Forsvaret anklaget for at overse moderne slaveri i forsyningskæden

Forsvarets nye krigsskib, Lauge Koch, er med al sandsynlighed bygget af nordkoreanske tvangsarbejdere, og det falder tilbage på Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Sådan lyder anklagen fra en række CSR-eksperter, blandt andre Troels Børrild, som er politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke og medlem af Erhvervsministerens ekspertarbejdsgruppe om virksomheders samfundsansvar, skriver Dagbladet Information.

Læs også: EU: Virksomheder skal kunne spore konfliktmineralimport

Skibet er bygget af det danske skibsværft Karstensens, som udliciterede byggeriet af selve skroget til det polske værft Crist. Og det var her, at der gennem underleverandøren Armex blev hyret 45 nordkoreanske tvangsarbejdere til byggeriet.

”Forsvaret prøver at tørre ansvaret af på Karstensens Skibsværft, men det korte af det lange er, at de også selv har forbrudt sig mod ansvaret under konventionerne”, siger Troels Børrild til Information.

Ingen krav i kontrakten
De konventioner Troels Børrild henviser til, er FN’s og OECD’s retningslinjer for virksomhedsadfærd og menneskerettigheder.

Hvis man som virksomhed i Danmark ikke tager ansvar for, at menneskerettighederne bliver overholdt i forsyningskæden, kan man blive anklaget i Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (MKI). Anklagen kan ikke udmunde i en straf fra MKI, men institutionen kan udtale kritik og mægle mellem den anklagende og den anklagede part i en sag.

Læs også: Hollandsk lov skal afsløre børnearbejde i forsyningskæden

Og ifølge Information tyder det netop på, at Forsvaret ikke selv tog ansvar for, at underleverandører længere ude i kæden ville kunne praktisere moderne slaveri eller foretage andre brud på menneskerettighederne – der var nemlig ingen bestemmelser om menneskerettigheder eller arbejdsforhold i kontrakten mellem FMI og Karstensens Skibsværft.

FMI har forsvaret sig over for Information med, at kontrakten er underlagt dansk ret, og at det danske skibsværft derfor er ”forpligtet til at efterleve tiltrådte konventioner og dansk lovgivning iøvrigt – også ifm. anvendelse af underleverandører jf. kontrakten”. Forsvaret mener dermed at have ”gjort alt for at sikre, at vores leverandører til stadighed efterlever alm. retsprincipper, gældende konventioner og tidssvarende etiske retningslinjer i øvrigt”.

Uindfriet due diligence-forpligtigelse
Ligesom Troels Børrild vurderer Cathrine Bloch Veiberg, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, dog ikke, at FMI kan fraskrive sig sit kædeansvar og skubbe det hele over til Karstensens Skibsværft. Det skyldes blandt andet due diligence-forpligtigelsen:

”Forsvaret har under de internationale retningslinjer en due diligence-forpligtelse til at tjekke, at Karstensens Skibsværft har de nødvendige værktøjer til at leve op til retningslinjerne. Men det er meget svært at se, hvordan de har gjort det. Det er tydeligt, at de ikke er i stand til at forklare, om og i så fald hvordan de har forsøgt at sikre sig”, siger Cathrine Bloch Veiberg til Information.

Læs også: Supply chain baseret på menneskerettigheder bliver fælles standard for rederier

Både Karstensens og FMI har udtalt til Information, at de ikke havde noget kendskab til, at polske Armex blev hyret som underleverandør. Men det er ifølge Troels Børrild ikke nogen undskyldning:

”Forsvaret kan udlicitere opgaven, men de kan ikke udlicitere ansvaret, og derfor har de en pligt til at undersøge deres underleverandører. Og det samme gælder for Karstensens. De skal vide, hvad der foregår – ikke mindst når brugen af vikarbureauer er højrisiko ifølge bl.a. EU”, siger Troels Børrild.

Han vurderer, at Karstensens manglende viden og handling ift. underleverandøren er nok til, at skibsværftet kan blive indklaget for MKI – men altså også er et problem for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Læs også: Mange veje til den ansvarlige forsyningskæde

Hverken FMI eller Karstensens Skibsværft har ønsket at svare på kritikken overfor Information.

-CHM