Vinderne af Danish Transport Award 2018 fundet

Vognmandsvirksomheden Thortrans vinder prisen som årets transportvirksomhed, og Laila H. Petersen fra IAT løber med den attraktive medarbejderpris.

Thortrans vinder årets virksomhedspris, fordi virksomhedens strategi har skabt vækst og arbejdspladser, som har gjort dem førende inden for deres felt. Foto: ITD.

18.04.2018

SCM.dk

Det kan betale sig at fokusere på kerneområdet og samtidig have for øje, hvilke tendenser, der rører sig i samfundet. Det har familievirksomheden Thortrans fra Randers, som vandt virksomhedsprisen ved Danish Transport Award 2018, forstået.

”Thortrans er et fremragende eksempel på en transportvirksomhed, der er fremme i skoene og har forstået at give kunderne det, de har brug for. Virksomheden skal være, hvor kunderne er, og den skal have tænkt løsningen så kunderne ikke skal bruge tid på det. Det er god og fremsynet service, når det er bedst, og det virker hver gang. Derfor skal Danish Transport Award virksomhedspris også gå til Thortrans,” siger Martin Thorborg, der er formand for juryen i Danish Transport Award.

Læs også: Distributionsbranchen ser ind i en usikker fremtid 

Thortrans har skabt vækst ved at specialisere sig i sit kerneområde møbeltransport. Ejerne Lars og Henrik Kristensen spottede hurtigt, at kunderne i stigende omfang handler på nettet, og den trafik var virksomheden skarp til at få lavet en god forretning ud af. Thortrans har nemlig udviklet en IT-platform, der er designet specifikt til B2C-levering. En løsning, der gør det muligt for kunderne at booke deres møbeltransport direkte på nettet, når de handler.

Årets vækstvirksomhed modtager 40.000 kroner.

Årets medarbejderpris
Brødrene Kristensen var ikke de eneste, der løb afsted med en stor pris til årets award show. Laila H. Petersen fra IAT modtog medarbejderprisen for sin store indsats og sit energiske arbejde.

Laila H. Petersen er med egne ord "både glad og taknemmelig over at vinde årets medarbejderpris i en branche omgivet af mange dygtige medarbejdere". Foto: ITD.

Hun er daglig leder af 45 medarbejdere i IAT i Kolding, hvor hendes indsats helt konkret har betydet, at virksomheden har udvidet forretningen med 17 biler og 22 chauffører. Og det har sat gang i væksten hos IAT.

Læs også: Månedens karriereprofil: Bjørn Jensen, Rygaard Transport 

”Laila H. Petersen er en medarbejder, der træder i karakter og kører en opgave helt hjem. Hvis hun har besluttet sig for noget, så går hun efter det og finder en løsning, der duer for kunden. Laila har forstået, at det handler om at opfylde kundens behov. Hun handler, og for en virksomhed er det guld værd at have medarbejdere, der går målrettet efter en god forretningside,” siger Martin Thorborg.  

Med Danish Transport Awards medarbejderpris følger 20.000 kroner. 

- JJK

SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

Apport Systems A/S

Sponseret

Lagerstyring på autopilot - få dit lager til at tænke selv

Relateret indhold

25.04.2025Global AGV

Sponseret

Mød Global AGV på ROBOTBRAG

24.04.2025SCM.dk

DTU-startups tiltrækker 1,8 milliarder i venturekapital i 2024

24.04.2025SCM.dk

Hg Capital opruster i IFS – værdi 112 milliarder kroner

23.04.2025SCM.dk

DSV styrker topledelsen før Schenker-overtagelse

23.04.2025SCM.dk

Dachser opruster søfragt i Norden med ny leder

18.04.2025SCM.dk

Dollaren vakler: Investorer flygter ikke længere mod USA i krisetider

17.04.2025SCM.dk

Rekruttering: Ram de rigtige kandidater – i det rette miljø

17.04.2025SCM.dk

Klimakrisen vokser mens danskerne vender blikket mod trusler udefra

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle