Bilgiganter vil forbedre arbejdsvilkår og bæredygtighed i industrien

Et nyt samarbejde mellem ti af verdens førende bilproducenter har til formål at fremme bæredygtig vækst og forbedre arbejdsvilkårene for ansatte i branchens forsyningskæde.

Ved at integrere bæredygtighed i det samlede udbud i bilindustrien håber ti bilproducenter på at skabe bæredygtighed i hele bilindustriens supply chain..

31.03.2017

SCM.dk

Et nyligt indgået samarbejde mellem bilproducenterne BMW Group, Daimler AG, Honda, Jaguar Land Rover, Opel/Vauxhall, Scania, Toyota Europe, Volkswagen Group, Volvo Cars og Volvo Group har fokus på bedre arbejdsvilkår for folk i branchen og en målsætning om at drive bæredygtig vækst.

Læs også: Ford vil mindske CO2-udledningen i sin forsyningskæde

Samarbejdet, der kaldes "DRIVE Sustainability - The Automotive Partnership", er hjulpet på vej af CSR Europe, der til daglig fungerer som en platform for virksomheder, der ønsker at fremme bæredygtig vækst og bidrage positivt til samfundet.

Netop tilgangen til bæredygtig vækst afspejles også i et af samarbejdets formål, der beror sig på bæredygtighed i hele bilindustriens supply chain ved bl.a. at integrere bæredygtighed i det samlede udbud.

De ti fabrikanter har en ambition om at mindske de miljømæssige konsekvenser i industrien og fremme erhvervslivets integritet, samtidig med at de mennesker, der til daglig arbejder med at udvikle køretøjer eller komponenter dertil og/eller udfører tjenesteydelser, arbejder under ordentlige forhold og behandles med respekt.

Styrkelse af fremtidigt samarbejde
Det nye samarbejde bygger på tidligere udført arbejde af ”The European Automotive Working Group on Supply Chain Sustainability” og har ambitioner om at udvikle sig til en såkaldt lederskabsindustri, der skal komme med innovative forslag til, hvordan man kan gøre supply chain mere bæredygtig.

”DRIVE Sustainability er et tilsagn fra bilindustrien om at opgradere til næste niveau ift. bæredygtighed og supply chain management. Bæredygtighed er veletableret i købskriterierne hos disse selskaber, og derfor er det nu tid til at styrke måden at arbejde sammen på og etablere et partnerskab, der har fokus på resultater, der er baseret på et stærkere samarbejde, kvalitet, ledelse og indflydelse", siger Stefan Crets, der er administrerende direktør for CSR Europe og facilitator af DRIVE Sustainability.

Ifølge ham vil det nye samarbejde i løbet af 2017 bl.a. byde på en finjustering af strategier og fortsættelse af aktiviteter, der omfatter en organisering af leverandører i lande som Tyrkiet, Indien, Spanien, Ungarn og Italien.

Læs også: Tilfredshed med fairnes i supply chain-initiativ

De ledende partnere i det nye samarbejde er BMW Group, Scania CV AB, Volkswagen Group, Volvo Cars og Volvo Group, mens de øvrige brands blot udgør en del af samarbejdet. Andre virksomheder har dog stadig mulighed for at indgå i fremtiden.

- EL

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

15.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Automatiseret sengetransport på NAU

11.04.2025PALOMAT

Sponseret

PALOMAT® tager på tysk messe og slår salgsrekord

11.04.2025SSI Schäfer

Sponseret

SSI SCHÄFER og Geek+ leverer innovativ logistikløsning til Dr. Max

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle