Cirkulære forsyningskæder giver mening hele vejen rundt

Det cirkulære perspektiv og den cirkulære økonomi er en naturlig videreudvikling af den traditionelle og ”lineære” måde at drive forretning på. Det argumenterer den internationale ekspert i cirkulær forretningsdrift danske Jasper Steinhausen fra Ouroboros A/S for i et webinar arrangeret af Optilon. Webinaret er en del af serien ”Tirsdagsgæsten”, som er webinarer målrettet supply chain ledere.

”Cirkulær økonomi er ikke en etisk overvejelse overført til forretning. Det er derimod moderne forretning, som så har en miljømæssig effekt indbygget. Det er altså en ny måde at drive forretning på, der først og fremmest giver forretningsmæssig mening”, fortæller Jasper Steinhausen. Han refererer til tre forskningskilder til gevinstpotentialet ved cirkulær økonomi (alle sammenlignet med S&P 500):

• 12 x investeringen per årti, return on asset (Harvard Business Professorer John Kotter og James Hesket).

• 10 x investeringen fra 1996 til 2011 (Harvard Business Review og EY).

• 400 procent per årti (Millward Brown og Jim Stengel). 

”Cirkulær økonomi er en ny måde at anskue forretning på, hvor der er fokus på at fastholde og regenerere materialer, komponenter og produkter i økonomien, så de gradvist kommer til at indgå et cirkulært kredsløb. På den måde sker der ikke et løbende forbrug af nye ressourcer”, fortæller han. Det står i kontrast til traditionel forretningsdrift, hvor der ikke er fokus på at regenerere, men er fokus på at minimere problemer med affald og behov for nye ressourcer.

Potentialet er kæmpestort
Verden er i 2019 ifølge Circularity Gap Report 2020 8,6 procent cirkulær, hvor samme rapport konkluderede, at verden i 2018 var 9,1 procent cirkulær. Det skal forstås på den måde, at 8,6 procent af alle mineraler, metaller, biomasser og al fossil energi bliver recirkuleret. Konsekvensen af denne tilgang er, at verden som helhed har nået jordens overskudsdag den 1. august. Jordens overskudsdag er den dag på et kalenderår, hvor det er beregnet, at jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, som planeten kan gendanne på et år. Hvis alle havde et forbrug som os i Danmark, så ville datoen allerede være den 28. marts.

”Tallene siger noget om, hvor stort forretningspotentialet er. 8,6 procent cirkularitet betyder, at mere end 90 procent af økonomien fortsat er lineær, og at der er enorme gevinster at hente i at øge graden af cirkularitet”, fortæller Japser Steinhausen og supplerer: ”Supply chain management (SCM) er supervigtig for den cirkulære økonomi. SCM handler blandt andet om at håndtere flowet af fysiske varer fra råvarer igennem en forsyningskæde og ud til slutbrugeren. Cirkulær økonomi handler om at sikre, at råvaren og ressourcer kommer tilbage i forsyningskæden efter endt forbrug hos slutbrugeren, så ressourcerne kan blive recirkuleret”.

Meget mere returlogistik
Jasper Steinhausen fremhæver fem centrale discipliner i det cirkulære perspektiv, hvor de tre af dem kræver masser af returlogistik. Returlogistik er en relativt overset disciplin inden for SCM, hvor de fleste virksomheder fokuserer alle kræfter på den fremadrettede logistik med vareflow ud mod kunderne. Men cirkulære forsyningskæder kræver, at virksomheder og forsyningskæder bliver langt skrappere til returflowet, der skal indfange de brugte varer og bringe dem tilbage i kredsløbet. Det gælder særligt disciplin 2, 3 og 5 fra nedenstående liste.

De fem discipliner er:

1. Forsyninger af ressourcer.

1. Genindfangelse af ressourcer.

1. Forlængelse af produktlevetid.

1. Høj udnyttelsesgrad.

1. Produkt-som-en-service.

Cirkulære forsyninger af ressourcer indebærer, at man for eksempel går fra ikke-genanvendelige eller ikke-vedvarende ressourcer til ressourcer, der kan genanvendes og er vedvarende. Det giver en mere stabil forsyning uden fluktuationer, og det betyder bedre fremtidssikring. Disciplinen kræver meget vidensarbejde, tæt samarbejde med leverandører og stiller krav om investeringer og effektiv ledelse af forsyningskæden. Jasper Steinhausen peger på Lego, Ikea og Shaw Floors som gode eksempler. 

Genindfangelse af ressourcer betyder, at man tænker i lukkede interne materialekredsløb, at nyttiggøre andre virksomheders affald, at sælge eget affald til andre, der kan nyttiggøre det og generelt i lukkede kredsløb, der kan nyttiggøre ressourcer. Disciplinen giver direkte besparelse og hurtige forretningsmæssige gevinster – og indebærer masser af logistik, partnerskaber og nye forsyningskædemodeller. Gode eksempler er Grundfos, samarbejde mellem Kalundborg-virksomheder samt Færch Plast.

Forlængelse af produktlevetid og højere udnyttelsesgrader indebærer begge nye forretningsmodeller med mere samt tættere service og/eller digitale platforme, der kan øge graden af deling af produkter mellem flere brugere.

Den sidste disciplin indebærer ændrede ejermodeller, hvor brugerne i højere grad abonnerer eller leaser produkter, hvor producenten lejer ud eller køber tilbage og/eller, hvor leverandøren tilbyder serviceløsninger på toppen af produktet.

Jasper Steinhausen afslutter oplægget med at citere den legendariske erhvervsforsker Peter Drucker: ”Den største fare i turbulente tider er ikke turbulensen i sig selv, men derimod reaktioner der er baseret på gårsdagens logik”.