Automatik 2020

Det er oplagt at automatisere ensformige og gentagne arbejdsopgaver. Dels giver det værdi for medarbejderne, som kan koncentrere sig om andre opgaver – dels giver det virksomheden mulighed for at effektivisere sine processer og øge konkurrenceevnen.

08.10.2020

Sponseret

Columbus

Af: Sabine Brink Mortensen, Business Consultant, Columbus.

Et eksempel, vi så på den netop afholdte messe Automatik 2020, er vaskerier. Her skal man konstant sortere og gennemgå mange forskellige typer vasketøj og stof for at fjerne fremmedlegemer, der kan ødelægge stoffet. Fremmedlegemer kan i værste fald også ødelægge maskinerne og forårsage produktionsstop.

I dag foregår sorteringen manuelt, hvilket giver medarbejderne mange tunge løft og gentagne bevægelser gennem en arbejdsdag. Det er kedsommeligt, hårdt arbejde, som belaster medarbejdernes muskler og led hårdt, fremskynder nedslidning og let giver arbejdsskader.

Det væsentligste incitament for at automatisere denne sorteringsproces er med andre ord at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne.

Løsningen inkluderer transportbånd, en robotudskiller, en UHF-chip-læser, en røntgenscanner samt et dynamisk sorteringssystem, der giver mulighed for otte samtidige sorteringskriterier. Disse kriterier kan for eksempel være vasketemperatur, farve, stoftype eller vægt. Løsningen giver ikke kun medarbejderne bedre arbejdsmiljø, men bidrager også til en regulær miljøforbedring. Ved hjælp af en UHF-chip i vasketøjet kan robotten nemlig sortere vasketøjet meget mere præcist efter vaskeprogram og vægt. Derfor kan doseringen af vaskemiddel og valg af vaskeprogram baseres på reelle data i stedet for på en individuel vurdering fra en travl operatør.

Vasketøjet føres gennem røntgenscanneren, som detekterer fremmedlegemer som penne, nøgler, nåle og lignende genstande, der kan ødelægge tøj og maskiner. Over tid bliver robottens kunstige intelligens stadig bedre til at sortere det vasketøj fra, som indeholder potentielt skadelige fremmedlegemer. Vel at mærke samtidig med, at alle de genstande får lov at passere, som ”kun” godkendte elementer. Herunder for eksempel lynlåse, knapper eller hægter.

Når robotten identificerer en potentielt skadelig genstand, sorteres dette specifikke stykke tøj fra til manuel kontrol.

Så helt slipper medarbejderne altså ikke for at flytte på tunge tekstiler og rode efter glemte kuglepenne, lightere og mønter. De skal bare ikke gøre det i nær samme omfang som hidtil. Helt basalt fordi robotten tager sig af det allerhårdeste og mest kedsommelige arbejde.

Det er helt fint. For en maskine, en robot eller for den sags skyld et it-system keder sig ikke. Modsat en menneskehjerne, led eller muskler bliver de ikke hverken trætte eller nedbrudte, af at lave ensidigt gentaget arbejde.

Robotterne er på den måde med til at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne gennem intelligent automatisering. De er samtidig stærkt medvirkende til at forøge produktivitet og styrke kvaliteten af sorteringsprocessen, så risikoen for nedbrud i produktionsanlægget formindskes.

Læs også vores blog om hvordan robotter gør manuelt arbejde mere sikkert og hjælper sundhedsvæsenet i kampen mod Covid-19.

Det giver nogle utroligt spændende potentialer, som vi hos Columbus glæder os meget til at følge udviklingen af gennem de kommende år.

Mere fra...

19.03.2024Columbus

Sponseret

Access Management: The key to IT security in large organizations

18.03.2024Columbus

Sponseret

Er du og dit økonomisystem klar til kravet om digital bogføring?

23.11.2023Columbus

Sponseret

The food and beverage industry: Create value together going to the cloud

22.11.2023Columbus

Sponseret

Columbus har fundet leder af global Power Platform-satsning

21.11.2023Columbus

Sponseret

Stærkt Q3-regnskab, nye ambitiøse vækstmål for 2024-2026 samt nyt fokus på Life Science

20.11.2023Columbus

Sponseret

AI blogserie - Opnå succes med dine AI-projekter og nyd godt af fordelene