Bogen om forundringsledelse har et ligeligt fokus på effekt og atmosfære med inspiration fra HANSEI, som betyder ubegrænset refleksion. Forundringsledelse er et tankesæt. Et særligt værdiskabende tankesæt med fokus på udvikling og konsolidering af forbedringskultur.
Til dette tankesæt hører en blandet værktøjskasse, som foldes ud i bogen. Bogen er kortfattet og velegnet til implementering af praktiske løsninger i relation til etablering af forbedringskultur.
Netop takket være den blandede værktøjskasse og bogens skildring af 3 rollemodeller på forundringsledere, finder jeg bogen særdeles anvendelig for ledere i sundhedsvæsenet. Rollemodellerne kommer dels fra Topdanmark dels fra Nyborg og Lolland Kommuner.
I det danske sundhedsvæsen arbejdes ud fra en bred bundlinje, som inkluderer kvalitet i det brede perspektiv nemlig: Fagligt, organisatorisk, brugeroplevet og ikke mindst økonomisk.
Den demografiske udvikling med flere ældre og færre i den aktive arbejdsstyrke giver pressede budgetter i mange år fremover, og det stiller ledere og forandringsagenter i sundhedsvæsenet over for en stor udfordring: Hvordan fastholdes kvaliteten i velfærdsydelserne, når økonomien er stram? I sundhedsvæsenet opstår der for eksempel hele tiden nye behandlingsformer, som er med til at øge vores forventninger og krav til den offentlige service f.eks. på hospitalet.
Som vicechefjordemoder på Horsens Regionshospital skal jeg fungere som ny lærende leder for dygtige fagfolk i deres daglige arbejde med at fastholde den høje patientsikkerhed på det gynækologisk-obstetriske område, og det betyder, at min indsats bliver målt på en lang række både kvalitative og kvantitative parametre.
Bogens korte og præcise beskrivelse af den blandede værktøjskasse giver mig 4 kasser, som jeg struktureret kan anvende, når jeg arbejder med kvalitetsudvikling og bedre ressourceanvendelse. Begge dele er en forudsætning for at kunne skabe rum til de sjove udviklings- og forskningsindsatser. Sidstnævnte er blandt andet vigtige for medarbejdernes trivsel.
Som vicechefjordemoder ser jeg derfor ikke effekt og effektivitet som skældsord, men snarere som grundlaget for at kunne gøre det bedre og skabe mest mulig kvalitet for pengene samtidig med fokus på medarbejdernes faglige udvikling og trivsel.
Bogens røde tråd er netop, at værktøjerne tilsammen vægter effekt og atmosfære
ligeligt, når målet er effektivisering og øget produktivitet. I bogen oversættes det lean-hentede begreb HANSEI, som betyder ubegrænset refleksion, til forundring.
Noget af det berigende ved bogen er netop dens fokus på - og oversættelse af - begrebet HANSEI, og hvordan lederens attitude er afgørende for succes i forandringsarbejdet. Det hele starter med den effektive høst af medarbejdernes idéer. Men det afgørende for den blivende forbedringsindsats er lederens tankesæt, og dennes måde at skabe og understøtte den nye kultur eller den nye arbejdsgang. Ved at henvise til et DTU-speciale, har bogens forfatter hentet inspiration i den måde, de personlige egenskaber og opfattelser hos lean-lederen er defineret i den ortodokse/kendte Lean litteratur. Det er givtigt, at forfatteren ikke bliver i den fortærskede Lean-retorik, som ofte virker fremmedgørende på fag-specialister, men at hun har gjort sig umage med sprogligt at flytte sig selv og bogens fokus over i en ny dansk terminologi for Lean-arbejdet med afsæt i oversættelsen af HANSEI til forundring og det vedholdende fokus på lederens personlige egenskaber og opfattelser som grundlæggende forudsætning for forbedringskulturens succes eller mangel på samme.
Ovenstående bliver underbygget og illustreret ved brug af de levende rollemodeller på forundringsledere - f.eks. HR- og Lean chef fra Topdanmark, Ida Blenner Bogasson. Især er Ida Blenner Bogassons måde at holde fokus på internalisering af forundringsprocesser interessant, og noget jeg kan bruge direkte i mit eget arbejde på hospitalet. Også kommunernes kaskade-læring, som beskrives i bogen, hvor f.eks. Lolland Kommune anvender egne medarbejdere til at oplære kollegaer internt (TWI) kan jeg bruge aktivt i mit eget arbejde med kompetenceudvikling og sidemandsoplæring.
Bogen går vidt i sin vurdering af Lean-princippernes rangorden. Forfatteren hævder, at der først og fremmest bør være fokus på tankesættet og HANSEI frem for et kundeperspektiv, når målet er at internalisere forundringsprocesser og dermed konsolidere en forbedringskultur i større organisatorisk sammenhæng. Det kan jeg kun være enig i, set ud fra en praktikers synspunkt. På hospitalet har vi altid kunde/patientfokus, en aktivitet der kan sammenlignes med tyngdeloven. Den kan ikke fravælges, men er altid til stede.
Derfor er helhedstænkningen som denne bog giver læseren et uundværligt og pragmatisk redskab, når målet er at få internaliseret de løbende forbedringer til gavn for den brede bundlinje. Og med afsæt i HANSEI som det første og styrende ledelsesprincip.
Forfatter: Susanne Krysiak, Konsulent i Praksisafdelingen, Region Syddanmark.Udgivet på forlaget Forundring og Effekt.
