Big data fra tekst er næste skridt, men der er bump på vejen

af SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

Se virksomhedsprofil  

Big data omfatter en mængde område. Tekstanalyse er et af de felter, der rummer størst potentiale, men som mange danske virksomheder har svært ved at tilgå, siger CBS-professor.

”Der er meget snak om big data for tiden, det er jo overalt, og vi ser en stor spredning i teknologier til at analysere disse data. Men vi står også overfor nogle udfordringer, ikke mindst i logistikbranchen, når det kommer til at udnytte den viden, der kan hentes. Og så skal virksomheder se bredere i forhold til kilderne til data”.

”Big data giver værdi gennem effektivitet, og det er noget virksomheder i stort set alle størrelser kan udnytte, selvom det selvfølgelig er nemmere for en større aktør at investere i den teknologi og den manpower, der er nødvendig”, siger forsker Aseem Kinra fra CBS.

Sådan siger associate professor ved Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi på CBS, Aseem Kinra, om den generelle status for big data i den danske transportsektor og samfundet som helhed. Kort fortalt handler det om muligheder og barrierer, og de danske firmaer, der vil bevæge sig ind på big data-feltet er nødt til at forholde sig til begge dele.

Det er der også allerede mange, der gør, men flertallet er endnu ikke for alvor kommet på banen, og det er ærgerligt, påpeger professor Kinra, for der er meget at hente.

”Big data giver værdi gennem effektivitet, og det er noget virksomheder i stort set alle størrelser kan udnytte, selvom det selvfølgelig er nemmere for en større aktør at investere i den teknologi og den manpower, der er nødvendig”, siger han.

IoT er godt, men ikke nok fremover
Når det gælder de steder, hvor der kan hentes data, så skal de danske virksomheder også til at tænke alternativt. Ifølge professor Kinra har fokus indtil videre, det vil sige de sidste fire-fem år, været på Internet of Things (IoT) og de talbaserede data, der kan hentes der, men det er ikke nok i fremtiden.

”Big data i tekst er et stort set uudnyttet område, som kan være et værktøj til bedre beslutninger i blandt andet transport- og logistiksektoren, fx som kilde til user opinions, altså slutbrugere og kunders mening om diverse tjenester eller produkter, herunder leveringsservices og lignende. Og det er data, der er tilgængelig overalt, eksempelvis i aviser og på de sociale medier”, siger han.

Her er det så, at de føromtalte barrierer kommer i spil. Dels skal der ske en ”gentænkning” af den teknologi, der er tilgængelig i dag, virksomheder skal ansætte de rigtige folk, og så er der nogle udfordringer omkring etik, privacy og lovgivning, som skal adresseres.

”Så der er større og mindre forhindringer mange stede, men det afgørende er, at de virksomheder, der vil det her, de viser, at de kan identificere og forstå de her barrierer. Der ligger nok et groundwork på 1½-2 år og venter i den forbindelse. Vi skal også sikre os, at der rent faktisk kan skabes den rette datavolumen med relevante oplysninger. Når vi taler big data fra tekst, f.eks. de sociale medier, så er der jo meget mere grunddata at arbejde med i andre lande, med fx Twitter i USA”, siger professor Kinra.

Muligheder skal udnyttes, og det offentlige bør støtte
Det til trods, så er det et område, som danske logistikvirksomheder ifølge Aseem Kinra bør fokusere på. Lande som Sverige og Holland er foran os, når det kommer til at anvende big data i praksis, ikke mindst fra tekst, og feltets potentiale retfærdiggør i den grad en indsats.

Kinra anerkender samtidig, at det kan virke uoverskueligt for en mindre virksomhed at kaste sig ud i big data-analyser, men peger samtidig på, at de ikke skal lade sig afskrække af de muskler, de store selskaber sætter i sving på området – der er inspiration at hente.

”En koncern som Maersk har et helt team, der udelukkende beskæftiger sig med big data, og de arbejder dybt med eksempelvis IoT, som de kan bruge til remote container management. Det har de implementeret internt, og en kommerciel udbredelse nærmer sig. Men mindre kan også gøre det, og der er mange SMV’er, der med fordel kan udnytte deres egne data allerede i dag”, siger professor Kinra.

Spørgsmålet er så, hvordan man som fx transportvirksomhed i mellemlaget kan komme i gang med big data. Her kan det offentlige være en del af svaret i forhold til at yde assistance på det økonomiske område, som for mange aktører er det springende punkt, der hindrer en satsning.

”Staten bør i mine øjne yde support til projekter, der hjælper organisationer med at udnytte big data. SMV’erne kan ofte se mulighederne i den forbindelse, men de er utrygge ved tilgangen og de finansielle perspektiver; hvem får regningen og hvordan sikrer vi os, at vi har de midler, der skal til, for at få den effekt, vi sigter efter. Der kan både relevante styrelser og organisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Indkøbs- og Logistik Forum hjælpe”, slutter Aseem Kinra.