Tre skarpe om supply chain 4.0 og organisationers parathed
Vi har stillet tre skarpe spørgsmål til Henning de Haas fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet samt Haas Læring & Ledelse om, hvor parate supply chain-organisationer er til SCM 4.0.
Teknologien er klar til at overtage mange opgaver i supply chains, men er vi selv klar til det? Henning de Hass kommer her med sine bud..
1) Hvor ser du udfordringer i at tilsætte 4.0 til supply chain?
Nogle af de teknologier, der kommer med SCM4.0, er "disruptive" - fx 3D-print, der virkelig kan fuldstændig ændre et supply chain-landskab. Vores organisationer - måden vi leder på, og måden vi faciliterer læring – gør, at vi har svært ved at optage SCM4.0. Vi befinder os i vores tænkemåde simpelthen i 2.0, og der er langt til 4.0.
I øjeblikket opfatter jeg, at vi i vores iver efter at anvende de nye smarte teknologier som big data, AI etc. mister fokus på, hvad der er det vigtige. Vi bliver fanget i lysten til at have endnu mere indsigt og information, og vi tilsætter flere teknologier. Men flere informationer løser intet. Der er allerede for meget information i supply chain.
Det handler mere om at gøre det enkelt frem for endnu mere komplekst. Det kan vi gøre ved at ”enable” og ”empower” vores medarbejdere, så de er bedre rustet til en 4.0-verden. Fire umiddelbare bud på elementer i denne empowerment kunne være:
- Måske er det ikke relevant for alle i supply chain hele tiden at vide, hvordan KPI’erne udvikler sig. Måske har vi for meget fokus på målstyring og glemmer andre ting.
- Vi ved, at det i fremtiden bliver sværere at planlægge, fordi vi ikke ved, hvad der vil ske. VUCA (volatility, uncertainty, complexity og ambiguity) vil præge fremtiden.
- Risikoen ved at blive for datadrevet og hele tiden søge indsigter er, at vi mister fornemmelsen for, hvad der er rigtigt og vigtigt. Mavefornemmelsen. Der må være en balance.
- Vi skal lære at arbejde sammen og ikke ”ved siden af” hinanden. Det er svært, fordi vi så skal dele det, vi gør. Vi gør os derved sårbare og skal også udstille vores fejl eller svagheder. Men det er nødvendigt og vigtigt, hvis vi skal lære af hinanden.
"Vores organisationers tænkemåde befinder sig i 2.0-æraen, og der er langt til 4.0", lyder det fra Henning de Haas..
2. Hvad ser du, at SCM4.0-tale og -action gør ved medarbejderne?
På den ene side giver det usikkerhed: Bliver vi arbejdsløse, når robotterne kommer? På den anden side bliver vi interesserede: Kan robotterne faktisk løse nogle af de opgaver, der er "trælse"?
Men så melder spørgsmålet sig: Hvad skal vi leve af? Hvor er værdiskabelsen, der giver mig et job?
Der er også en del teknologifascination på spil; "waauuv tænk hvad vi kan gøre nu!"
3. Hvordan tænker du en given virksomhed kan arbejde med en lærende forsyningskæde?
Læring skal ske på forskellige måder. Tænk for eksempel på lederuddannelse - man bliver leder enten fordi, man søger en stilling, bliver udnævnt, forfremmet eller noget fjerde. Men hvordan lærer man at være leder? Det er jo noget helt andet.
Hvis man er heldig, kommer man på lederkurser, hvor man sidder i kursuslokaler og lytter til kloge mennesker - måske teoretisk kloge der fortæller om "situationsbestemt ledelse", og så kan man gå hjem og være en "situationsbestemt leder". Måske er der endda en øvelse sammen med de andre kursister. Nogle gange aftaler man med de andre kursister, at "vi skal holde kontakten" og sparre med hinanden. Hvor ofte er der kvalitet og høj effekt i lederkurser?
Jeg har kun oplevet én lederuddannelse (stifinder.net), som jeg kan huske fire år efter, og som har givet mig selvindsigt og måder at arbejde på, der kan bruges som leder. Resten er selvlært "på jobbet".
Hvad nu hvis lederuddannelsen var en "mesterlære"? Hvad nu hvis en seniorleder som en naturlig del af jobbet havde en eller to lærlinge - helt parallel til en tømrer, der har lærlinge. Det er ikke sikkert, de bliver i virksomheden, når de er udlært - men sådan er det jo altid.
Hvad nu hvis vi faktisk oplærte vores planlæggere, indkøbere, disponenter på denne måde? Hvad nu hvis vi delte oplæringsopgaven med nogle af kunderne (partnere) og leverandører (partnere) - det ville give en helt anden sammenhæng i en supply chain, ville det ikke?
Vi har de sidste 20-30 år talt om integration i SCM, men vi er aldrig lykkedes med det. Måske lidt EDI data-integration, men den store effekt? Nej. Jeg tror, årsagen er, at vi ikke har suppleret data-, proces- og systemintegration med organisatorisk integration. Lykkes vi med at integrere organisatorisk, er jeg sikker på, vi vil se en helt anden effekt.
Der er tusindvis af udfordringer i den øvelse. Der er fx forskellige virksomhedskulturer og -typer, jura, økonomi, hemmeligheder o.s.v. Ja, men hvis vi kunne lege med ideen om, at vi faktisk integrerede også organisatorisk, så er jeg sikker på, at vi ville opdage muligheder for at lære på nye måder.
