27.06.2022 | Lager & distribution
Chaufførmanglen vil kun stige i 2022
Manglen på lastbilchauffører har længe været et problem, og den international organisation for vejtransport IRU melder nu ud, at organisationen forventer, at antallet af ubesatte lastbilchaufførstillinger vil stige til 40 procent i 2022.
"Vejtransportoperatører gør deres del, men regeringer og myndigheder er nødt til at bevare fokus, især for at forbedre parkeringsinfrastrukturen, uddannelsesadgangen og tilskynde flere kvinder og unge til erhvervet", konkluderer IRU's generalsekretær Umberto de Pretto.
Stramme arbejdsmarkeder og stor efterspørgsel efter pandemien giver fortsat næring til manglen på chauffører i hele verden, og højere lønninger i 2021 har ikke løst problemet. Mangelsituation bliver forværret af en voksende kløft mellem unge og gamle chauffører – en kløft som IRU betegner som en ’demografisk krise under opsejling’-
IRU's årlige undersøgelse af chaufførmangel viser, at ubesatte erhvervschaufførstillinger fortsætter med at stige med alarmerende hastigheder over hele kloden.
IRU har undersøgt mere end 1.500 kommercielle vejtransportoperatører i 25 lande i Amerika, Asien og Europa og organisationen konkluderer, at manglen på lastbilchauffører steg i alle regioner i 2021 undtagen Eurasien.
I Europa steg manglen med 42 procent fra 2020 til 2021, hvor åbne ubesatte chaufførstillinger nåede 71.000 i Rumænien, 80.000 i både Polen og Tyskland og 100.000 i Storbritannien. I Mexico steg manglen med 30 procent for at nå 54.000; i Kina med 140 procent for at nå 1,8 millioner. Højere chaufførlønninger i 2021, især i Europa og USA, har ikke ført til en bedring af mangelsituationen.
Millioner af ubesatte stillinger
IRU's generalsekretær Umberto de Pretto siger: "Kronisk mangel på erhvervschauffører bliver værre med millioner af stillinger, der forbliver ubesatte. Dette sætter allerede stressede økonomier og samfund i højere risiko for inflation, problemer med social mobilitet og nedsmeltning af forsyningskæden".
Ser vi frem mod 2022 forventer operatører i de fleste regioner, at manglen på lastbilchauffører vil fortsætte med at stige: Tyrkiet med 15 procent, Mexico med 32 procent og Eurasien og Europa med 40 procent. Undtagelserne er Argentina og Kina, hvor operatører forudser små forbedringer.
Inden for personbefordring var 7 procent af stillingerne som buschauffør ubesatte i 2021 i Europa. Operatørerne forventer, at dette vil nå op på 8 procent i 2022 i de undersøgte lande.
Mindre end 3 procent af lastbilchaufførerne var kvinder i 2021 i alle regioner - med bemærkelsesværdige undtagelser i Kina på 5 procent og USA på 8 procent. Andelen af kvindelige buschauffører i Europa var endnu bedre med 12 procent. Disse satser ligger dog stadig et godt stykke under transportsektorens normer, især i Europa og USA, hvor henholdsvis 22 procent og 28 procent af alle transportarbejdere er kvinder.
Demografisk tidsbombe
Unge chauffører under 25 år forbliver et lille mindretal på 6 eller 7 procent af lastbilchaufførbefolkningen i de fleste regioner. På den anden side er der mellem to og fem gange flere ældre chauffører over 55 år i alle regioner, undtagen Kina og Mexico. I USA og Europa udgør ældre chauffører omkring en tredjedel af arbejdsstyrken. Europa har den højeste gennemsnitlige chaufføralder på 47 år.
Brug for flere kvinder og unge
Den voksende aldersforskel er mere alvorlig for personbefordring. I Europa var kun 3 procent af buschaufførerne under 25 år i 2021, hvilket er halvdelen af den samlede transportsektor. Chauffører over 55 år ud var dog 32 procent af arbejdsstyrken med en gennemsnitlig føreralder på 50 år.
Ifølge vejtransportoperatørerne skyldes den nuværende krise med chaufførmangel mangel på kvalificerede chauffører i alle regioner - bortset fra Kina og Tyrkiet, der peger på henholdsvis chaufførforholdene og erhvervets image som hovedårsagerne.
Om IRU
IRU er verdensorganisationen for vejtransport, der hjælper med bidrager til samfundsudviklingen med sikker, effektiv og grøn mobilitet og logistik. Som talerør for mere end 3,5 millioner virksomheder, der driver vej- og multimodale transporttjenester i alle globale regioner, hjælper IRU med at holde verden i bevægelse. Se mere her.
"Vejtransportoperatører gør deres del, men regeringer og myndigheder er nødt til at bevare fokus, især for at forbedre parkeringsinfrastrukturen, uddannelsesadgangen og tilskynde flere kvinder og unge til erhvervet", konkluderer IRU's generalsekretær Umberto de Pretto.
Hent rapporten her.
IT

EG afslutter købet af Ørn Software Holding
Softwarevirksomheden EG opkøber norske Ørn Software Holding.
Sourcing

Bilindustrien går mere normale leveringstider i møde
Manglen på delkomponenter i bilindustrien har betydet lange leveringstider, hvilket har påvirket bilsalget i hele 2022 - og juli er ingen undtagelse. Alligevel lader det til, at vi nu har set de længste leveringstider, da flere bilproducenter melder om udsigt til bedring.
Branchenyt

Blue Water Shipping tager 256 kvm kontortilbygning i brug
Concept Living har netop opført en administrationsbygning på 256 kvm for logistikvirksomheden Blue Water Shipping. Bygningen er en tilbygning til virksomhedens eksisterende afdelingskontor i Padborg, og med den ny tilbygning har man derfor efterstræbt at matche det eksisterende byggeri.
Lager & distribution

SMV’er satser på mere lager og tættere leverandører
58 procent af de danske SMV’er har været negativt påvirket af de store forstyrrelser, der har været i de globale forsyningskæder de seneste to år. Det giver ifølge en undersøgelse anledning til store forandringer af forsyningskæden for mange danske SMV’er. Just-in-time bliver afløst af just-in-case.
Branchenyt

Mærsk opkøber Martin Bencher Group for 450 millioner
Mærsk styrker sit udbud indenfor projektlogistik gennem et nyt opkøb af den danske specialist Martin Bencher Group.
Lager & distribution

Ny flyrute sikrer hurtig fragtadgang til nordamerikansk marked
Nordamerika er det andet største marked for luftfragt i Billund Lufthavn, og nu har Virgin Atlantic Cargo åbnet op med en one stop forbindelse via London Heathrow dertil. Ruten skærer potentielt flere dage af transittiden for det fragtede gods, og det er muligt at få luftfragt med tre gange i ugen.