, kunstig intelligens og CO2 sætter agendaen for supply chain ledere. Det viser en undersøgelse udført af Syncronic lige før Covid-19. Digitalisering og CO2 er gengangere, mens cost rykker frem i bussen i forhold til foregående år. Og så spiller servitization og instant response en voksende rolle.
Der sker mange ting inden for supply chain management (SCM). SCM er en kompleks balancering af mange hensyn, mange data, mange processer, mange aktører med forskellige interesser etc.
Det er sagt før, og det bliver understreget af undersøgelsen SCM Trends 2020 udført af konsulenthuset Syncronic.
Syncronic har på basis af 2020-undersøgelsen og sammenligninger med tidligere års tilsvarende undersøgelser identificeret fem hotte tendenser, som vil præge 2020 og årene frem. Undersøgelsen er færdiggjort i februar 2020 lige før, coronakrisen ramte os alle og vendte op og ned på hele verden.
Cost
Syncronic har gennemført undersøgelsen årligt i en del år, og en sammenligning med 2019 viser, at supply chain direktører er blevet mere defensive og pessimistiske. Omkostningsreduktion er derfor rykket op fra en 4. prioritet i 2019 til at være 1. prioritet i 2020.
Topcheferne forventer recession, og det smitter selvfølgelig af på supply chain direktørers og COO’s dagsorden.
Det sker som en naturlig reaktion på voksende udfordringer med handelskrise og stor usikkerhed om den globale økonomiske udvikling – en usikkerhed der ikke mindst har sin rod i det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2020. Den usikkerhed er siden undersøgelsen blevet mangedoblet med ankomsten af covid-19, der har ramt hele verden hårdt, bredt og dybt.
”CEO’ernes tiltro til vækst i den kommende tid er meget lav. 22 procent på globalt plan og kun 5 procent af de danske topchefer tror på vækst. Det er et stort dyk fra stor optimisme i 2018. Topcheferne forventer recession, og det smitter selvfølgelig af på supply chain direktørers og COO’s dagsorden. Den tendens er nok desværre blevet forstærket mange gange med coronakrisen”, fortæller Henrik Knak, Syncronic.
Digitalisering og AI
Digitalisering af forsyningskæden er stadig et varmt emne og i kraftig vækst. Det gælder særligt brug af kunstig intelligence (AI), som mange er stærkt optaget af.
”Alle større virksomheder har gang i AI-projekter. De handler om mange ting, som for eksempel at skabe agilitet og reaktionsduelighed over for kunder, robotic process automation (RPA), smart control towers og støtte til operationelle beslutningsprocesser. Succeskriteriet her er, at virksomheder formår at integrere brugen af den kunstige intelligens i forsyningskæden”, fortæller Henrik Knak.
Den store barriere for succesfuld digitalisering er datakvalitet eller mangel på samme. AI kræver høj datakvalitet og høj forbundethed mellem data på tværs af virksomhedens it-systemer. Det kræver også medarbejdere med dataanalysekompetencer og forretningsforståelse, og de er en mangelvare.
CO2 og bæredygtighed
Syncronic har i tidligere års undersøgelser opereret med én kategori for klima og bæredygtighed, men har i 2020-undersøgelsen valgt at dele området ud på seks kategorier: C02-reduktion, klimaforandringer, reduktion af spild, cirkulær økonomi, socialt ansvar og kønsmæssig mangfoldighed.
”Det har vi gjort, fordi bæredygtighed og CSR er blevet så tung en parameter for virksomhederne, at det giver mening at nuancere indsatserne. Virksomhederne tilgår arbejdet med bæredygtighed og CSR på en meget mere specifik og konkret måde efterhånden, som modenheden på området stiger. I 2020 kan vi se, at hensynet til at reducere C02-belastningen vejer så tungt, at den ryger direkte ind på en tredjeplads på prioriteringslisten”, fortæller Henrik Knak.
Undersøgelsen viser, at erkendelsen om, at der er brug for forandringer på dette område, for alvor er brudt igennem lydmuren.
Klimaloven i Danmark, FNs sustainability goals (SDG’er), Greta Thunberg-bølgen, Stop spild af mad-bevægelsen er indikatorer på, at bæredygtighedsagendaen vinder seriøst indpas.
Servitization og kundetilpassede services
Undersøgelsen viser kraftig vækst i kundernes behov for service, og virksomhederne har hurtigt taget denne udvikling til sig.
Virksomhederne anskuer udvikling og tilbud om kundetilpassede serviceydelser som en nøglefaktor til at skabe konkurrencemæssig differentiering på markeder, hvor gennemsigtigheden skaber et voksende behov for at skille sig ud fra konkurrenterne.
”Forsyningskæden er helt central, når virksomheder ønsker at levere kundetilpassede services, og det er derfor naturligt, at supply chain direktører prioriterer denne parameter højt. Det indebærer discipliner som kundesegmentering, produktemballageudvikling, cost-to-serve, kompleksitetsstyring, S&OP etc. Det er ikke nemt, men det kan hurtigt skabe store gevinster for virksomheder. Novozymes er et eksempel på en virksomhed, der med en struktureret og differentieret tilgang til kunder, produkter og services med succes har skilt sig ud i konkurrencen via avancerede kundetilpassede løsninger”, fortæller Henrik Knak.
Han peger også på Haldor Topsøe som et andet godt eksempel på en virksomhed, der med brug af IOT data fra kundernes anvendelse af Haldor Topsøes katalysatorer i egen produktion med succes har skilt sig ud i konkurrencen via avancerede kundetilpassede løsninger.
Instant respons
Den femte tendens er utålmodige kunder, der ikke accepterer nogen form for ventetid eller kø. Tilbud, adgang og leveringer skal i 2020 være endnu hurtigere, mere dedikerede og troværdige end nogensinde tidligere.
Kompleksitetsreduktion er faldet fra 1. til 11. plads
I 2019 var håndtering af en eksploderende produktporteføljekompleksitet prioritet nummer ét på supply chain direktørernes agenda. I 2020 er denne parameter røget helt ned på en 11. plads.
”Vi kalder det ”instant response”. Hvis du som virksomhed ikke formår at adressere kundernes ændrede behov hurtigt nok, så er kunderne allerede forsvundet ind i konkurrentens butik på den anden side af gaden eller butikstorvet. Tendensen er ikke mindst drevet af online handel, hvor kunderne i dag forventer levering dag-til-dag eller samme dag. Den B2C-tendens smitter af hele vejen tilbage i forsyningskæden til grossister, producenter og leverandører, hvor lot-sizes bliver mindre og mindre alt imens, variantantal eksploderer”, fortæller Henrik Knak og supplerer:
”Brug af kunstig intelligens kan faktisk være en stor hjælp til at præstere instant respons og blive mere agil. Men det kræver godt styr på data – både kvalitet, placering og forbundethed. Novozymes er igen et godt eksempel. Novozymes har med succes taget Demand Driven MRP i brug for at basere produktion på reelle kundeordrer frem for forecast. Arla Foods bruger demand sensing og machine learning til at korrigere forecasts, og LEGO bruger demand sensing data til at ”nudge” kunderne til at påvirke købsbeslutninger”.