3D print giver nye muligheder for vindmølleproduktion
Hidtil har vindmøller på land været begrænset til en højde på under 90 meter, fordi tårnene produceret på fabrik ikke kan transporteres på veje og under broer, hvis de skal være højere end 90 meter. Det skyldes den koniske form.
Hidtil har vindmøller på land været begrænset til en højde på under 90 meter, fordi tårnene produceret på fabrik ikke kan transporteres på veje og under broer, hvis de skal være højere end 90 meter. Det skyldes den koniske form.Tower Drone, 10 meter høj vindmølle piedestal. Foto: COBOD..
Den danske robot 3D bygningsprint teknologi leverandør COBOD International har nu udviklet et koncept for at printe tårnene i beton på selve vindmølle installationsstedet, hvorved man bliver fri for de transportmæssige begrænsninger. Hermed åbnes der op for vindmøller med en højde på op til 160-200 meter.
COBOD er verdens førende virksomhed indenfor robot 3D bygningsprint og er vokset med kometfart de seneste år. COBOD’s vindmølletårns koncept har nu fået tilsagn om støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings Program (EUDP) under Energiministeriet.
I et tidligere EUDP-støttet projekt med COBOD International i spidsen har 3D-bygningsprint vist sig at have potentialet til at åbne for den næste generation af tårne til landvind. Nu vil virksomheden sammen med er række projektpartnere påvise, at 3D-bygningsprint kan bruges til at fremstille endnu højere vindmølletårne på mellem 140-200 meter og en basisdiameter på op til 20 meter. Det er ikke med nuværende teknologier muligt at producere vindmølletårne af denne størrelse, og de 3D-printede tårne vil således bane vej for de hidtil største vindmøller i verden.
”Højden på et vindmølletårn har afgørende indflydelse på produktionen fra møllen og på størrelsen af de turbiner, som tårnet kan håndtere. Alle involverede parter i den grønne forsyningskæde vil gerne øge produktionen fra vindmøllerne, men det kræver højere tårne. Hidtil har højden på traditionelle tårne til landvind haft begrænsninger, blandt andet på grund af logistiske forhindringer i forbindelse med transport. Der er derfor behov for nye løsninger. Med 3D print af tårnene på stedet kan vi både øge højden, samt optimere designet, hvorved vi ikke bare sparer materialer, men vi øger også produktionen betydeligt. Vindmøllen bliver således både relativt billigere og mere værdigenererende, mens der vil samtidig blive udledt mindre CO2 i forbindelse med opsætningen”, fortæller Henrik Lund-Nielsen, COBOD International A/S.
Projektet har fået tilsagn om tilskud fra EUDP på 30,5 millioner kroner til udviklingen af de rekordhøje 3D-printede vindmølletårne. Udover COBOD International A/S, der er specialister inden for 3D-print, deltager også byggematerialeproducenten Holcim Innovation Center, Rambøll, DTU Construct og Per Aarsleff A/S. 1st Mile med stor erfaring med EUDP projekter har assisteret parterne i ansøgningsprocessen.
Projektet består af tre faser, hvoraf det første allerede er gennemført. Anden fase går nu igang, som er validering af designet med stabling af 5 meter blokke på toppen af 3D printet piedestal.
Læs også: Dansk robotvirksomhed kan nå større del af verden via nyt samarbejde
COBOD International ejes delvist af den amerikanske energigiant General Electric, der i tæt samarbejde med COBOD siden 2019 har arbejdet på at udvikle 3D printede vindmølletårne. Dette er dog blot en af de industriapplikationer, som COBOD International arbejder på at 3D printe ved at optimere byggeprocessen, -prisen og -tiden. En af de andre nye områder er anlæg til biogastanke. Det har vist sig at netop industriapplikationer har de største fordele i forbindelse med anvendelse af den nye teknologi, selvom langt de fleste 3D printede projekter globalt set er private boliger.
COBOD’s omsætning er vokset eksplosivt fra i 2019 at have udgjort 12 millioner kroner til sidste år at udgøre 116 millioner kroner og har solgt mere end 70 robot 3d printere på verdensplan.
- PiB
