Tre veje til mindre tomkørsel

24 procent af kørte lastbil-kilometre i EU-området er tomme, og når lastbilerne kører med varer, er de kun fyldt 57 procent op. Hvordan kan vi få store logistikvirksomheder til at dele data om kapacitet og ordrer, så vi kan reducere mængden af tomkørsel?

Det er det grundlæggende spørgsmål, som et forskningsprojekt adresserer. Forskerteamet består af aktører fra både universitet, organisationsverdenen og erhvervsliv.

Èn af deltagerne er forsker Kristian Hegner Reinau fra Aalborg Universitet. Han havde taget turen fra Aalborg til Fredericia for at præsentere idéerne i forskningsprojektet på konferencen Move 2018 i Fredericia den 3. maj.

”Vi fokuserer i projektet på tre veje eller tilgange til at trække den tomme luft ud af lastvognene”, fortæller han og peger på sit power point dias på storskærmen, hvor der står:

1. Nye teknologier
2. Nye muligheder – DiRECTLY (Innovationsfond Danmark)
3. Nye roller – Transportbarometer (Erhverv Nordjylland)

Nye teknologier
”Det vrimler frem med nye teknologier, der kan hjælpe bestræbelsen på at reducere mængden af tom luft i europæiske lastvogne”, fortæller Kristian Hegner Reinau. Han lister for eksempel:

• GNSS (Global Navigation Satellite Systems - GPS , GLONASS, COMPASS).
• Near field systems (e.g. RFID , Bluetooth , Zigbee).
• Communications (Cellular telephony GSM , 3G, 4G, Wifi, WiMax (802.x)).
• Transaction systems (e.g. smart cards).
• Embedded sensors (on people, vehicles, infrastructure).
• Sensor networks and cooperative technologies.
• User contributed content (e.g. Volunteer geographic information).
• Camera networks (eg. CCTV).
• Sociale medier (fx. Facebook, Twitter, Flickr).

“Det handler meget om tilgange til at anvende nye teknologier og om, hvordan datalandskabet ændrer sig markant”, fortæller han og supplerer: ”Der er grundlæggende to tilgange til nye teknologiske muligheder. Den ”traditionelle tilgang” bruger nye teknologier og nye data til at besvare de spørgsmål, som vi normalt besvarer – bare på en mere effektiv måde. Vi optimerer. Den ”progressive tilgang” bruger nye teknologier og data til at besvare nye spørgsmål. Vi innoverer”.

Kristian Hegner Reinau fremhæver, at den store transformation handler om data – og dernæst om hvordan aktørerne i logistikkæden deler disse data. Han taler om et gammeldags og et moderne datalandskab – eller et ”past datascape” og et ”future datascape”, se figur 1.

Figur 1: Transformation i datalandskaber

Nye muligheder
Forskningsprojektet har stort fokus på data og ikke mindst deling af data i logistikkæden. Målet er derfor at udvikle et databaseret realtids-logistiksystem til samarbejde eller som, det hedder i projektet: ”Databased real-time collaborative logistics system”, der bliver forkortet til ”DIRECTLY”.

Erfaringen viser nemlig med al tydelighed, at det er ikke så nemt, det der med samarbejde og deling af data inden for godstransport. Der er generelt hård konkurrence, der er et højt forventningspres fra kunder, og der er derfor stort fokus på intern optimering.

Det går udover det såkaldte ”horisontale samarbejde” med ”konkollegaer” i branchen om deling af data – som basis for at dele kapacitet og reducere mængden af tomkørsel.

Horisontalt samarbejde kan foregå fra kundesiden, hvor virksomheder koordinerer deres transportbehov for eksempelvis plastsenge og bremseskiver. Plastsenge fylder meget, og bremseskiver vejer meget, på den måde supplerer de to godskategorier hinanden, og det kan give god mening at dele transportkapacitet.

Horisontalt samarbejde kan også foregå fra transportleverandørsiden, hvor en gruppe logistikvirksomheder praktiserer ”collaborative logistics” i stil med forskningsprojektets DiRECT-system.

Nye roller
”Nye teknologier” handler altså om, hvordan vi kan gøre nye ting i stedet for at gøre ting billigere eller hurtigere. ”Nye muligheder” handler om at dele data og transportkapacitet, så aktørerne minimere miljøbelastning og optimerer profit. ”Nye roller handler i forskningsprojektet om, hvordan offentlige aktører kan forblive relevante og støtte private aktørers udnyttelse af nye teknologier”, fortalte Kristian Hegner Reinau.

Forskningsprojektet arbejder helt konkret med et transportbarometer, der skal afdække, hvor hurtigt godset bevæger sig på de nordjyske lande- og motorveje. Det sker i et samarbejde mellem private aktører som Freja, Danske Fragtmænd og GateHouse; den offentlige organisation Erhverv Norddanmark: Aalborg Universitet og med støtte fra Det Obelske Familiefond. Udgangspunktet er:

• Logistikvirksomheder ved præcist hvor deres trailere er, og hvor hurtigt de bevæger sig.
• Offentlige organisationer har fokus på trafik generelt (ikke specifikt godstransport) og ønsker at fremme fremkommeligheden.
• Hypotesen er så: Kan sporingsdata fra store logistikvirksomheder bruges til at afdække, hvor hurtigt gods bevæger sig på vejen, og hvor flaskehalsene er?

Transportbarometeret skal altså give et kortlægningsværktøj, der kan fortælle hvor og hvornår, der kan opstå flaskehalse i trafikken, så aktørerne kan tage højde for det og re-planlægge eller omdirigere.