Bæredygtighed: Skal logistik være pioner eller efternøler?

Af Poul Breil-Hansen
Virksomheder går grønne som aldrig før i øjeblikket. Medierne er fulde af historier om virksomheder, der på den ene eller anden måde integrerer bæredygtighed, miljø, CSR og klima i deres forretning. Men hvad med logistik-, transport- og Supply Chain-industrien? Ifølge EU-Kommissionen er logistikindustrien tilsyneladende den eneste industri, der har en voksende udledning af drivhusgasser, se figur 1. En undersøgelse foretaget af KPMG placerer samtidig transportindustrien som en af de mindst forandringsparate industrier overhovedet.

85 millioner tomme km om året
ELUPEG (European Logistics Users, Providers & Enablers Group) har bedt Supply Chain Council UK Limited undersøge, hvordan bæredygtighedsstatus er på logistikområdet, samt hvad der skal til for at ændre på denne status. Undersøgelsen fandt gennem kvalitative interviews med cirka 100 europæiske logistikledere blandt andet frem til, at tunge lastbiler årligt kører 85 millioner kilometre på europæiske landeveje uden last, hvilket forårsager cirka 100 millioner tons CO2-udledning om året.
”Hvis lastbiler er et aktiv, der skal udnyttes optimalt, er den aktuelle udnyttelsesgrad af lastbiler på de europæiske landeveje på under 20 procent”, fortæller formand for ELUPEG professor Alan Waller og tilføjer:
”Disse tal afslører manglen på samarbejde mellem købere og sælgere af logistik, altså mellem virksomheder og logistikudbydere. Hvorfor skulle det ikke være muligt, at en virksomheds returtur med tom last skulle blive en anden virksomheds udgående transport? Eller hvorfor kan to virksomheders dellast på samme rute ikke smelte sammen og blive til en fuld last på en lastbil? Der er et stort behov for at arbejde sammen, så vi kan reducere mængden af CO2-udledning samtidig med, at vi sparer omkostninger og forbedrer serviceniveau”.

Barrierer for grøn logistikudvikling
Supply Chain Council konkluderer, at den grønne udvikling af logistikindustrien er på fosterstadiet, men at den trods alt er i gang. Ifølge undersøgelsen er logistikere meget pragmatiske, og de tror ikke rigtig på, at den grønne udvikling kommer til at veje tungt.
Forklaringer på denne barriere kan være mange. Logistikindustrien har været udsat for et hårdt prispres i mange år, hvilket naturligt er gået udover investeringer i bæredygtige tiltag. En anden forklaring kunne være kvaliteten og fantasien hos industriens medarbejdere. En tredje forklaring kunne være, at logistik traditionelt har været i modtagerenden af idé- og projektudviklingen frem for i den skabende ende af idéernes fødekæde. Et relevant spørgsmål at stille må være: Leverer logistikledere virkelig varen, når vi taler om lederskab?
Ifølge undersøgelsens respondenter er hovedbarrieren manglen på data. Sagt med andre ord er hovedbarrieren vanskeligheden ved at indsamle relevante data og den efterfølgende udfordring med at integrere dataene med meningsfulde og bæredygtighedsorienterede processer, se figur 2.
En anden udfordring, logistiklederne står over for, er dilemmaet mellem kundekrav og CO2-effektivitet. Forbrugere kræver grønnere produkter og renere livsstil, men de stiller samtidig også krav om CO2-intensive processer såsom daglige leveringer eller just-in-time serviceydelser. Mange detailkæder stejler over for de omkostninger, der er forbundet med en grøn udvikling af logistikken, fordi de ikke oplever, at deres kunder er villige til at betale for det – selv om de samme kunder stiller krav om det.

Muligheder for grøn logistikudvikling
Logistikindustrien har brug for at formidle og skabe en bedre forståelse blandt kunder og forbrugere for, hvordan logistikservices hænger sammen med CO2-udledninger, hvis industrien skal have succes med at gennemføre større bæredygtighedsorienterede forandringer. En mulighed for på den lange bane at adskille sig fra konkurrenterne er at uddanne og oplyse kunderne, så kundekrav bliver synkroniseret med virksomhedernes muligheder for at levere mere bæredygtig logistik.
Rapporten fra Supply Chain Council og ELUPEG peger på, at det er en stor udfordring for logistikindustrien at udvikle samt overbevise kunderne om, at de kan levere bæredygtig logistik; men at der ikke er nogen vej udenom. I det lange løb tyder alt på, at logistikaktører, som ikke tager klimaudfordringen alvorligt, vil ende med ikke at have nogen kunder til deres forretning. Ligesom i andre industrier åbner perspektivet op for, at de aktører, som formår at indarbejde bæredygtighedsaspektet i deres forretning hurtigt, vil opnå store konkurrencefordele i forhold til langsommere konkollegaer. Rapporten peger specifikt på risikoen for, at nogle logistikvirksomheder griber til såkaldt ”grønvask” af sit image, altså markedsføring af sine ydelser som grønne uden at have reelt belæg for det, vil være et yderst farligt valg. Virksomhederne vil efter alt at dømme tabe stort på det i det lange løb, og samtidig risikerer det at skade den samlede logistikindustri.

Samarbejde er nøglen
Rapporten understreger, at tættere samarbejde samt koordinering og optimering af netværk er vejen til at reducere CO2-udledning. Det vil kræve ændrede forretningsmodeller hos mange, og det vil uundgåeligt betyde, at nogle aktører vil opleve vækst, mens andre vil blive trængt ud af markedet.
Tættere samarbejde vil kræve, at logistikudbydere i højere grad deler viden og data om ressourcer, teknologier og metoder til at styre og ruteoptimere transporten med kunder og samarbejdspartnere. Supply Chain Council og ELUPEG konkluderer, at forudsætningen for tættere samarbejde på en større og bredere skala er en industristandard for, hvordan man opgør CO2-udledning og besparelser. Rigtige resultater med rigtige tal vil kommunikere budskabet effektivt til hele industrien.
Transparens og regnskabsmetoder er kritiske elementer i fremtidens forventninger til logistikudbydere. Kunderne vil i fremtiden forvente at kunne sige til deres logistikleverandør: ”Venligst lever et regnskab for udledning af drivhusgasser i forbindelse med de tjenesteydelser, I leverer til os”.