Trending? Hvad er der på tapetet for ERP i 2019?
Det er blevet tid til at overveje, hvilke teknologitrends der er værd at holde ekstra øje med i 2019, for det vil uundgåeligt komme til at spille ind på årets videre planlægning. Lad os tage et kig på de kommende trends:
-
Automation og integration
Vi har alle hørt om Internet of Things (IoT), big data og analytics, og hvordan dette fremover kommer til at have indflydelse på, hvordan vi arbejder. Faktisk vurderer Business Insider, at vi i 2020 skal forvente 24 milliarder IoT-enheder installeret på verdensplan, hvilket svarer til fire enheder per person.
Derfor er der god grund til at tro, at vi gennem 2019 frem mod 2020 vil komme til at se store forandringer i måden, vi arbejder med hjælp fra de nye teknologier.
Vi kan se hvordan fabriksgulvets maskiner over hele produktionssektoren bliver mere og mere automatiserede, hvad enten det gælder fødevarer-, diskret- og procesproduktion. De store investeringer i automatisering bunder i ønsket om at nedsætte personaleomkostninger og øge kapaciteten for produktion.
Den naturlige udvikling er at tage informationen fra produktionsmaskinerne, og udlede automatiserede, real-time insights der optimerer forretningsgangen baseret på opdaterede informationer.
Ved at automatisere og integrere processerne, kan denne strøm af informationer give mærkbare forbedringer i kvalitet og signifikante besparelser sammen med langt mindre manuel indblanding i sædeleshed, når det gæder indsamling af data.
-
Mobilitet og fleksibilitet
Mobilitet og fleksibilitet i forhold til arbejdsstyrken er allerede en prioritet for mange af os. Muligheden for at få adgang til essentielle forretningsløsninger hvor end vi befinder os, bliver mere og mere vigtigt for medarbejderne.
Ingen ønsker længere at være bundet til et skrivebord, og der er heller ikke længere nogen grund til at være det. Mobilitetsløsninger er tilgængelige til alle de mest almindelige styresystemer, og de giver medarbejdere muligheden for at tilgå deres systemer via smartphones og tablets.
Lægger man dette oveni det effektivitetsudbytte, der ligger i brugen af mobile scanner og stregkodelæsere, er det tydeligt at se, hvorfor det ikke længere er nødvendigt at være bundet til et skrivebord.
Moderne medarbejdere har en digital livsstil, og mange efterspørger fleksibilitet i arbejdslivet for at få familielivet til at gå op i en højere enhed. Ved at introducere mobile løsninger præsenterer I dem muligheden for at arbejde på den måde, de selv ønsker, på de tidspunkter, de har brug for det. Når alt kommer til alt er glade medarbejdere lig med produktive medarbejdere.
-
Gennemsigtighed og bæredygtighed
Forbrugerne udvikler sig, og dette skaber nye udfordringer, der kun kan blive imødekommet med en ERP-løsning i udvikling. Forbrugerne efterspørger 24-timers shoppingmuligheder med muligheden for at se og bestille hvad de vil, når de vil.
Gennemsigtighed er derfor en nødvendighed, ikke bare i forhold til koordineringen mellem køb og levering, men også i forhold til at holde forbrugeren opdateret gennem hele forløbet.
De fuldt integrerede eCommerce-løsninger til både B2B og B2C giver udbyderne en afgørende konkurrencefordel, overstiger forbrugernes forventninger og giver jer loyale forbrugere.
Tiden med dyre, langstrakte og risikofyldte opgraderingsprocesser er godt på vej til at være fortid. Bæredygtighed, når det gælder jeres ERP-løsning, bliver i stigende grad et vigtigt punkt på dagsordenen. Du vil derfor kunne regne med en løsning, der altid vil operere med de rigtige opdateringer med den optimale sikkerhed, for at give den konkurrencefordel, din virksomhed søger.