Amerikansk havnestrejke afsluttet

De amerikanske havnearbejdere har natten til fredag indgået en foreløbig aftale med arbejdsgiverne der indebærer, at strejken i havnene på Den Amerikanske Østkyst og Den Mexicanske Golf er afsluttet med øjeblikkelig virkning.

Havnearbejderne tager nu fat på at ekspedere de containerskibe, der har afventet strejkens udfald i og udenfor de strejkeramte havne. Foto: ILA

04.10.2024

SCM.dk

Aftalen indebærer en samlet lønforhøjelse til havnearbejderne på 62 procent over de næste seks år. I praksis betyder det, at den gennemsnitlige timeløn vil stige fra de nuværende 39 dollar i timen til 63 dollar i timen i 2030.

Den foreløbige aftale løber frem til den 15. januar næste år, hvor en detaljeret overenskomst skal være forhandlet på plads - herunder spørgsmålet om øget automatisering.

Præsident Joe Biden, der har støttet havnearbejdernes krav om højere løn, har i en erklæring takket parterne for at indgå aftalen, der sikrer ro i de amerikanske havne.

Omvendt var der smæk til rederiaktierne, da de asiatiske børser åbnede i nat dansk tid. Aktierne i de største containerrederier faldt op til 10 procent, fordi investorerne havde satset på, at havnestrejken ville presse raterne i vejret.

Havnearbejderne tager nu fat på at ekspedere de containerskibe, der har afventet strejkens udfald i og udenfor de strejkeramte havne.

-mauh
 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

24.04.2025SCM.dk

Esbjerg Havn klar til at modtage større skibe

24.04.2025SCM.dk

Whistleblower-sager fordoblet hos Maersk

23.04.2025Descartes

Sponseret

Ny undersøgelse viser, at 39 % af virksomhederne ser overholdelse af handelsregler som en konkurrencefordel

22.04.2025SCM.dk

Kina raser over nye amerikanske havneafgifter

22.04.2025SCM.dk

Stor stigning i aflyste sejladser midt i USA-Kina handelsstrid

16.04.2025SCM.dk

IMO vedtager klimaaftale - med plads til forbedringer

15.04.2025SCM.dk

Trumps toldkrig mod Kina fører til aflyste sejladser

15.04.2025SCM.dk

El-andelen stiger i vare- og lastbilsalg trods samlet fald i varebiler

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle