Toyota lancerer nye små eldrevne stablere og palletruck - intuitive og enkle at betjene

De nye palleløftere og stablere fra Toyota Material Handling, BT Levio LWE130 og BT Staxio HWE100, er kompakte, effektive og nemme at bruge. Disse truck til gående førere er således perfekte til arbejde på steder med lidt plads.

Toyota Material Handlings nye små eldrevne stablere og palletruck.

BT Levio LWE130 og BT Staxio HWE100 kan anvendes til mange forskellige lavintensive opgaver. De er perfekte på salgsområder i detailbutikker, forretninger og supermarkeder, men også på hospitaler på grund af deres lave støjniveau. De er lette og meget kompakte og er derfor også brugbare på lastbiler. Palletrucken LWE130 kan nemt transportere last op til 1,3 ton over korte og mellemlange afstande med en kørehastighed op til 5,5 km/t; mens HWE100 stableren kan stable 1 ton i en højde på op til 2 meter.

Begge modeller har indbygget oplader. Det gør opladningen nem og hurtig. Stikket skal blot sættes i en stikkontakt. Til LWE130 palleløfteren kan der også leveres et ladesystem, som gør det muligt at oplade ombord på en lastbil. Dette ladesystem har en intelligent styring, som sørger for, at der kun oplades, når lastbilens motor kører.

Både palleløfteren og stableren er udstyret med en revolutionerende vekselstrømsmotor med lav vedligeholdelse, høj driftssikkerhed og styrke samt lavt energiforbrug. Der er endvidere nem adgang til effektiv vedligeholdelse af disse truck.

BT Levio LWE130 og BT Staxio HWE100 er brugervenlige og intuitive med støjsvag drift og programmerbare kørselsparametre, hvilket giver optimal førerkomfort. For at opnå sikker og effektiv materialehåndtering er begge modeller kompatible med flådestyringsværktøjet I_Site, der eksempelvis overvåger førerautorisation (med en PIN-kode) samt truck-udnyttelsen og registrerer mulige sammenstød på din truck i realtid.

HWE100 stableren har endvidere automatisk højdejustering, en funktion, der med en fotocelle overvåger højden foroven på lasten. Når emner læsses af og på, justeres gaffelhøjden automatisk til et komfortabelt niveau for føreren. Slutpositionering er også nemt med denne eldrevne stabler. Med den unikke click-2-creep funktion kan man dobbeltklikke på betjeningsgrebet og sætte trucken i krybehastighed, hvilket giver sikker styring på steder med lidt plads, og BT Staxio HWE100 har endvidere et 5-punkt chassis, der giver trucken fremragende stabilitet og styring.

“De forrige versioner af BT Levio LWE130 og BT Staxio HWE100 har allerede bevist deres styrker og kan nu leveres med førerparametre, PIN-kode adgang og Click-2-Creep funktionen. Vi har også forbedret disse truck med nye funktioner, hvor kunden ikke alene får et reduceret støjniveau og mere effektiv opladning, men også en mere effektiv energiudnyttelse” udtaler Thomas Rørbech Svendsen, Product Manager.

Mere fra...

18.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Second Life Truck – Hvor økonomi og miljøhensyn går hånd i hånd

16.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Giv din flåde nyt liv: Udforsk en verden af renoverede gaffeltruck

10.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota er certificeret som "Et godt sted at arbejde"

06.12.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota Material Handling Danmark modtager prestigefyldt EcoVadis Platin certifikat

17.10.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Det handler om høj driftssikkerhed på din interne transport

16.09.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Effektive lejeløsninger: En vej til omkostningsreduktion og øget fleksibilitet i materialehåndtering