AI er allerede i gang med at revolutionere produktionen

Kunstig intelligens (AI) er ikke nyt, men med ny potent processorkraft og modeller som ChatGPT er der for alvor kommet gang i løjerne. Det gælder ikke mindst i fabrikshallerne, hvor AI er i fuld gang med at vende op og ned på stort set alt.

”Det er tydeligt, at AI allerede har en indvirkning på industriel automatisering. Men det bedste er, at vi kun lige har kradset i overfladen. Fremtiden er her måske, men det bedste er endnu ikke kommet”, lyder det fra Anders Billesø Beck. Foto: Universal Robot

22.12.2023

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Kunstig intelligens, bedre kendt som AI, er på ingen måde et nyt fænomen. I årtier har vi talt om AI som en teknologi, der har potentiale til radikalt at ændre vores samfund og påvirke menneskehedens fremtid – nogle er optimistiske i deres syn på AI, andre dystopiske.  

Men med fremkomsten af løsninger som ChatGPT ser det i stigende grad ud til, at fremtiden er nu, og det er svært at forestille sig et tidspunkt, hvor AI er mere aktuelt end i øjeblikket. 

Som en af hovedårsagerne til, at det forholder sig således, kan en massiv fremgang i hardwareudvikling nævnes, da vi i dag har processorkraft nok til at håndtere de enorme mængder information og data, som AI-teknologi kræver. 

”AI gør det nemlig enklere end nogensinde at automatisere komplekse og forskelligartede opgaver, selv i ustrukturerede miljøer. Derfor er AI til gavn for producenter inden for industriel automatisering over hele verden”, fortæller Anders Billesø Beck.. Foto: Universal Robot

”Dette AI-gennembrud har medført nye softwareprogrammer som ChatGPT, men hvor chatbots stadig er i de tidligere stadier af at transformere, hvordan vi kommunikerer og indsamler information på internettet, gør AI-teknologier allerede en reel forskel i en anden arena – nemlig produktion”, fortæller, der er Vice President Strategy & Innovation hos Universal Robots. Han supplerer:

”AI gør det nemlig enklere end nogensinde at automatisere komplekse og forskelligartede opgaver, selv i ustrukturerede miljøer. Derfor er AI til gavn for producenter inden for industriel automatisering over hele verden”.

Anders Billesø Beck fremhæver fire eksempler på, hvordan AI gavner industriel automatisering. 

1. Menneskelignende opfattelse 
Skraldespandsplukning, hvor genstande i en skraldespand organiseres, er noget, der kan være simpelt for mennesker at håndtere, men en noget mere udfordrende opgave for robotter. Det er dog ved at ændre sig nu med AI. For Apera AI’s ’4D Vision’-teknologi udfordrer nemlig status quo ved at give kollaborative robotter (cobots) en ”menneskelignende opfattelse”. 

Ved hjælp af scannere og kameraer kan '4D Vision' nemlig identificere de "mest plukbare" objekter og informere cobotten om den hurtigste og sikreste vej til at håndtere dem. Cobotten forsynes med data til estimering af positur og baneplanlægning, der sikrer, at robotten tager en sikker, kollisionsfri vej for at nå sit mål.

2. Håndtering af variationer uden forudgående undervisning eller programmering 
Med AI-robobrain.vision-sættet fra Robominds, der er designet til logistikbranchen til for eksempel kitting, ordreplukning eller de-palleteringsopgaver, bliver det muligt for robotter at samle forskellige genstande op, uanset deres form eller størrelse. 

De fleste automatiseringsløsninger inden for produktion er nemlig programmeret til at håndtere et specifikt objekt med bestemte dimensioner. 

”Selvfølgelig kan disse løsninger programmeres til at håndtere yderligere variationer, men de er afhængige af, at mennesker fortæller robotten, hvilke objekter den skal håndtere, og hvad den skal gøre med dem. Men med robobrain.vision-sættet er det ikke nødvendigt at bruge tid på at lære eller programmere robotten, og dermed får kunderne endnu større fleksibilitet og kan ændre de genstande, der håndteres, uden at bruge tid på at omprogrammere”, fortæller Anders Billesø Beck.

3. Bevæger dele præcist 
Et andet eksempel på, hvordan AI gør det muligt for industrirobotter at håndtere variationer i position, form eller bevægelse, er MIRAI fra Micropsi Industries. Denne er i stand til at generere robotbevægelser i realtid, hvilket vil sige, at den kan udføre for eksempel samle-, gribe-, skrue- eller testopgaver, selvom maskinernes eller objekternes position svinger fra tid til anden. 

Også Inbolts AI-baserede Inbrain bruger AI til at håndtere bevægelige dele. Gennem højfrekvens 3D-data bliver robottens bane tilpasset i realtid, hvilket gør den ideel til samling, håndtering, efterbehandling og test. AI kan desuden bruges til at give robotterne berøringssans, ligesom AI-styringssoftwaren fra AICA gør det muligt for robotten at lære præcise opgaver som for eksempel samling af tandhjul, selv når opgaven varierer fra gang til gang.

Dette niveau af selvlæring betyder, at automatiseringsløsningerne bliver bedre dag for dag

Anders Billesø Beck

4. Det bliver bedre og bedre 
En anden vigtig fordel ved AI i industriel automatisering er, at automatiseringen hele tiden og automatisk forbedrer sig selv. 

Jo mere din robot arbejder, jo flere data indsamler AI-applikationen, og med disse data kan den underliggende algoritme hele tiden optimere, justere og forbedre robottens ydeevne. 

Læs også: Emballagevirksomhed styrer mod skyen

”Dette niveau af selvlæring betyder, at automatiseringsløsningerne bliver bedre dag for dag - uden at du som kunde behøver at bruge tid og penge på opdateringer eller opgraderinger af løsningerne”, fortæller Anders Billesø Beck.

AI bringer fleksibilitet og enkelhed til nye niveauer
Fordelene ved denne nye synergi mellem AI og cobots er åbenlyse. Producenter, der ønsker at bruge cobot-automatisering til at løse deres forretningsmæssige udfordringer, uanset om det er mangel på arbejdskraft, forbedring af medarbejdernes velbefindende eller øget kvalitet eller produktivitet, er nu i stand til at løse ekstremt komplekse opgaver - selv i ustrukturerede miljøer.

”Og samtidig giver AI-produkter producenterne et uforudset niveau af fleksibilitet og enkelhed, samtidig med at de øger kvaliteten og pålideligheden. Det er tydeligt, at AI allerede har en indvirkning på industriel automatisering, men det bedste er, at vi kun lige har kradset i overfladen. Fremtiden er her måske, men det bedste er endnu ikke kommet”, lyder det fra Anders Billesø Beck. 

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Kunstig intelligens i forsyningskæden

Kunstig intelligens (AI) spiller en stadig vigtigere rolle i forsyningskæden ved at muliggøre avancerede dataanalyser, prognoser og optimering af processer på tværs af hele værdikæden. Der er ifølge eksperter store muligheder for at styrke supply chain planning, ansvarlighed, resiliens samt den regenerative værdikæde. Læs her lidt om eksempler, muligheder, faldgruber.

Relateret indhold

10.04.2025SCM.dk

Ny robot palleterer millioner af æg

09.04.2025SCM.dk

JYSK fejrer FSC-Certificering og bæredygtighedsmilepæl

04.04.2025SCM.dk

Ahlsell accelererer den grønne omstilling i hele værdikæden

03.04.2025Fyns Kran Udstyr A/S

Sponseret

Trolde og kraner i lange baner

02.04.2025SCM.dk

Generativ AI vokser hurtigt, men det kniber med reel praksis

02.04.2025SCM.dk

Vækst i B2B-gensalg på flere markeder

01.04.2025SCANLOX ApS

Sponseret

Unik løsning udviklet til en førende medicinalvirksomhed

01.04.2025SCM.dk

Kina investerer milliarder i robotteknologi og AI

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle