10.04.2012  |  Branchenyt

Apport Systems A/S leverer WMS til Irmatorvet

Indhold fra partner Hvad er dette?

Irmas onlinebutik for dagligvarer, Irmatrovet.dk, har valgt Apport Systems A/S som WMS-leverandør.

Onlinebutikken er et af Irmas fokusområder, og det er meningen, at WMS-løsningen skal omfatte alle lagerfunktionerne.

”Vi er stolte over, at vi er blevet valgt som fremtidig leverandør og sparringspartner for Coop og Irma. Det er jo nogle af Danmarks mest hæderkronede virksomheder, vi her taler om, så vi er glade for, at vi med vores ekspertise og knowhow kan være med til at optimere og sikre de fremtidige logistikudfordringer som virksomhederne står over for og kommer til at stå over for, ” siger salgsdirektør Asger Sandberg Petersen fra Apport Systems.

Virksomheden fik i 2011 store aftaler i hus med blandt andre Dyrup og Festival AS i Norge.

- JKK

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere